|
0
registrerede
80
gæster og
1290
søgemaskiner online. |
|
Key:
Admin,
Global Mod,
Mod
|
|
|
Skribent: Simon
Emne: Re: Poetisk fryd..
|
Hej du, sneglenes muse..;)
Godt med lidt mer' fra ham den blikstille, som jeg nu heller aldrig blir færdig med - det var da forøvrigt også en skrækkelig tanke! Og hvad gråden angår, tænkte jeg mig at løfte en smilerynke, simpelthen at stille mig på skydækket og skære igennem med en le'en af meningen. For principielt ku’ meningen med virkeligheden jo være livet, og livet så være værdien der købes med den ubundne tænkning som gangbar mønt – hvis altså ikke hr. og fru snegl straks ville ryste på hovedet og pege op på skyerne, der jo også får alt til glide meget lettere, nåja, med visse forbehold, og et sted i Frans af Assisis’ Solsang hedder det da også:
Lovet være du, Herre, for søster vand,
hvilken er såre nyttig og ydmyg
og kostelig og kysk.
Hmm, jaja, mon ikke børn i sommerhuse har anset Søster Vand for lidt af en vandhund, der var for from til at bide solen i sig? En del må givet ha' savnet hele uger badet i sol og hadet dryptuden under hætten, havet har tilmed været for koldt for eskimoer at dyppe tåen i. Men det er stadig sommer, tra-la-la, og netop for for at træde lidt mere i det, da vil jeg her slå på tromme for nogle…
Snespor
Stor-mokkasiner i nysneens glitter
– de slæber en kende – måske er han træt
– her standser han – lytter? – og se hvor han skridter
– han løber – han springer – bli’r ung og adræt,
og her, hvor det knirker og piber og hviner,
her kommer der spor af to nye mokkasiner.
Sikke yndige små! Og de tripper som stikker
ved siden af køller i sving mod et skind,
og snubler en stikke, slår køllen så sikker
som klovene under en fire års hind;
– her stopper de op, og een tå står og smiler
vis à vis, hvor to pladser i nysneen hviler.
Du kæreste – trommen går vid’re alene;
men hvor er den trippende små tamburin?
Her bøjer han sig ind under snetunge grene
– og her er en rem af en rød mokkasin.
– En hytte! – kom Juno! Hvad rager os feen,
når vi er forlovet med skoven og sneen.
- Nis Petersen.
Nis’ digt ku’ sagtens være sneglebørnesnak på sengekanten om de snarlige vinterlege i natlampens skær, nu skyerne har slukket stjernerne og det snart også er tid for nisser at glide ind i drømmen. Efterårssolen er nu heller ikke værst, og så er der jo heller ikke langt igen til det blir juuuul…;)
Bedste gonathilsner..;)
Nissen
|
|
|
|
