Hej ABC alias Verner (er du ikke Verner?)



Jeg husker dit gode humør og det glæder mig at du stadig er i besiddelse heraf for så har du Kristi Ånd (den urkristne Paulinske Spiritualitet). Det gode humør der overalt går igen hos de første kristne, som vi hører om det hos Paulus. Den Paulinske urkristne spiritualitet er om noget kendetegnet på ekstase og glæde, begejstring og entusiasme. Nok det vigtigste kendetegn overhovedet på dette at være i KRISTUS. Derfor al den HEALING POWER der ledsager denne i KRISTUS SPIRITUALITET og ÅND. Derfor musikken og sangens helt centrale placering i en gudstjeneste, mere end noget andet er musik og sang det der formår at udtrykke den kristne Paulinske urkristne "i Kristus" spiritualitet og entusiasme, som vi heldigvis har fået med op til nutiden og som gennemsyrer hele det vestlige kulturliv. Ikke bare frikadeller og flæskestegen vi kan takke Paulus for.



Men Verner man bliver også i godt humør af at spille petanque og jeg har lige spillet det ved Rødhus stranden, hvor jeg i det faste sand kan opnå en banelængde på ca 100 meter. At løbe og svømme og spille petanque ved den nordjyske riviera giver mig nogle af de mest suveræne KRISTUS oplevelser som det kosmiske menneske jeg er. At være i KRISTUS er vi mennesker i kraft af Gud, og det er en eksistentiel totaloplevelse hvor vi er løftet ud over os selv, og vores dødelige kødelige sind og tænkning i hovedet, alle bekymringer er væk, fordi Guds tanker og ideer og motiver er så meget anderledes end det kødelige dødelige sinds tænkende Adam menneske, hvis sind ofte er formørket og nedtrykt, depressivt anlagt (fordi tænkningen her er det dødelige sinds tænkning i hovedet, en umotiveret tænkning, en tænkning uden Guds Motiver). Som Paulus siger om os i Kristus, "men vi har tankerne og idéerne = motiverne (arketyperne) direkte fra Gud, udenom det dødelige kødelige sind og dets formørkelse og demens.



Tro er ikke at tro noget der står i en bog eller i bøger. Tro i kristen forstand dækker over noget eksistentielt konkret, nemlig den NY VÆREN og VIRKELIGHED JESUS i kraft af GUD bærer ind i verden. Og at KRISTUS er opstået betyder at denne NY VÆREN og VIRKELIGHED i kraft af Gud ikke går tabt i forbindelse JESU død. TROEN er lig med KRISTUS selv for Paulus og alle kristne, hvorfor retfærdiggørelsen af TRO, betyder retfærdiggørelsen gennem KRISTUS.



At møde Gud i KRISTUS betyder til forskel fra alskens andet mystik og gudsmystik (1)* at mennesket ikke bliver den lille i dette møde. Det betyder kort sagt det modsatte af det dyrlægen Arne står for, hvor hos ham mennesket bliver gjort til ingenting, eller ihvertfald mister central vigtig betydning, ved siden af Gud (der er ukendt) og det uendelige univers. Sådan er det ikke i kristendommen og der findes ej heller bibelsk grundlag for den tænkning Arne konstant fremfører, hvorfor hans ikon oplevelse også blafre i luften og overhovedet ingen mening giver, andet end at han et og andet sted må savne Gud i KRISTUS, KIRKEN og de kristne, som han har et had kærlighedsforhold til. Nøjagtig som Tikka, hun aner ej heller noget som helst om hvilket ben hun skal stå på (så vi har en ateist der prædiker konservativ bibelfundamentalisme (hvorfor hun gør det har vi spurgt om utallige gange men nogen forklaring har vi endnu ikke fået (os kan hun ikke snyde, men nye læsere bliver snydt så det driver)).



(1)*:

Paul's mysticism was not like the mysticism elsewhere described as a soul being at one with God. In the mysticism he felt and encouraged, there is no loss of self but an enriching of it; no erase of time or place but a comprehension of how time and place fit within the eternal. A. Schweitzer.



