Dette indlæg fordi nu er det på tide med et konkret udbytte.

Det er på høje tid vi dropper ørkenvandringen med Arne (og lige får et opbyggeligt indlæg), han er dødforvirret og har aldrig været i nærheden af kristendommen, som han afsværgede igen igen for hvilken gang for ganske få indlæg siden.

Lad os koncentrere os lidt om Kristusbegivenheden ind i verden ved Jesus; den ny væren og ny virkelighed i den forbindelse; KRISTUSVIRKELIGHEDEN:

Hvad det er der sker når vi møder Gud i Kristus, for dette er sgu ikke til at stå for, her et par gode eksempler, hvor der er jackpot, udbetaling ved kasse 1 i samme øjeblik vi læser teksten (NYD det for helvede folkens og kom for en stund ud af Arnes forvirring og kaos og manglende spirituelle intelligens og klarhed (manden er så blottet for spiritualitet som et menneske kan være, hele tiden skubber han Gud væk og ud i astrofysiske tågede betragtninger)):



Gud har i sin evige nådesudvælgelse, som er åbenbaret i Jesus Kristus, inklusivt for alle (gældende for alle), bragt det sande, det trofaste, det radikalt frie menneske på bane. Guds evige valg har her fundet sit analoge menneskelige modbillede i verden – og disse to er ét. Som indeholdt, udvalgt i ham, genfinder det enkelte menneske sig selv – her frisættes menneskets menneskelighed med baggrund i Guds evige valg. (siger Karl Barth, teologiens Einstein).

In Christ the God-Man there is a revelation not only of God but also of His other-self, that is to say, of man; for the Second Hypostasis of the Holy Trinity is Man in the absolute sense, and His revelation means the appearance of a new spiritual and eternal man.

The spiritual man enjoys freedom because he belongs to the generation of the Son. In Him is revealed the source of human freedom which comes from Christ. Nicolas Berdyaev.

Christianity is essentially anthropological and anthropocentric and exalts man to an unprecedented height of sublimity.

The second Face of Divinity is manifested as the human face (1)*, and by this very fact man finds himself at the centre of being; in him the meaning and the goal of creation is revealed. Berdyaev.



(1)*:

“The face of man is the summit of the cosmic process, the greatest of its offspring, but it cannot be the offspring of cosmic forces only, it presupposes the action of a spiritual force, which raises it above the sphere of the forces of nature. The face of man is the most amazing thing in the life of the world; another world shines through it. It is the entrance of personality into the world process, with its uniqueness, its singleness, its unrepeatability." Berdyaev.

According to Picard, God enters man’s face as a friend enters the house of a friend, without a stir, hardly knocking on the door. The face, for Picard, is a tempered image; it is the mildness of God that appears in the face of man. Since God is in every face, He sees His own image whenever He looks out from one face into another. In this way, for Picard, God unites faces as He fills the spaces between them. And he fills these spaces with love. The great crisis in the modern world, then, is the expulsion of God and the resulting gap between humans. Bitter loneliness ensues as the individual becomes closed in on himself.

“The human face is the proof for the existence of God.” Max Picard

St. Thérèse of Lisieux: “Ta face est ma seule patrie,” “Thy face is my only home”—the face which restores our own.

Human love is intimately and profoundly bound up with the human face. The face is the entrance of the spiritual into the cosmos, but also the point of entrance of one soul into the life of the other. The face is an entreaty to love and to honor what love produces.Love is a refutation of the violence that results in death.

The face speaks. It speaks of love and is the beginning of all subsequent discourse. The mother’s face is like the face of God for her baby. Looking into her face, the infant comes to believe that the world outside the womb is safe and trustworthy. The child picks up these messages intuitively and immediately as it studies the face of his loving mother.


Det sidste indenfor neurovidenskab er at man har fundet det evolutionbiologiske nyeste "smart"/intelligent parasympatiske nervesystem, et "brain face heart" social engagement system. Med det in mente er det fandeme rasende interessant hvad der bliver sagt ovenfor om Kristus som Guds Ansigt i verden, hvor vores personværdighed bliver bekræftet som hellig og ukrænkeligt.

Hvorfor et menneske aldrig må blive anonym, uden ansigt og person og historie. Lad os nu komme op i ansigtet, ud i front, op i lyset, op i øjnene, lad os smile og måske lige kort overveje om det går an med et kys. Jeg ved ikke om det her køsseri er på sin plads, men det var for at få folk ud af sindet som mentallegemets grublerier, den skolastiske måde Arne debatterer kristendom med os på. Vi mangler noget ekstatisk fornuft, nogle eksplosioner ude foran i vores ansigt.

