Hej RM..
Ja sandelig er det blevet rigtigt igen, det helt rigtige forår med træer der i solsiden laaangsomt klær sig på med lysegrønne håb om en snarlig sommer. Ja der er allerede en kurre på tråden her og dér, snart jubles der under redebyg med skæld ud til dovne hanner, forårsglæden er lavet af klorofyl, og her skal du ha’ lidt naturlig forgængelighed fra en af Himmelstormerne:
Nature Morti
lutter vold
derude i regnen
sjælen herinde skinner
som en sjælden pagode for fred
løfter den sig ned i foråret
som skal blive katakomber
foråret som lader mig gense min fødeby
i tagkammeret ligger legeklodserne spredt
belyst af søndag aftens sol
besmykket af deres eneste pynt:
latter fra fortovet dernede
belyst er også modningen
lutter modning
lutter de gamle søndage
du kan ikke både få natten
og dagen
natten er meget smuk, ja
og dagen er meget smuk, ja
men de er så forskellige
som to væsner
hvem er så jeg?
jeg er den der ser ind i skyhvirvlerne
den der raskest i sin sygdom
lægger sig bag de våde lyskurve
(hvor går grønne mænd hen når de røde kommer)
og venter på genfindelsens sted
for min barndom er devirgineret
jeg drikker slet aldrig mere jomfrublod
hvis ikke han vender tilbage
brækker jeg mig i den elektriske altankasse
han var uendelig mild, som min søn
men med varsomste grusomhed forlod han mig
natten og dagen
række skånselsløst deres tunge
mod hverandres drøm under beklædningen livrem
du kan ikke få dem begge
men din længsel skifter mellem to elskere
vi ses rask og kedelig
vi ses savlsyg og inderlig
han pillede et hår af min trøje
tatoverede mine forårsmåneder
og gik
han barberer sig
han spytter
*
LIVET
livet er der
det kan mærkes i anklerne
han skal leve med det
solen er rød og grøn
– det ved du godt – ligesom om sommeren –
forventningsfuld
*
Her lidt fra sidste samling Almanak, for i det ene nu, sad han og drak kaffe med venner, idet næste, var han helt og aldeles væk – væk som alt for mange døde venner, der ligger en vinter i dét, hvortil kommer overgrebene bøsser og lesbiske udsættes for af stakkels moralister, hvilket vel gjorde sit til en tidlig vinter. Men der er så meget musik i ham, strofer der stadig blomstrer op i øjnene på os, og dem må vi glædes over, som så meget andet i denne lysende tid:
LAPPEDYKKEREN
Lappedykkeren drejer sig
Omhyggeligt, snapt
På vandspejlets cyangule.
Imidlertid regner det
Så fiskene kan mærke
Fuglen med den glædesfyldte
Fjertots nærvær.
Livet er et godt liv.
Gud er den gode Gud
Og det er det vigtigste at stole på.
Og lappedykkeren venter
I venlighedens regndråbe.
Guds omsorg
Guds medfølelse
Tro, håb og kærlighed
I fugleøjets emalje.
Solens hemmeligheder
Sort pis
Og grovkornet medfølelse
*
NATUREN
Din hånd
Evigt dalende
Som et bøgeblad
Hvor er du?
Naturen
Vi er selv er produkt af den:
Naturen går over sine bredder
Jeg kan se du har en tatovering
Den kører jeg efter
Og alt imens:
Bach
Den Femte Evangelist
Jomfruer i Karlsvognen
De siger rosen ikke venter
For den skal dø i aftenlyset
Vi dufter nu, det har de ret i
Intenst som kunne de spares
Til i vinter.
- Morti Vizki.
mvh
Simon
P.s.: "Sne" er en finurlig og smuk lille samling! ;)
Svar
Citer