Jeg har ondt af mennesker der ikke kender Gud i KRISTUS, fx Arne og Tikka. At se deres forvirrede skriverier der stikker i øst og vest og er så fyldt med ateisme og had og vrede rettet imod KRISTUSVIRKELIGHEDEN = KIRKEN og dens levende stene, forsamlingen af troende kristne. Hvor mange gange har de ikke taget afstand fra kristendommen, det er ikke få gange vi har fået dette sort på hvidt fra Arne, og fra Tikka lyder at det blot er noget der foregår i hovedet på folk, jeg tror nu mere det er Tikkas hoved vi skal have kigget på, for min tro har nu aldrig nogensinde haft at gøre med noget tænkt (eller noget der foregår i hovedet), eller noget læst i bibelen der bogstaveligt skal tros (udenom enhver sammenhængende åndelige forståelse, der inddrager hele min skoling, som alle mine erfaringer gjort gennem hele livet), men altid har min tro haft at gøre med min i verden værens eksistens, ud fra måden jeg er tilstede i verden, og hvordan jeg finder og bliver fundet der, hvad jeg møder og har mødt på vej igennem livet. Alle burde læse Paul Tillich's bog "TROENS DYNAMIK" herefter ville de forstå hvad tro er, og at det ikke er 1): noget der foregår mentalt i hovedet på folk og 2) det ej heller er i bogstaveligste forstand at tro hvad der står i bibelen fra 1 Mosebog til og med NYE TESTAMENTE.

Bibelfundamentalister tror mere på bibelen end de tror på Gud og på KRISTUSVIRKELIGHEDEN, den NY VÆREN og VIRKELIGHED der bæres ind i verden eller opstår omkring mennesket JESUS og hvorpå KIRKEN dannes, nemlig på KRISTUS, på KRISTUSVIRKELIGHEDEN (det JESUS i kraft af Gud bragte i spil på jorden blandt mennesker og er vi i KRISTUS er vi KIRKE). I KRISTUS er vi ikke Gud Faderløse og er Gud ikke en uforståelig ukendt fjern størrelse for os, men GUD er os nærmere end vi er os selv nær, ja først i Gud finder vi hjem til os selv.

Udenom HELLIGÅNDEN ville jeg aldrig kunne iklædes KRISTUS, ville KRISTUS aldrig kunne vinde skikkelse i mig eller over mit liv. Jeg ville kunne læse fra morgen til aften i bibelen (eller glo ikoner) og intet ville det hjælpe mig hvis ikke HELLIGÅNDEN gjorde arbejdet. At blive iklædt KRISTUS er den HELLIGE GUDS ÅNDS VÆRK MED OS, det er GUDS VÆRK med os.

Et menneske uden personlige spirituelle erfaringer kan ikke læse bibelen og forstå denne. Det er gennem vores spirituelle livserfaringer at vi har den intelligens der skal til for at læse og forstå bibelen.



Spiritualitet, den urkristne Paulinske spiritualitet og tale om det åndelige, drejer sig om vores ekstatiske affektive begejstrings struktur, disse vores humørforhold, hvor entusiastisk grebet dedikeret og engageret vi kan blive omkring ubetingede anliggender af ultimativ betydning for os.

Hvor fanatiske vi kan lade os besætte, engagere, dedikere, og gribe af Gud og Guds Ånd, ideer og motiver. Hvor langt vi kan drive det her i livet gennem vores "i Kristus" entusiasme (i Gud Væren).

Ekstatisk Fornuft benævner Tillich forholdet. Mennesket har fornuft, men vi har også Ekstatisk Fornuft.

Der er tale om at troen er en kreativ ekstase i KRISTUS, skyldende at vi her (i Kristus) har vores noumenale spontanitet (ekstatiske affektive begejstrings struktur) og skabende frihed (uden frihed ingen Guds Ånd, ingen spiritualitet). Også derfor at være kristen (at være i Kristus) for Paulus er det samme som at være karismatiker.

Det interessante er at moderne psykiatri og neurovidenskab arbejder med nøjagtig de samme forhold som jeg her har haft fokus på i snart 40 år, så vel ikke så mærkeligt at jeg føler mig priviligeret. Men stadig er det hele syltet for meget i mindfulness og den Paulinske "i Kristus" spiritualitet er først lige ved at blive opdaget. En af de førende mindfulness forsker har opdaget at mindfulness må tage skridtet til heartfulness.


