0
registrerede
20
gæster og
1436
søgemaskiner online. |
Key:
Admin,
Global Mod,
Mod
|
|
|
Skribent: Simon
Emne: Re: Mellemrummet
|
Hej RM..
Ja sandelig er det blevet rigtigt igen, det helt rigtige forår med træer der i solsiden laaangsomt klær sig på med lysegrønne håb om en snarlig sommer. Ja der er allerede en kurre på tråden her og dér, snart jubles der under redebyg med skæld ud til dovne hanner, forårsglæden er lavet af klorofyl, og her skal du ha’ lidt naturlig forgængelighed fra en af Himmelstormerne:
Nature Morti
lutter vold derude i regnen sjælen herinde skinner
som en sjælden pagode for fred løfter den sig ned i foråret som skal blive katakomber foråret som lader mig gense min fødeby
i tagkammeret ligger legeklodserne spredt belyst af søndag aftens sol besmykket af deres eneste pynt: latter fra fortovet dernede
belyst er også modningen
lutter modning
lutter de gamle søndage
du kan ikke både få natten og dagen
natten er meget smuk, ja og dagen er meget smuk, ja
men de er så forskellige som to væsner
hvem er så jeg? jeg er den der ser ind i skyhvirvlerne den der raskest i sin sygdom lægger sig bag de våde lyskurve (hvor går grønne mænd hen når de røde kommer)
og venter på genfindelsens sted for min barndom er devirgineret
jeg drikker slet aldrig mere jomfrublod hvis ikke han vender tilbage brækker jeg mig i den elektriske altankasse
han var uendelig mild, som min søn men med varsomste grusomhed forlod han mig
natten og dagen række skånselsløst deres tunge mod hverandres drøm under beklædningen livrem
du kan ikke få dem begge men din længsel skifter mellem to elskere
vi ses rask og kedelig vi ses savlsyg og inderlig
han pillede et hår af min trøje tatoverede mine forårsmåneder og gik
han barberer sig
han spytter
*
LIVET
livet er der det kan mærkes i anklerne han skal leve med det solen er rød og grøn – det ved du godt – ligesom om sommeren – forventningsfuld
*
Her lidt fra sidste samling Almanak, for i det ene nu, sad han og drak kaffe med venner, idet næste, var han helt og aldeles væk – væk som alt for mange døde venner, der ligger en vinter i dét, hvortil kommer overgrebene bøsser og lesbiske udsættes for af stakkels moralister, hvilket vel gjorde sit til en tidlig vinter. Men der er så meget musik i ham, strofer der stadig blomstrer op i øjnene på os, og dem må vi glædes over, som så meget andet i denne lysende tid:
LAPPEDYKKEREN
Lappedykkeren drejer sig Omhyggeligt, snapt På vandspejlets cyangule.
Imidlertid regner det Så fiskene kan mærke Fuglen med den glædesfyldte Fjertots nærvær.
Livet er et godt liv.
Gud er den gode Gud Og det er det vigtigste at stole på.
Og lappedykkeren venter I venlighedens regndråbe.
Guds omsorg Guds medfølelse Tro, håb og kærlighed I fugleøjets emalje.
Solens hemmeligheder Sort pis Og grovkornet medfølelse
*
NATUREN
Din hånd Evigt dalende Som et bøgeblad Hvor er du?
Naturen Vi er selv er produkt af den: Naturen går over sine bredder
Jeg kan se du har en tatovering Den kører jeg efter
Og alt imens: Bach Den Femte Evangelist
Jomfruer i Karlsvognen
De siger rosen ikke venter For den skal dø i aftenlyset Vi dufter nu, det har de ret i Intenst som kunne de spares Til i vinter.
- Morti Vizki.
mvh Simon
P.s.: "Sne" er en finurlig og smuk lille samling! ;)
|
|
|
|