Hej RM..

Ja, som sagt har jeg bare undret og tænkt mig tilfældets puds, som det forklarende, men en fortællings indhold er for mig også det væsentligste, og jeg læser helst selv; men at en oplæsers stemme og dennes evner selvfølgelig har sin betydning for oplevelsen, kan der ikke være nogen tvivl om. Forøvrigt anerkender jeg frit Bodil Udsen og Ghita Nørby som ganske vidunderlige fortællersker – dertil nævnte stemmer, er jeg ikke sikker på overhovedet at kunne genkalde mig –, men begge behersker faktisk flere oktaver, har en dybere røst. Men det spiller nu ingen dybere rolle, for nu at være morsom, så ja, jul & Hviids – fine linjer…;)

mvh & hvid weekend! ;)
Simon

Hej Simon

Tretten dage af en sne og Jac fører os videre i sneen ...

på den syvende dag

der må gøres en undtagelse nu,
stille og roligt sole sig i verden,

og selve holdepunktet er i hånden,
og hun er den eneste seende kvinde
der får badesvamp til at tone blomst,

kvinde du skal tilrane os verden,
synge jordskælvets sidste sange
mens du spejles i støvkluden,
kvinde du skal bade mine tæer,

kvinde du skal sjofle os lyset,
bære din hud til alle gravene
så alt kan starte forfra påny,
kvinde du skal skyde kind i mørket,

kvinde du skal skabe mig til,
holde mig tæt til berlinmure
eller hviske om altings udgang,
kvinde du skal skære et sår til fred,

såkaldt samles solene
uden at nogen har drømt om det,

eller mand dig op, kvinde,
du er på tærsklen og stornøgen
og ingen skal indskrænke vores billede,

Mange hilsner på en vinterlig soldag
RoseMarie

P.s.

Flygtige papirer og et solmål på solmål fra Jac:

fuglene tror allerede, det er forår, de stakler

dette afsavn af sne, og straks kan man høre fælden smælde,
fuglene synger nytårsmorgen fra en gren, og vi synger os på.
denne drøm om forførelse.

jeg sukker i din hånd, så tidsbestemte vi stirrer mod solen,
du synger nytårsmorgen fra kaffemaskinen, og vi er på højdedrag.

vores drøm om forførelsen.

jeg kender ingen længsel, for dit bad mætter mig i spejlet,
men det er jo nytårsmorgen, så jeg lader stubbene sidde over.
hvem af os står mon til forførelse.

dette afsavn af sne.
fuglene synger nytårsmorgen fra en gren.
denne drøm om forførelse.

***

next stop kongens have

paddehatteskyen i vores hjerter, vi er dog tidsaldre borte,
eller har jeg stirret mig blind på mennesker, deres tænkepauser.

den hvide tåre, stadig kun et øjeblik fra øjet, synets angst,
jeg ser på min elskede, for her er menneskeskønheden total.

sangene må aldrig ophøre, for vi bliver varme af erkendelse,
næh, hvisk blomster i hinandens ører, og dans i jer selv.

et mørke har vi lagt bag os, stadig kun et øjeblik fra angsten,
vi elsker jo hinanden, synlige og tøvende, afstandsmukke.

lyt nu, når vores tekst slår op, solen lindrer jo for os,
hånd i hånd, solmål på solmål, vi vil leve fuldt.

paddehatteskyen i vores hjerter, vi er dog tidsaldre borte,
eller har jeg stirret mig blind på mennesker, deres tænkepauser.

***

en sol er skudt op,
og du står midt i den.

nu skal du bare følge solen.

Hej RM..

Wolfgang Büschers Berlin-Moskva fik i dag et hjem, som udgangspunkt for en lille spadsurtæer på langs, det ska’ nok blie en yndig tur, har jeg fornemmelsen af..;)

Og det er jo ikke fjernt fra ture med Jac, ja faktisk ka’ jeg sige at jeg opnisses lidt, og at det gør godt i skroget – hvilket jeg her vil kvittere for med et par Kilpi’s:

Svedig drikker jeg min te
på morgenbordet til en solhed dag
og nyder hver eneste dråbe.
Jeg lufter min eksistens ud over dette landskab.
Myggene og bremserne elsker mig,
drikker maverne fulde,
slingrer berusede af mit blod.
Og når man spiller „Skovvioler”
danser min sjæl fra ås til ås,
snurrer i granernes toppe,
svæver langs skovsøen på guldsmedens ryg.
Men altid vender det fjols tilbage
til denne krop.
Hvad lokker ved forgængeligheden?

*

Dårlig vejr og høje græsser,
på stien padder, mine kære klumper,
på vagt foran haven.
Ved stensoklen de vagtsomme hugorme,
den ene sort, den anden grønlig,
ved trappen de hjælpsomme nælder.
Om natten flagermusens armé.
Og når jeg skriver, min stolthed:
tre bjørnekloer
der giver vinduet bag mit ryglæn dækning.
De læser i smug over min skulder
hvad jeg skriver om dem.

- Eeva Kilpi.

Den kvinde ér da vidunderlig - komplementær med Jac..;)

Nisselige weekendhilsner!
Simon

P.s.: lidt vidunderlig musik til weekenden: https://www.youtube.com/watch?v=ctuG_wo1Zkk

mvh
Nissen