1
registreret
(1 usynlig),
45
gæster og
90
søgemaskiner online. |
Key:
Admin,
Global Mod,
Mod
|
|
|
#24149 - 06/12/2017 05:52
Re: Poetisk fryd..
[Re: RoseMarie]
|
veteran
|
Registeret: 04/04/2008
Indlæg: 3512
|
|
P.s.: Sådan en morgennisse som dig, sætter sikkert pris på en rolig opvågning med lidt guld i horisonten, hvorfor jeg tænkte mig at en musisk kombination måske ville værdsættes; nåja, engelsk er det, dog ikke latin, som Colin Dexter faktisk underviste i, det ku’ m.a.o. være værre! Men nyd de tre kvarter til morgenkaffen, forudsat der ikke er vigtigere sager på morgenprogrammet, og hermed go’morn: https://www.youtube.com/watch?v=B-0zyxxzVVkmvh Simon
|
Top
|
Svar
Citer
|
|
|
#24152 - 06/12/2017 18:19
Re: Poetisk fryd..
[Re: Simon]
|
bor her
|
Registeret: 02/05/2009
Indlæg: 1013
|
|
Hej Simon
Det var en skøn begyndelse på dagen. Tak for det. Selvom vejret snusker med regn, fortsætter vi i sneen med Jac. Jeg har lidt på fornemmelsen, at han på sin snevej kommer forbi både Schade og Hviids'. Der er noget i duften ... og luften :))
på den tredje dag
overskuddet er overstået som sådan og naturen er stadig den ydre kant,
det kan ses i omrids og træer, og i kvinder tilbage på markerne mens de lærer sig hjem med frugter,
der er mosarter der vil tilbage igen, græsser der vil træde ud af kriser inden de vil fylde tulipanerne helt, der er hjerter der vil udredes påny,
det ses indvendigt det bare døde, derfor vil familier samles i trods mens tiden slappes i sit væsen, der kommer børn til regnen såmænd,
senere endnu bliver slægten til ansvar, lige så naturlig som en afgrund der bliver mere og mere tryg i nat, senere endnu er det alt det rene,
der er ingen råd for vores glæde så lad os lægge lidt fuglebrød ud,
verden skal tilbage i en fin globus, så træd et skridt der græder mens bølgen slår op i solen
Nu er det så helt oplagt at la' Schade glædes i sneen ... og vi ved gensynsglæden i hans ord:
Sne
Nå, så fik vi da sne, og jeg, som troede, vi ikke skulle have sne, og så ser det virkelig ud til, at vi skal have en ordentlig bunke sne, og ikke gå og tænke på sne evig og altid, uden at den kommer.
Også luften har sne i sig den er ligesom ladet med sne, måske er der en snetykning langt borte, som man sådan kan mærke i sig, uden at man direkte ved det, men som kommer, så man kan se det.
Jeg har hele tiden håbet på sne, det er dog sjovt, at den kom. Ja, nu ligger den der - se, hvor hvid den er, jeg er saftsusemig glad for den, jeg har jo hele tiden nok tænkt, at den ville komme.
Og så ligger den der lige med ét - det er dog sjovt, at den sådan kommer, uden at man gør noget som helst for det, jeg har ikke halet den ud af luften, det er kommet sådan af sig selv
Til nydelse i sne RoseMarie
|
Top
|
Svar
Citer
|
|
|
#24157 - 06/12/2017 21:32
Re: Poetisk fryd..
[Re: RoseMarie]
|
veteran
|
Registeret: 04/04/2008
Indlæg: 3512
|
|
Hej RM..
Som barn, forlod vi sjældent bassinet, på kanten ku’ tørlagte kvinder kalde sig hæse på os poder, vi der kort for inden havde svømmet trygt i deres indre. Stadig er vandet hinden vi må iføre os, trods en forfærdelig smag af klor, helst salt. Også regnen må vi mærke, til sidste strofe skyller os ud i glemsel, hvad Nordbrandt igen beregner smukt:
Botticelli kunne ikke
Botticelli kunne ikke have gjort det bedre: Du går ud i aftenens regn og mister langsomt dine farver til jorden og næste dag.
Bagefter sniger du dig ind i min drøm og for den fremkaldt på ny af klavermusikkens rustne toner. Lyset blafrer i trækken. Det øser ned.
O, skumfødte! Vandets forestilling om vand! Du skal forsvinde mellem fingrene på mig inden jeg finder dit hjerte – og gå ud og finde dit eget leje.
*
Violinbyggernes by
Hver gang du kommer tilbage kunne jeg dræbe dig for det – af misundelse over den udsigt jeg ikke fik set, floden der slyngede sig gennem byen og ud i et blomstrende landskab med mindre det var en strøm af blå heste bjergenes sne og de indfødtes sprog, de indforståede vittigheder de fortalte om deres konge. „Violinbyggernes by” har jeg ofte døbt det sted, hvor jeg leder efter din sjæls foretrukne tilholdssted din melankolis skovbund, og den særlige tone i lyset over din kind den som gør mig gal sidst på vinteren eller med andre ord: Om døden ved jeg intet men en sådan afmagt tillægger jeg de døde en sådan genstandsløs længsel at intet billede kan gøres på trods af rammen, som altid er der: Hele natten ned ad floden lå vi ikke desto mindre vågne på dækket og lyttede til strygermusikken der blev båret ud mod os fra usynlige bredder.
- Henrik Nordbrandt.
mvh & sov godt Simon P.s.: og så brokker jeg mig over mangel på sne! ;)
|
Top
|
Svar
Citer
|
|
|
#24158 - 06/12/2017 22:43
Re: Poetisk fryd..
[Re: Simon]
|
bor her
|
Registeret: 02/05/2009
Indlæg: 1013
|
|
Psst ...Jeg kom en dag bag ud af dansen, så her kommer Jac på sin sneturs fjerde dag: på den fjerde dag
benene hviler sig ikke i en sten, men kommer spænende i græs,
en genkaldelse hæver deres hop og de kommer på langs af luften, de kommer på tværs af alle tider,
og sneer vil flytte sig i vindene, nogle insekter vil tiltage et territorium og skrue et lys ud på de grønne planter, sneen vil dække helle vores oprindelse,
så nye skoler vil opstå ved dyreruterne, hvor børnene er til hjælp med vand eller rydder tanker for deres gengivelse, der er en chance for et altings totale,
der vil være stjerner der må udvides, og dele af døgnet der må priviligeres der må vælges en erotik til alt, hvor intet kan strømme mere i møde,
børnene forbinder ikke en ting noget men tæller deres fiskenet ved vandet,
og salte vil forsvinde under horstene, civilisationer vil erkende i nederlagene men solen har jo millioner af årPå snetur med Jac&Schade RoseMarie
Redigeret af RoseMarie (06/12/2017 23:34)
|
Top
|
Svar
Citer
|
|
|
annonce
|
|