Hej Simon

La Cour er helt som du skriver ... en drøm om lys til den blikstille nat. Hans ord er som en let pusten på skrammen, som en skulder at læne sig op ad, en favn at falde ind i, ja som man ler, når man lige har grædt.

Lidt mere Suzanne fra "Lotusøje"


Regntræerne spejler sig i
trappegangen ned til fiskene

***

Månen skælver på bunden
af vandet, brystet higer efter luft.

***

Et rødt blad farer vild på vandet,
angsten kender ikke vejen.

***

Ænderne glider på andemanér
hen over lysende spejl.

***

Lysstien ned i vandet
kommer fra himlen,
kosten i hånden.

***

Et fnug falder gennem luftens varme duft,
min sjæl, hvad vil du mer'?



Ove Abildgaard ... et par strofer eller fler', når jeg nu endelig er igang :)))

Vinternat

Fuldmånen stråler,
det er lyst som dagen,
og gaden er hvid
som et nyvasket lagen.

Og det skære lys
bag min rudes hinde
udvider den verden
som finde herinde.

Ved min side sover
en drøm i sne,
et bryst der ånder
et hjerte som slår.

Og uret på bordet, går og går.
Den faldende rytme
mod ukendte egne
vi ikke forstår!

Jeg ser mod stjernerne,
opdager flere og flere
og mens jeg ser dem
er de måske ikke mere.

Men opfyldt af lyset
og lykken herinde
blir jeg en dirrende streng
mellem himlen og hende.

***

Blæst

Jeg hørte havet hyle
som skrig fra bølgemunde,
det skummer hvidt
som løbske heste,
før de åbner sig som gab
der ville sluge stranden
hvis de ikke selv
blev opslugt af de næste.

Huset skælved. Jeg lå vågen
selv i oprør,
hvirvled op og ned i strømme
fra ufrugtbare år,
døde som jeg lever med
levende, jeg svigter
som bølger der forsvinder
førend jeg forstår.

Men da det stilner
høres huset som en cello
blæstens bue stryger
med sikker hånd.
Og jeg har gennemlevet stormen
hvori musikken fødes
og den ro hvori den tæmmes
og blir til ånd.


Tørvejrshilsner
RoseMarie

Hej du, sneglenes muse..;)

Godt med lidt mer' fra ham den blikstille, som jeg nu heller aldrig blir færdig med - det var da forøvrigt også en skrækkelig tanke! Og hvad gråden angår, tænkte jeg mig at løfte en smilerynke, simpelthen at stille mig på skydækket og skære igennem med en le'en af meningen. For principielt ku’ meningen med virkeligheden jo være livet, og livet så være værdien der købes med den ubundne tænkning som gangbar mønt – hvis altså ikke hr. og fru snegl straks ville ryste på hovedet og pege op på skyerne, der jo også får alt til glide meget lettere, nåja, med visse forbehold, og et sted i Frans af Assisis’ Solsang hedder det da også:

Lovet være du, Herre, for søster vand,
hvilken er såre nyttig og ydmyg
og kostelig og kysk.

Hmm, jaja, mon ikke børn i sommerhuse har anset Søster Vand for lidt af en vandhund, der var for from til at bide solen i sig? En del må givet ha' savnet hele uger badet i sol og hadet dryptuden under hætten, havet har tilmed været for koldt for eskimoer at dyppe tåen i. Men det er stadig sommer, tra-la-la, og netop for for at træde lidt mere i det, da vil jeg her slå på tromme for nogle…

Snespor

Stor-mokkasiner i nysneens glitter
– de slæber en kende – måske er han træt
– her standser han – lytter? – og se hvor han skridter
– han løber – han springer – bli’r ung og adræt,
og her, hvor det knirker og piber og hviner,
her kommer der spor af to nye mokkasiner.

Sikke yndige små! Og de tripper som stikker
ved siden af køller i sving mod et skind,
og snubler en stikke, slår køllen så sikker
som klovene under en fire års hind;
– her stopper de op, og een tå står og smiler
vis à vis, hvor to pladser i nysneen hviler.

Du kæreste – trommen går vid’re alene;
men hvor er den trippende små tamburin?
Her bøjer han sig ind under snetunge grene
– og her er en rem af en rød mokkasin.
– En hytte! – kom Juno! Hvad rager os feen,
når vi er forlovet med skoven og sneen.

- Nis Petersen.

Nis’ digt ku’ sagtens være sneglebørnesnak på sengekanten om de snarlige vinterlege i natlampens skær, nu skyerne har slukket stjernerne og det snart også er tid for nisser at glide ind i drømmen. Efterårssolen er nu heller ikke værst, og så er der jo heller ikke langt igen til det blir juuuul…;)

Bedste gonathilsner..;)
Nissen

P.s.

Fra snespor til sandspor ... lad os glædes og nydes :))

nu

Morn’ under høj himmel, den muse..;)

Altså, den lange lømmel er garantrisse aldrig kommet helskindet nedad nogen sandbanke med vinden for fuld skrue i nathuen, så man tør jo slet ikke overveje knokkelværkets tilstand på glattere underlag, trods nok så megen modvind i sydvesten – han er jo fuld af Annemad! Delebørn burde afgjort ha’ samlet de to nær Løkken, med fare for et harmonikasammenstød af lykkelig weltschmertz – syntes jeg, dengang jeg nød deres vidunderlige programmer..;)

mvh
Simon

P.s.:

Apropos andemad og sand i håret, tænkte jeg det måske ku’ være rart med et par nyttige råd, den slags ser vi jo så sjældent i disse tider, hvor kvinden er gået fra bog og nål og vi stakler går rundt med hul i sokkerne, ak ak:

Rejer gir tørre hornhinder
fedt gir filipenser
pandekager ligger for fladt i maven
flæsk er ikke godt for hjertet
fisk er ikke godt for slagteren
kylling er ikke godt for kyllingen
frikadeller er ikke godt for noget
undgå sagosuppe under svangerskabet
undgå løg under ægteskabet
sødt er syndigt
surt er farligt
salt forkorter livet
bittert trækker de i landdrag
marmelade gir slatne ører
labskovs trækker svømmeblæren sammen
æg får armene til at sidde skævt
ost påvirker lugtesansen
peberrod påvirker smagen
småkager påvirker hørelsen
radiser indskrænker horisonten
ærter standser udviklingen
blomkål tar udsigten
morgenmad tar appetitten
natmad skærper den
mad er ikke godt for maven
livet er usundt
haps
haps
haps

*

Ansigter blir jo så glade i solen, der omvendt er glad i Benny, og det er jo ikke fordi det pædagogiske skelet er uglad i sommeren, men til morgenkaffen sluttelig en…

Vinterbøn

Vinter, gør mig stille
at jeg kan høre smerten
i de lukkede træer,
i de stumme fugle,
i vandet der kradser
med tynde barnenegle
under isens låg.
Vinter, gør mig stille
at jeg kan høre din smerte.

Vinter, gør mig vågen
at jeg kan kende dig.
Denne induktionsstrøm
der kroger min hånd
når jeg vil åbne den,
er det dig?
Er du bundet et sted
og sender nødsignaler ud gennem mine nerver?
Vinter, gør mig vågen
at jeg kan finde dig.

- Benny Andersen

Go søndagssol
Simon