|
0
registrerede
19
gæster og
1327
søgemaskiner online. |
|
Key:
Admin,
Global Mod,
Mod
|
|
|
Skribent: Simon
Emne: Re: Mellemrummet
|
Hej RM..
Her lidt flere af firsernes farverige undertoner, smukt ophøjede med dramaturgisk talent; i guder der var mange pragtfulde visionære digtere til, helt uden hensynet til det såkaldte ”generationsskifte” – foruden afdøde er de fleste vel nu på varig ydelse, afblomstret i livets hastighed, som et lille skridt til side for det nye..
Nye dage
Dagen slænger sig nonchalant over verden
og betragter afslappet intenst horisonten
hvorfra nye dage er på vej.
Nye dage med nye stemmer
der stiger stærkere og højere
for hver passeret nat
med dens styrkende, altindebærende omfavnelse af jorden.
Kun lyset fra månen og stjernerne
– men hvilket lys.
Hvilket livgivende lys
fra stjernernes evige dage
der omfavner jorden under søvnen.
Hvilken gødning fra søvnen
når længslerne løber frit bag øjnene
mens dit ansigt er uskyldigt som et spædbarns.
Her er du dig selv.
Du kunne aldrig dræbe.
Sortheden, lyset og drømmenes gødning.
Styrke …
Til de nye dages stemmer
der nu spirer op
slående rødder i jorden
groende til fantastiske planter
der synger summende, sanser med alle blade
nye ukendte ord, gamle kendte sanser
i nye frugtbare forbindelser …
Højere, højere, højere
gror stemmerne i fuldendt harmoni
blå, røde, grønne toner toner over verden
og indvarsler det nye:
»Vi er frugten af nattens fortrængninger
vi er det glemte i mørket.
Vi er dem der troede på stjernerne
vi er dem der elskede drømmende trofast intuitivt
mens andre lod dem blegne
i dagens smukke lys.
Nu er vi kommet til verden
og verden er kommet til os
vore rødder stikker dybt.
Se vore grønne blade
se vore toners farver
se vore kroppes blødhed
vore sansers voksen
og ordene i forbindelser
som andre glemte i fremtiden.
Se hvor vi bliver højere og højere
himlen støtter sig til os
for vi er de nye dage.«
*
Til F. P. Jac
I. Under søvnen er visionerne koncentreret
om dit sinds vakuum
og du ånder ud:
Tanker for det nye.
De svæver rundt
og søger så igen dit sinds vakuum.
Endnu har de ikke fundet en tid
uden rummets kopi.
Endnu har de ikke fundet et rum
uden tidens gentagelse.
II. Vi er de fortabte
midt i tomrummet mellem ruinerne og det
genopbyggede.
Vi er derfor også genopbygningen
– tomrummet mellem stilladsets stålbjælker.
Vi er luftens renhed
der summer af uindåndet ilt
– renset af kriges udladninger
som efter et tordenvejr.
Vi vil blive indåndet
af beboere
af det genopbyggede.
Vi er det endnu ikke sete.
III. Vore tilstande bliver til handlinger
mens vi fortsætter med at forblive ændrende
os selv og virkeligheden
fra her til horisontens cirkel.
Vi er centrum for det nye
vi er her, hvorfra planerne føres ud i livet
som radier
mens vi fortsætter med at omfavne cirklen
med vore lange arme og fingre
og former den til noget endnu mere rundt.
Vore fingerspidser mødes
i en omfavnelse af luften.
Vore øjne ser mønstre
af en udvikling træde frem.
Vore ører hører den klingende lyd
af vore ord
der spiller på dette luftgitter.
Kan du dufte materialets skinnende farve
som en blomstrende kvinde af sten.
IV. I stedet for kedelige betragtninger over begivenhederne
efter at de har fundet sted
– dramatiske og farlige udforskninger af tidens kim!
Nogle vil blive til hirse
andre igen til kødædende planter.
Her kræves mod, klare øjne
og gartnerens behændighed
mens han med et smil på spring i mundvigen
beskærer voldsomt en lille plante
og kærtegner
uendeligt forsigtigt
et kæmpe træ med nye frugter.
- Michael Strunge, Livets Hastighed.
mvh & god weekend i det grønne..;)
Simon
|
|
|
|