Måske det her kunne vække og sætte liv i vores ansigt, få forhjernen vores til at vågne op:

Paulus: Undervis og forman med al visdom hinanden med salmer, hymner og åndelige sange, syng med tak i jeres hjerte til Gud.

Paulus: lad jer fylde af Ånden, tal til hinanden med salmer, hymner og åndelige sange, syng og spil af hjertet for Herren


Kom nu for helvede folkens, om vi vil høre Kristus til så skal der mere knald på, noget ekstatisk fornuft, SPIRITUALITET der sparker røv,,, ukueligt humør, spirit og begejstring og entusiasme som Paulus

vi er blevet alt alt for døde og sløve, og man fornemmer overhovedet ikke at KRISTUS virker mægtig i nogen af jer, nogen af os, ej heller undertegnede måske,, men det må vi gøre noget ved nu

hvis vores ansigt ikke lyser af godt humør har vi ikke Helligånden, så er vores dåb til Kristus mislykket. Hvis vi er i dårlig humør vidner vi ikke sandt om Kristus i vores liv

Arne:
SVAR: Når du kun tror på bibelens Gud delvis, kunne det være interessant at høre, hvad det så er, du tror på.

Arne:
SVAR: Nu ved jeg jo ikke, hvordan du har oplevet det, men da der er tale om oplevelsen af ånd – som jeg formoder du ikke så, er der vel tale om en indre oplevelse af Guds ånds tilstedeværelse, for du tror vel ikke Guds ånd – sandhedens ånd er uden for dig selv?

Arne:
SVAR: Ja der er da mennesker, som mener de har Guds ånd – sandhedens ånd.

¨¨¨¨

sagde teodice manden, og manden der har syltet (og ødelagt og gjort til en ørkenvandring) den her tråd om det kristne trosliv og dens spiritualitet ved at gøre det til et spørgsmål og emne om hvorvidt de middelalderlige skolastiske bibelske dogmer, denne metafysik, holdt stik, og det selv om teologien fra og med Kant endegyldigt har forkastet denne metafysiske tænkning, måde at tænke teologi på.

Jeg prøvede at stoppe dig Arne, men du nægtede og forsatte denne linje og påstod at pro et contra kristendommen skulle afgøres på grundlag af en forældet middelalderlig skolastisk dogmatisk metafysisk tænkning. Siden Kant har de fremmeste teologer ikke tænkt kristendom på den måde. Det er ubibelsk (som også bibelfundamentalisme er ubibelsk), og det er slet ikke i nærheden af evangelisk Ny Testamentlig kristendom. Det er ikke i nærheden af det KIRKEN møder vi moderne mennesker med i dag.

Du gør nøjagtig som mange ateister, du tilskriver (skyder i skoene) Kirkerne og kristendommen en masse ting som overhovedet ikke har sin eksistens, finder sted, ja sådan er der aldrig blevet tænkt og troet, fordi det kristne trosliv og dets tilhørende spiritualitet slet ikke har sin kilde fra dogmatisk metafysisk rettroenhed og rationalitet, men er en levende evangelisk kilde vi finder i Nye Testamente især fra Paulus lære om begivenheden Kristus ind i verden ved Jesus.


De kristne menigheder og Kirken dannes på Kristusvirkeligheden, den ny virkelighed og ny væren i kraft af Gud som kommer ved Jesus, som Jesus bærer ind i verden (1)* for vores skyld, således at hvad der gælder for Jesus nu også kommer til at gælde for os dersom vi tager imod, åbner vore hjerter herfor, for livet i og med Kristus, for Kristusvirkelighed der er så fyldt med Helligåndens ekstatiske livgivende helbredende nærvær og som giver os samme Søn Fader dynamiske kreative Gudsforhold som Jesus demonstrerede det.

(1)*:

Kirken skal også forstås som en social politisk revolution af uhørte dimensioner (større succes end den russiske revolution fx), dog reformvenlig og absolut fredelig i forhold til myndighederne og de statslige strukturer den var kritisk overfor, men som den på ingen måder ville omstyrte gennem vold, men gennem sindsændringer hos dem der havde magten i samfundet



Den Paulinske evangelium om Kristus: "delineates a new figure of the subject; the bearer of a universal truth that simultaneously shatters the strictures of Judaic Law and the conventions of the Greek Logos".

