ENDNU ET MØRKE

Endnu et mørke falder på
endnu et lys har opbrugt sig selv

Her står jeg på tærsklen til huset
med udstrakte hænder,
samler mørke
som regnvejr

Her har jeg i al fald
– tror jeg –
mørke nok
til nogle år

Og går ind og lukker døren.
Opfyldt.

*

HÅRDE TØRRE MORGENER

hårde tørre morgener
forlevede hænder
som det første øjnene ser
rudernes tyngde

at vågne er dødsoplæring
nødvendigvis lille spejl

smagen af jord
sneen over sengen
den bortblevne
som stærefløjt
og koldt.

- Poul Borum.

mvh
Simon

Hej Simon

... og jeg fortsætter, hvor du slap og gi'r ordet til Borum :))


Grønne skridt i græsset
stier ind mod skoven
mørket er en del af
det lys du skal bekræfte

Hvert skridt er en begyndelse
til en åben verden
Din rygs linjer tegner
det du gik forbi.

***

Sid stille for pokker
du sidder
model
til et mesterværk:
– dette

nej linjerne smutter
det er dine
smilerynker uden alder
der forvirrer min pen

rør dig for pokker
forstyr mig mer endnu
som om mine ord ikke
var nok

***

Langt som et år
var min prædiken

hvor var det godt
din bønfaldende gestus

kunne ganske hindre
dig i at høre efter

sådan er vi lissåstille
ypperstepræster for hinanden


I sol, i regn, i al slags vejr
RoseMarie

Go'morgen

... i tørvejr og med mere Borum :))


Lysets flygtighed er lysets bestandighed
som en hånd
holdt op
mod lyset
gennemrød og åndende

Vi ved ingenting
og det vi ikke ved glemmer vi så hurtigt
som nu denne hånd

Indeni hånden er der en mørk skov
lyset har sagt til mig
at jeg skal flytte ind
og bo dér


Som oversætter kunne han også noget, som her i oversættelsen af Walt Whitman ...


MIRAKLER

Hvem gider gøre noget særligt ud af et mirakel?
Hvad mig angår så kender jeg ikke andet end mirakler,
hvad enten jeg går på Manhattans gader
elller kasteret blik ud over tagene op mod himlen
eller vader med bare tæer langs stranden lige i vandkanten
eller står under træerne i skoven
eller om dagen snakker med en jeg elsker
eller om natten sover i sengen med en jeg elsker
eller sidder ved middagsbordet sammen med de andre
eller ser på de fremmede der sidder overfor mig i vognen
eller iagttager de travle honningbier om kuben
en sommerformiddag
eller dyrene der græsser på marken
eller fuglene eller luftens vidunderlige insekter
eller solnedgangens vidunderlighed
eller de rolige, klare stjerner der skinner
eller forårsnymånens udsøgte, spinkle kurve
- alt dette og meget mere, alt det er mirakler for mig,
alt henviser til hinanden
og er dog adskilt og på hvert sit sted.

For mig er hver time af lys og mørke et mirakel,
hver kubikmeter rum er et mirakel,
hver kvadratmeter af jordens overflade
er dækket af det samme,
hver fod indendøre myldrer med det samme.

For mig er havet et bestandigt mirakel,
fiskene der svømmer – klipperne – bølgernes bevægelse – skibene med mænd ombord,
findes der mere mærkelige mirakler?


Nyd både dagens tørvejr og regndråbernes dryp
RoseMarie

Go'middag

... i dagslys, sommersol og flere Borumvitter ;))


Med tiden bliver alle udsigter smukkere alle oplevelser rigere
alle liv mere levende
Med tiden finder man ud af at det der med sorg og glæde er
underordnet
Man husker nogle få ting og de bliver ved med at vokse
Til sidst er man helt sikker på at man er til
Til sidst

Fra Dagslys

... og RoseMarie

Hej RM..

Herlige borumitter! – lidt a la’ Munch’ens nøgne lymfocytter iført elskov og halstørklæde – vender snarest selv tilbage iført kaffe og røg…;)

Medicin

at tegne arabesker af ord
er elskovsranke ynglinges trøst –

jeg vil hugge sten
og sove –

jeg knytter hinanden i lommen
og skyder hatten om i nakken,

og kunsten er atter skøn –

*

Efteraar

det regner – regner –
luften er graa og mælket,
gaderne vaade og kolde,
menneskene blege
og klamme som syge fugle.
jeg gaar og gaar,
men det bare regner,
haabløst –
himlen staar som en mørk mur
mellem os og solen
og varmen.
i husene
ruller folk gardinerne ned
og tænder lys –
paa gaden
slaar mændene kraven op
og staar stille,
saa at tøjet ikke rører ved kroppen –
det er efteraar.

- Gustaf Munch-Petersen

mvh
Simon