Hej RM..

Bare sådan lige ud ad markvejen, et smil for særligt denne: ”Så ligesom der er Borumvitter, er der altså også Jacismer” – for naturligvis er det sådan, livets spejl sat op for naturen som i Macbeths femte akt:

Livet er en skygge,
der svæver hen – en stakkels skuespiller,
der for en stund gør støj og spræl på scenen,
og dermed glemmes, en historie
fortalt os af en idiot, med klingklang
og bulder, som betyder ingenting.

Vil høre links senere, de lyder veldig interessante - noget ved titlen The Reader simrer forøvrigt, uden at jeg lige kan komme på det, men det kommer i anden forbindelse som et, nåh ja … eller nej ;)

Bedste morgenhilsner..
Simon

Hej RM..

Det hele set sådan lidt fra oven, ka godt behøves, særlig når vejret sniger sig ind på cyklisten, der bakser lidt mod naturens pedal:

Billede

Se månen som en brun tobak
i mundingen af en pibe!
Den står der og lyser. Mange tak!
Nu gik der ild i piben.

Og månen lyser meget mer –
den steg jo op af skoven
som tændte en usynlig mand
en pibe, set fra oven.

- Schade.

Et træ i fabriksgården

Uden stempelurstid
suger dets rødder næring.

Uden tarifbetaling
arbejder løvet sig
ud af grenene.

Uden jag
skifter bladene farve
efter årstiden.

Uden angst
lader det grenene
blive nøgne i kulden.

Uden modstand
står det i gården
omgivet af jernkasser.

Uden at vide det
er træet en længsel.

- Lean Nielsen.

Skyerne måtte lige dryppe af, men så smilede foråret kækt i hele byens øjne, inklusive mine, der akkurat nåede tørskoet ind, før skyerne igen begyndte forårsrengøringen. Se, det var hensynsfuldt af skyerne, der så en mand på hjul i kun striktrøje og blåt halstørklæde, og derfor lod solen bløde på huden lidt endnu. Det begynder af smage, vejret, man ska bare lige huske en jakke, en tid endnu…;)
The Reader kender jeg ikke, ikke endnu – tak for også dén! ;)

mvh
Simon

Hej Simon
... her midt i forårssolens morgenlys, som er godt for både mennesker og fugle med vinger :))

Lige en tilføjelse om filmen "The Reader", som er filmatiseret med udgangspunkt i romanen "Der Voerleser" af den tyske forfatter Bernhard Schlinket. Det er en alvorlig fortælling pakket ind i en lidenskabelig kærlighedshistorie, en ret alvorlig beretning om skyld/uskyld, tro/tiltro og handling og ord til håb og liv på trods ... og det modsatte.

Glæd dig til at se den, eller måske endnu bedre til at læse romanen og få det hele med :))

Hørlige skuddagshilsner
RoseMarie

Hej i natten RM..

”... her midt i forårssolens morgenlys, som er godt for både mennesker og fugle med vinger :)).”

- Tja, så kort ka det siges..;)
Det er jo stadig mild vinter, med solen der rigtig ansporer en indre kløe efter de snarlige forårssprøjt på alle sanser – præcis som Morten Nielsens længsler: nu er stæren her! Fuglene som barometer, og man hører ligefrem hans mors fødder trippe ind fra haven for at meddele det for humøret så vigtige – man ka bare prøve at forestille sig et skrækkeligt scenarie, et liv uden fuglene; straks synker noget i os, humøret.
Apropos film og fugle, ramte Hitchcock jo noget centralt i os med den fascinerende men uhyggelige film ”fuglene”, for fuglelivet ér jo barsk natur, og noget lidt andet end fx mit behov for fuglesang og stemninger født derfra – uden hvilke jeg var rystet!
Måske netop derfor at landmænd og koner bør gemme deres sprøjtemidler i laden, hvor Eva sikkert ka få lov til at lege lidt med dem! ;)

mvh
Simon

P.s.: tror jeg vil læse filmen ;)

Hej Simon :))

Ja, fuglene kan vi ikke undvære. Jeg tror, vi er båret af vinger :))

Og som Tanne skriver et sted i Den afrikanske farm"


"Her i denne høje Luft trak man Vejret let og indaandede et vildt Haab, som Vinger. I Højlandet vaagnede man om Morgenen og tænkte: Nu er jeg der, hvor jeg skal være."


... og jeg ved godt, at vi før har haft hendes digt "Vinger" her i mellemrummet men lige her og lige nu må det med rette være på sin plads med en gentagelse :))


I mit Fængsel synger mit Hjerte
kun om Vinger, kun om Vinger,
ingen andre af Verdens skønne
Sange skønt for dets Øre klinger.
Selv Fugle født i Bur har vist Drømme,
hvor de frit sig mod Himlen svinger,
og i sit Fængsel synger mit Hjerte
kun om Vinger, kun om Vinger.

I sit Fængsel synger mit Hjerte
kun om Vinger, kun om Vinger,
mon da fra andre Verdner Livet
vore Sjæle til Jorden bringer,
og kendte de der ei Baand, ei Tyngde,
som nu dem til Jorden tvinger,
for i sit Fængsel synger mit Hjerte
kun om Vinger, kun om Vinger.

Høi er Himlen, et Dyb af Klarhed,
en Brønd af Blaat, og af Straaler skinnende,
høit vil jeg stige uden at svimle,
se Jorden forsvinde, lege med Vindene.
Skøn er Jorden ved Sommertide,
naar alle Roser af Svøbet springer,
men i sit Fængsel synger mit Hjerte
kun om Vinger, kun om Vinger.


Hilsner på vinger med forårsfløjt derude
RoseMarie

P.S. God idé med at læse filmen eller at få den læst højt :)) I al filmens/romanens alvor har det væsentligste for mig været den meget smukke skildring af, hvor meget litteraturen og poesien kan bevæge, berige og gøre levende. Lige der mellem liv og død kan den være helt afgørende for liv og fortsættelse.