Derfor kan kristendommen aldrig ende op i et filosofisk rationel system. Fornuften kan arbejde med andre rationelle logiske forhold (matematik og andre former for logik fx), men vil fornuften se på kristendommen så må den som præmis, som det første, anerkende, at kristendommen skal anskues som hørende ind under menneskets adgang til Ekstatisk Fornuft. Så vil fornuften tale med om kristendommen så skal den undersøge menneskets Ekstatiske Fornuft eller Spiritualitets-liv. Og det sker i vore dage som aldrig før gennem den moderne hjernevidenskabelige forskningsmetode anvendt. Og det har fuldstændig ændret synet på religion og kristendom også, som fx under renæssancen og reformationen som det fuldt er på højde med i hvor revolutionerende en betydning det har for os moderne mennesker.

Selv om Buddha og mindfulness (mindfoolness eller mindfjolness som jeg ynder at sige) og østlige inspirerede meditationsformer dominerer her i begyndelsen af moderne neurovidenskab, så kommer der langsomt mere og mere fokus på den kristne spiritualitet. Noget jeg allerde for ca 20 år siden begyndte at hævde. Først ville de stillesiddende mediterende munke komme i fokus (de er som forsøgsrotter nemme at have med at gøre), men jo mere avanceret neurovidenskaben blev jo mere ville man få øjnene op for de kristne som har en fuldstændig anderledes spiritualitet, meget meget mere 1): ekstatiske former for spiritualitet, 2): meget mere livlig kommunikerende og tænkende spiritualitet (hvor man ikke skal være til i tavshed så meget, men i dialog, selv bøn er livlig dialog i kristendom) 3): det er ekstatisk humørfyldt, entusiastisk og euforisk, fyldt med flow og superfluidity, 4): som det er fyldt med jubel og pris, sang og spil og musik


Nøjagtig lige i øjeblikket har neurovidenskaberne fået øje på disse forhold der så specifikt tilhører den kristne Spiritualitet, og ja KIRKENS SPIRITUALITET

Selvfølgelig er jeg en glad mand når jeg ser mine spådomme for 20 år siden om at den kristne spiritualitet er helsebringende eller gavnligt for den menneskelige sunde raske hjernefunktion og intelligens. Jeg har sagt bare vent og se, langsomt vil neurovidenskab finde ud af at den kristne spiritualitet jeg karakteriserede ovenfor, er den fremmeste. Og hver dag jeg ser et nyt neurovidenskabelig forsøg gå i min retning, jeg fremhæver det for mine venner og de driller tilbage og siger, "ja så er du en glad mand Hans". For pokker det glæder mig.

Mit seneste eksempel er her:

theheartysoul


I kan jo alle se det er punkt 2 og 3 her nedenfor der glæder mig er kommet med på listen. Selv om moderne neurovidenskab endnu ikke har fundet ud af at salmesang og ja sang, korsang og gospel er endnu bedre end at gentage "OM" lyden, selv endnu bedre end at brumme og nynne er at synge af fulde hals en sang, salmesang. Som hvad vi finder i Nye Testamente:

Paulus: Undervis og forman med al visdom hinanden med salmer, hymner og åndelige sange, syng med tak i jeres hjerte til Gud.

Paulus: lad jer fylde af Ånden, tal til hinanden med salmer, hymner og åndelige sange, syng og spil af hjertet for Herren

1):

Slow, rhythmic, diaphragmatic breathing. Breathing from your diaphragm, rather than shallowly from the top of the lungs stimulates and tones the vagus nerve.

2):

Humming. Since the vagus nerve is connected to the vocal cords, humming mechanically stimulates it. You can hum a song, or even better repeat the sound ‘OM.’

3):

Speaking. Similarly, speaking is helpful for vagal tone, due to the connection to the vocal cords.

4):

Washing your face with cold water. The mechanism here is not known, but cold water on your face stimulates the vagus nerve.

5):

Meditation. Loving kindness meditation promotes feelings of goodwill towards yourself and others. A 2010 study by Barbara Fredrickson and Bethany Kik found that increasing positive emotions led to increased social closeness and an improvement in vagal tone.

6):

Balancing the gut microbiome. The presence of healthy bacteria in the gut creates a positive feedback loop through the vagus nerve, increasing its tone.


Mange kærlige hilsner HansKrist