Mojn’ RM…
Her en ældre opskrift, sikkert blandt utallige andre, hvorfor det bare er med at overlevere dem, så de kan nydes i ganer her og dér og alle vegne…
Slåenvin – som findes i skov, klit og hæk:
6 kg. slåenbær, 8 kg. hyldebær, 15-20 kg. æbler, 10-12 kg. sukker, gærnæringssalt, bourgogne- eller bordeaux-gær.
Slåenbærrene kommes en nat i dybfryseren, overhældes derefter med kogende vand, så det dækker bærrene. De står natten over og trækker. Så hældes saften fra i en ballon, og nyt kogende vand hældes over bærrene, der trækker en nat til, hvorefter saften hældes i ballonen. Processen gentages en tredie gang, hvor bærrene koges i vandet.
Hyldebær og æbler koges møre. De hældes på ballonen sammen med gærnæringssalt og 3 kg. sukker og massegærer ca. en uge. Massen sies og saften hældes tilbage på ballonen, hvor den gærer videre. Der kommes sukker på 2-3 kg. ad gangen, således at gæringen holdes ved lige (ca. en gang om ugen).
Vinen stikkes om når den første stormgæring er ovre, dvs. når der kommer en boble pr. minut. Senere stikkes et par gange for at klare vinen. Har man tålmodighed, behøver man ikke svovle vinen for at standse gæringen. Den går i stå af sig selv i løbet af ½ - 1 år og er klar til at hælde på flaske når den er 1 år gammel – men man ka da smage på den ind imellem.
*
Omsider er vi så nået til nissenullerierne, en vigtig tid for det oplyste nissehuefolk, men vi ved jo alle sammen godt, at der ind imellem er huller i nissebevidstheden, hvilket der dog er råd for, exempelvis her:
http://www.nissenuller.dk/31188070 De nisseligste hilsner og med stor tak for Hr. Lange, som skabte et bredt smil! Forøvrigt stornyder jeg også snelandskaberne og de glade, skraldgrinende børnestemmer i alle aldre! ;)
Simon