Morn’ RM..

Eller deromkring, for det ér jo på tide at nisser får deres morgenkaffe, under en underligt blå hvælving over hvide skyer; og sker det ligefrem til toner som disse, ka’ man næsten få indtrykket af at være vågnet midt i en ceremoni, men hvilken!
Juletidens mange kor overalt i Europa, ja tænk, at bruge hele december på at futte i bil gennem de mange østrigske småbyer, fra den ene koncert til en anden, nyde sit lille morgenritual med den langsomme opvågning under den varme kaffe mod ganen på balkonen i byen Abtenau med udsigten til det lille torvs gamle kirke, og vide, at man samme aften bare ska’ slå ørerne ud og lette sammen med alle de andre? Og jeg tør vædde på der er sne til øjne og fødder på smalle ski, for de der ikke ka’ holde rødderne i ro!..;)
Mojn-mojn: https://www.youtube.com/watch?v=9vsaDIs_1-I

mvh
Nissen

P.s.:
Jeg synes altså, at man i julen ska’ forkæle sig selv lidt, selv om det vel egentlig er medmenneskers hovedopgave – en opgave man omvendt bør pålægge sig selv, selv om jeg nu ikke synes julen partout ska’ begrænse trafikken. At lægge en Hilsen til en mirakel gøgler under træet med eget navn på, ka’ være et udmærket exempel på selvforkælelse; den er ligefrem en antologi i elegant forkælelse af fødselaren, som selvfølgelig er Ebbe Rode og hans 80 års dag, med morsomme ting og sager fra Bodil Kjer, Mikael Rode og Billeskov, til Piet Hein og Sløk m.f. Pers. havde jeg ikke haft det mindste imod at den lunefulde natur havde gjort en farbror ud af ham, og havde i skolen nok pralet lidt over familiens kammertjener – dén film gør sgu’ stadig underværker. Her et morsomt ex. fra Mikael Rodes hånd:

”Kritik. Som skuespiller præsterede du i sin tid nogle voldsomt dramatiske udladninger der virkede som om der ikke var psykisk dækning for dem. Du har sikkert selv skrevet dem, da du har konfessionelle tilbøjeligheder, der i reglen træder i kraft ti år efter syndens begåelse. Og helst i bogform.
Som forfatter af digte og artikler m.m. kan du undertiden virke med en lidt rungende dominans af rim, rytme og tunge ord. Rungelyd kan være skøn, men i visse tilfælde hæmme tilegnelsen af gode tanker. Jeg har skånsomt betegnet dette træk som overlødighed. Aldrig som underlødighed.
Du kan i dine vers og artikler virke selvoptaget, men hvis man ikke skulle være selvoptaget, hvem skulle så? Og i øvrigt synes jeg du er en rimelig genstand for selvoptagethed.
Som privatperson kan du undertiden, over for fremmede, virke distant. Det skyldes vistnok, at du som ung succesrig skuespiller kom på nogle steder hvor man dels kunne få øl, dels nogle tomt gemytlige, snobbede skulderklap.
Dit forhold til penge ligner, mærkværdigvis, visse storkøbmænds: du sparer på skillingen, og lader daleren rulle, begge del med et vist held. I alt fald husker jeg en telefonsamtale hvorunder jeg anbefalede dig at drikke Buer-Lecithin og genseng-ekstrakt, som styrkemidler for sjæl og legeme. Dit svar var latterligt: »Det er så dyrt.« Mindre latterligt var det at du et par dage efter sendte mig en smuk motionscykel til flere tusinde kroner.
Men dine skatter betaler du uden glæde, og det finder jeg mærkeligt: jeg synes man skal tage alle de glæder livet byder på, når man kan gøre det uden at skade nogen derved.
Jeg må slutte den kritiske afdeling, men først efter at have noteret følgende: for nogle måneder siden mødte jeg dig iført stor kameluldsfrakke, acceptabel som statussymbol, men også som praktisk, varm og slidstærk hverdagsoverfrakke. Imidlertid havde du om halsen slynget et ferskenlyserødt halstørklæde; dunblødt, fnuglet, fluffy, men frem for alt ferskenlyserødt. Hvis du vil nedlægge dette halstørklæde i den sværest tilgængelige af dine kommodeskuffer, skal jeg som modydelse bringe et citat fra en af vore sidste telefonsamtaler:
Jeg: »Nåh, nu har jeg talt længe og måske trættet dig.«
Du: »Ih nej, slet ikke. Hvis du bare vil sige til når du er færdig!«
...".


Bogen er en humørgevinst for enhver mule, og koster vel nogenlunde det samme som ginseng og den slags, måske værd at overveje? ;)

mvh
Simon

Godmorgennisse Simon *<:-)

Tak for de snehvide og meget smukke stemningsbilleder her ved søndagens morgenkaffenydning, åh ja, åh ja, ååååh ja ... og Jac vandrer endda med os gennem sine Tretten dage af en sne og ud i det Hviideste landskab med duften af sne og glühwein :))


på den ottende dag

et overblik midt i møllets vinger
sådan klargøres en stor åben sky,

og familien står i åbne centre,
den vender tilbage på et i nyt tæt
og den skal ikke nå i støvene,

man vil læne sig tilbage over broer
og begynde at tale om sprog igen,
man vil værne sig tydeligt igen
og ægteskabet vil roses af genkomst,

der vil blive inddraget af kommuner
og mere plads komme til os selv igen
der vil blive draget af vores luxus
og huden bredt ud i sarte ægtepar,

forfinelsen er jo op til os selv
sådan næsten som sandkassernes tydes,
og en skovtur kan tages op
for at åbne en hverdag helt ud,

det vil blive en stor øm avis
smeltet helt ud over samfundet,

og familien stiger i fremtider,
den kommer vist nødvendigt tilbage
for at leve videre med og i os nu,


https://www.youtube.com/watch?v=-IEuxKCB6o8

Morgennissehilsner *<:-) og mojn mojn
RoseMarie

P.s.

Jeg havde slet ikke opdaget dit p.s., og i latter og enighed kan jeg ikke sige andet sige TOP! som i Hvad fatter gør ... af H.C.A. ;D

Sidst jeg var forbi biblioteket hoppede Ebbe Rodes Lykkelig latter op i mine hænder. Jeg har kun lige nået at ta' et hurtigt kig, så resten har jeg til gode med mere latter i vente :)))

Hej RM..

Ja, også dén er herlig, i det hele taget har han begået mange fine ting, den gamle nisse, som jo desværre ikke længere rager op i landskabet - forøvrigt står der øverst på kagen, dvs. i begyndelsen af fødselsdagshilsnerne:

Angsten i vort hjerte.
Tvivlen i vor hånd.
Alt skal gennemleves
for at blive ånd.

- Halfdan Rasmussen.

Alene i betragtning af højden, må man vel forestille sig en let skyet åndelig brise deroppe, men det var vel ikke lige pointen..;)

mvh
Simon