-0-0-0-0-

Prøv at læse hvad jeg her skriver om spiritualitet, det åndelige, i urkristen Paulinsk religiøs forstand og sammenlign med hvor livløs og bleg Arne og Tikka drøfter hvad det åndelige dækker over.

At jeg ved hvad jeg taler om og at de to ikke er i nærheden af at have forstået et ord af det hele fremgår med al tydelighed.

Jeg bliver så bedrøvet og ked af det på deres vegne, og vil ønske for dem at de kan finde ud af at have og få et godt liv, for det religiøse og spirituelle har de aldrig forstået noget som helst af, ikke så meget som en flig af hvad det drejer sig om har de fået fat i.

Som tonedøve der af en eller anden grund vil beskæftige sig med musik.

Jeg mister som Jesus min tålmodighed når folk ikke forstår et ord af det hele. Paulus havde lidt mere styr på sit temperament end Jesus havde, men også Paulus fik sin tålmodighed sat på prøve når han stod overfor folk der ikke forstod hvad der var på tale såvidt vores "i Kristus Spiritualitet".

Hej HansKrist

Jeg er desvære ikke Verner

Nu er det lang tid siden at jeg har beskæftiget mig med Paulus breve.

Når han taler om at døden kom ved et menneske, hvad taler han så om? Mennesket har da ikke noget med døden at gøre? Har den ikke været her hele tiden? Altså længe før mennesket blev til?

Du siger (såvidt jeg har forstået) at man ikke skal tro på alt i biblen, og det finder jeg befriende, men jeg kan godt komme lidt i tvivl om du virkeligt mener det? Behøver man ikke tro på at Gud skabte mennesket? At mennesket er 6000 år gammel? Hvad med dyreofringer? Og menneskeofringer? Var Jesus et sonoffer? Måske du kan forklare dette for mig?

Romerbrevet 3:

Ham gjorde Gud ved hans blod til et sonoffer ved troen for at vise sin retfærdighed, fordi han havde ladet de tidligere synder ustraffede, v26 dengang han bar over med dem, for i den tid, der nu er inde, at vise sin retfærdighed, så han selv er retfærdig og gør den retfærdig, som tror på Jesus.

Hvis Gud ikke straffer de uretfærdige, så er Gud ikke retfærdig? Var det Jesus eller forbryderne som blev straffet? Hvor er Guds retfærdighed henne i alt det her?

Nu skal vi ikke ud i en bibelmaraton, men står der ikke en del om, at Gud ikke straffer uskyldige? Menneskene derimod kan være nogle uretfærdige bæster - hvor mange uskyldige er ikke blevet straffet gennem tiderne? Jesus? Mandela? Osv.

Hvornår er man kristen?

Kan du komme med en opdateret trosbekendelse?

Er man kristen fordi man engang fik lidt vand i hovedet af en præst?

Virker dåben ikke lidt som en form for omskæring?

Lidt bedre at få lidt vand i hovedet end at præsten finder kniven frem og begynder at skære i ens kønsdele

Burde vi ikke forbeholde dåbsceremonien for dem som vil følge i Jesus fodspor? Som en velkomstceremoni eller sådan noget?

Hej ABC

Tak for dine spørgsmål - selv om de ikke er til mig. Jeg vil gerne give dem et forsøg alligevel.

Jeg opsummerer dem her:

------------

Hvad mener Paulus, når han skriver, at døden kom ved et menneske? Var døden der ikke også før menneskets tilblivelse?

Skabte Gud mennesket?

Blev verden skabt for 6000 år siden?

Hvilken betydning havde dyreofringer?

Hvad med menneskeofringer?

Hvad vil det sige, at Jesus er et sonoffer?

Hvornår er man kristen?

Er trosbekendelsen forældet?

Hvilken betydning har dåben?

------------

Jeg tager dem ikke i rækkefølge. Lad os begynde med:

Hvad med menneskeofringer?

Menneskeofringer var en hedensk praksis, som Gud afskyr. Det var en måde, som nogle hedninger dyrkede deres hedenske guder på. Og Gud minder Israel om, at de ikke må dyrke Ham på den måde!

