0
registrerede
20
gæster og
1436
søgemaskiner online. |
Key:
Admin,
Global Mod,
Mod
|
|
|
Skribent: RoseMarie
Emne: Re: Mellemrummet
|
Hej Simon :))
Ja, fuglene kan vi ikke undvære. Jeg tror, vi er båret af vinger :))
Og som Tanne skriver et sted i Den afrikanske farm"
"Her i denne høje Luft trak man Vejret let og indaandede et vildt Haab, som Vinger. I Højlandet vaagnede man om Morgenen og tænkte: Nu er jeg der, hvor jeg skal være."
... og jeg ved godt, at vi før har haft hendes digt "Vinger" her i mellemrummet men lige her og lige nu må det med rette være på sin plads med en gentagelse :))
I mit Fængsel synger mit Hjerte kun om Vinger, kun om Vinger, ingen andre af Verdens skønne Sange skønt for dets Øre klinger. Selv Fugle født i Bur har vist Drømme, hvor de frit sig mod Himlen svinger, og i sit Fængsel synger mit Hjerte kun om Vinger, kun om Vinger.
I sit Fængsel synger mit Hjerte kun om Vinger, kun om Vinger, mon da fra andre Verdner Livet vore Sjæle til Jorden bringer, og kendte de der ei Baand, ei Tyngde, som nu dem til Jorden tvinger, for i sit Fængsel synger mit Hjerte kun om Vinger, kun om Vinger.
Høi er Himlen, et Dyb af Klarhed, en Brønd af Blaat, og af Straaler skinnende, høit vil jeg stige uden at svimle, se Jorden forsvinde, lege med Vindene. Skøn er Jorden ved Sommertide, naar alle Roser af Svøbet springer, men i sit Fængsel synger mit Hjerte kun om Vinger, kun om Vinger.
Hilsner på vinger med forårsfløjt derude RoseMarie
P.S. God idé med at læse filmen eller at få den læst højt :)) I al filmens/romanens alvor har det væsentligste for mig været den meget smukke skildring af, hvor meget litteraturen og poesien kan bevæge, berige og gøre levende. Lige der mellem liv og død kan den være helt afgørende for liv og fortsættelse.
|
|
|
|