På den måde må du ikke dyrke Herren din Gud. For de har dyrket deres guder med alt, hvad Herren afskyr og hader. De har endog brændt deres sønner og døtre for deres guder.
- 5. Mosebog 12:31

Kh Thomas

Hej Thomas

Tak for responsen.

Dit svar kan jeg godt følge.

Kommer dog til at tænke på Abraham og Isak.

Men dit svar (citat) giver da mening for mig - at Gud ikke bryder sig om sådan noget.

Hej ABC (Kristendommens ABC)




Jo på sin vis har døden altid været der også før mennesket dukkede op på scenen (for 7-8 millioner år siden eller for to millioner år siden eller for 200000 år siden eller 50000 år siden eller med de store bykulturer for vel godt 10000 år siden). Men jeg tror vi her skal tænke på døden som et eksistentielt dilemma vi er bevidste om og som kommer til at præge vores liv og skæbne, livshistorie, som den (døden) bliver medbestemmende for hvordan vi formår at udforme eller strategisk at udforme vores liv fra fødsel til død. Dette sker på et tidspunkt i menneskehedens historie at vi bliver bevidste om at vi skal død og i samme øjeblik det sker, får vi også øje på et menneskeliv, hvad et menneskeliv er eller kan være, eller burde være, ej heller før kan vi filosofere herover før vi altså bliver bevidste om at vi skal død. Så det er i den betydning vi skal forstå både Paulus's tale om døden (som vores dåb ind i Kristus) og Heidegger's det samme "sein zum tode".

-0-0-0-0-




Fremragende ABC, du går straks til sagen (skærer ind til benet) og tiden bliver ikke brugt til udenomssnak.

Jeg skal forsøge at svare dig med samme lyst til kun at være beskæftiget med det essentielle, hvad drejer det sig om når alt kommer til alt og vi ikke forvirrer os selv og hinanden med tom snak, ligegyldigt snak der ingen ende vil tage, såvel som intet godt, nyttigt og nyt liv og go gejst, godt humør og rask gemyt fører med sig.

Lad os gå lige til sagen:

VI TROR IKKE PÃ… Bibelen!

Så er den slået fast en gang for alle.

Vores tro gælder:

Den Ny Væren og Virkelighed (Kristusvirkelighed) der betyder Åndens (Guds Åndens) Nærvær eller tilstedeværelse i vores liv, som denne bæres ind i verden ret for alvor, spilles ind i verden ret for alvor, eller bedre som den OPSTÅR i verden ret for alvor i forbindelse Jesu liv og død.

Denne Ny Væren og Virkelighed (Kristusvirkelighed) der betyder Åndens (Guds Åndens) Nærvær eller tilstedeværelse i vores liv, menneskers liv, kan Jesus kun spille ind i verden i kraft af Gud. Og det er nøjagtig hvad Jesus gør. Konstant tjener han Gud og tør han være i Guds tjeneste. Derfor Guds Søn, og derfor har vi (de kristne) en bekendelse til Jesus der er Kristus. Vi skal ikke vente længere, her kommer Gudsriget og vores sande liv med Gud. Kirken er dermed grundlagt som de mennesker der har taget imod denne Ny Væren og Virkelighed (Kristusvirkelighed) der betyder Åndens (Guds Åndens) Nærvær eller tilstedeværelse i vores liv, der kommer ind i verden ved Jesus.




Der burde ikke være andre trosbekendelser eller andet at tro på.

Hvordan er denne (hvordan må vi karakterisere og identificere og forstå denne) Ny Væren og Virkelighed (Kristusvirkelighed) der betyder Åndens (Guds Åndens) Nærvær eller tilstedeværelse i vores liv, som Jesus bærer ind i verden eller som der OPSTÅR i forbindelse med Jesus liv og ikke mindst død?

Dette har jeg skrevet om i alle de 15 år jeg har debatteret på religionsdebatten (Kristeligt Dagblad's) og Trosfriheds debatten her. Ja jeg har ikke lavet andet stort set, alle mine indlæg har været komponeret og forfattet alene ud fra at beskrive hvad det vil sige at være i Kristus = med at tage imod Jesus som Kristus, det vil sige ved ham den Ny Væren og Virkelighed (Kristusvirkelighed) der betyder Åndens (Guds Åndens) Nærvær eller tilstedeværelse i vores liv OPSTÅR.

Paulus beskriver forholdet. Hvad det vil sige at være i Kristus. Over 50 gange nævnes det eksplicit og da at være i troen (leve i Tro) og retfærdiggørelsen af Tro også betyder gennem og i og ved KRISTUS (begivenheden Kristus) så er vi oppe på at det nævnes langt over 100 gange hos Paulus.

Kristendommens essens er den Paulinske KristusMystik, vores væren i Kristus.

Her alene kun dette såvidt denne "mystik", hvor altså hos Paulus Gudsmystik er Kristusmystik:

Paul's mysticism was not like the mysticism elsewhere described as a soul being at one with God. In the mysticism he felt and encouraged, there is no loss of self but an enriching of it; no erase of time or place but a comprehension of how time and place fit within the eternal. A. Schweitzer.

Eneste tilføjelse er at være i Kristus = at være kristen også er lig med at være "karismatiker" (have en karismatisk karakter og personlighed). Da den Guds Åndens Nærværelse (Helligånden) der er tale om vi har er lig med Ekstatisk Fornuft (1)* (se nederst på siden) = vores noumenale entusiasme (i Gud Væren) affektfyldte spontanitet og begejstring fyldt med kreativitet, kreative frie skabende handlinger. Sådan er den nye handlingsbasis og retfærdighed fra Gud vi har i Kristus.

-0-0-0-0-

Lykkeligt det menneske der har forstået hvad jeg skriver ovenfor, fordi han/hun nu har alt hvad det behøver for at forstå kristendommen og den kristne tro og den kristne spiritualitet (liv i Gud, Gudsliv, gennem Kristusværen, vores væren i Kristus). Nemlig kan det menneske der har forstået hvad jeg skriver ovenfor gå tilbage i HansKrist's tidligere indlæg og blive iklædt Kristus gennem læsningen af disse eller endnu bedre det kan åbne Nye Testamente og læse de syv ægte Paulus breve (2)* og de to der ihvertfald ikke i ånden strider imod de syv ægte, nemlig Efeserbrevet og Kolossenserbrevet.

(2)*:

1 Thessaloniki brev, Galater brevet, 1 og 2 Korinther brevene, Romer brevet, Filipper brevet og Filemon brevet.

Den Åndens Nærvær (spirit og gejst) der er tale om er mere end noget andet kendetegnet ved ekstase = glæde, ukuelighed og mod på livet, i Kristus findes kun JA som Paulus siger. Paulus sætter ikke andre grænser for vores karismatiske i Kristus selvaktualisering end at det ikke må gøre næsten ondt og ej heller være et forsøg på at bringe vores næste til falds (fx må vi ikke bruge bibelen til at slå os selv eller hinanden i hovedet med).

En anden måde Paulus påpeger den eneste grænser for vores karismatiske i Kristus selvaktualisering er den tekst der verdenshistorisk bliver gentaget flest gange hver dag og som flest i hele verden kan citere udenad fra og den lyder:



-0-0-0-0-

Mange kærlige hilsner HansKrist

og velbekomme og tillykke ABC, ja må denne Kærlighedens ABC og HansKrist og Paulus ABC og Kristendommens ABC blive dig til stor glæde.

Herren Jesu Kristi Nåde, Guds Kærlighed og Helligåndens fællesskab (Kirken) være med din ånd ABC!

-0-0-0-

(1)*:

Tillich:

"Ecstasy" ("standing outside one's self)") points to a state of mind which is extraordinary in the sense that the mind transcendens its ordinary situation. Ecstacy is not a negation of reason; it is the state of mind in which reason is beyond itself, that is, beyond its subject-object structure. In being beyond itself reason does not deny itself. "Ecstatic reason" remains reason; it does not receive anything irrational or anti-rational -- which it could not do without self-destruction --- but it transcends the basic condition of finite rationality, the subject-object of structure. This is the state mystics try to reach by ascetic and meditative activities.