Tredje gang lykkens gang, jeg prøver igen Arne.



Du siger til min store overraskelse at følgende falder godt i din smag:



Men du har aldrig brudt dig om at mennesket tilskrev sig selv en central rolle i den kosmiske sammenhæng og det er sgu da hvad Jesus gør i ekstrem grad i citatet ovenfor.

Kan du ikke se det? Generer det dig ikke længere at mennesket tilskriver sig selv en altafgørende central rolle i den store kosmiske sammenhæng som Jesus gør i citatet ovenfor.

Det var bare det.



Hilsen Hans

Arne, efter alt det du har givet udtryk for, er du efter min mening "ren af hjertet", du gør alt hvad du kan for at være ærlig over for dig selv og andre, lige som vi andre der er så ærlige som vi kan være.
Vi mennesker er det ultimative som Gud har skabt, vi er det centrale i universet, i skabelsen, vi er i Guds øjne mere værd en englene, da englene ikke har den frie vilje, men direkte er Guds tjenere og hjælpere.
Du er uden tvivl et godt menneske Arne, hvis du ønsker at have flere kærligheds-oplevelser må du blot forstå at: Ingen som stræber efter behagelighed kan følge lammet, det koster blod, sved og tårer at følge Kristus, men hvis du VÆLGER at følge Kristus helhjertet (ikke for at få kærligheds-oplevelser) men, fordi du finder det rigtigt, vil du hen af vejen få Kærligheds-oplevelser stærkere end du kan forestille dig.
Jeg tror dit problem er som mange andres, du vil have beviser, det får du først i tilgift når du blindt følger Kristus og tror at han er Guds søn, som har overvundet døden og er kommet for at frelse verden fra synd.
Mvh. Richard

PS: Og Arne "Please" lad være med at bore så meget i det teologiske, det er mere enkel end som så...
VÆLG AT TRO !!!

Hej Arne, jeg fandt igår at vi to tidligere har drøftet Thomas Evangeliet (Logion 77):



Du skriver:



Kristusvirkeligheden, den ny virkelighed og ny væren i kraft af Gud som Jesus har og som han bærer ind i verden er for vores skyld, således at hvad der gælder for Jesus nu også kommer til at gælde for os dersom vi tager imod Kristus (Kristusvirkeligheden, denne ny væren og ny virkelighed). Tro er at tage imod = vi åbner vore hjerte for evangeliet om Kristus, og i kraft af Helligånden vil Kristus og hvad Gud har gjort for os i Kristus kunne blive os tildelt.

Christianity makes God immanent in human nature and hence cannot admit a completely transcendent separation between this world and the next. Berdyaev.

Vores "i Kristus" -ny væren og -ny virkelighed der gør os til nye skabninger, nye mennesker, er netop os mennesker i den anden persons virkelighed og ny væren = os i Kristus, for nu at bruge Paulus's måde at tale om de her ting på.

Det er gennem Jesus at Gud handler og inkarnationen finder sted, at denne "i Kristus" ny væren og ny virkelighed bibringes os som en mulighed om vi tager imod Guds Kærlighed Kristus (kærlighed er altid en forening af to adskilte (her Gud og mennesket) til en ny virkelighed hvor de to nu er forenede i kærlighed). I Kristus, inkarnationen, indgår det guddommelige og menneskelige i en kærlighedens dynamiske relation som vi er så bekendt med det foregår livligt mellem Jesus og sin himmelske Gud Fader.

Som Kristne er treenigheden jo ikke noget eller nogen personlig Guds virkelighed som vi står udenfor (er udenforstående, der er os uvedkommende) som vi er tiskuer til, står uberørt af og kun kan høre om, har fået fortalt og skal tro på (som det ej heller er noget eller nogen personlig Guds virkelighed der kun eller bare eksklusivt er forbeholdt Jesus (i så fald ingen inkarnation, i så fald Jesus ikke Guds Søn)), nej det er ny væren og ny personlig Guds virkelighed vi har, derfor om nogen er i Kristus er han en ny skabning.

mange kærlige hilsner HansKrist

PS:

jeg er godt klar over at du Arne ikke erfarer Kristusvirkeligheden (dette at være i Kristus, erfarer med dig selv at være døbt), men at du står udenfor denne ny væren og nye virkelighed i og med og ved Jesus ind i verden, som du skeptisk og stolt afviser, og det endda af en pudsig løjelig grund, nemlig at nogle såkaldte kristne igennem historien har vist sig ikke at være Guds bedste børn, men hvad pokker har det med sagen at gøre at nogle skrøbelige mennesker gennem historien har fejlet??? Hvorfor skulle det dog være grund til at stænge dig ude fra inkarnationen, Guds Kærlighed Kristus ind i verden, Kristusvirkeligheden:

Christianity makes God immanent in human nature and hence cannot admit a completely transcendent separation between this world and the next. Berdyaev.

Men det glæder mig at se Richard forsøger at hjælpe dig Arne ud over din hårdhjertede afvisning af Kristus i dit liv.

for første gang i trosfriheds historie kan jeg mærke at vi er flere kristne her på debatten (jeg har følt mig meget alene debatterende som kristen siden Anne forlod stedet). Men nu har jeg ikke længere den privilegerede stilling at være den eneste aktive kristne debattør og heldigvis for det.

Vi har haft mange sådan cirka kristne, men ikke fuldblods kristne. Disse sådan cirka kristne, har fundet sympati for visse dele af hvad kristendommen er kendt for, men de har ikke villet være fuldblods kristne, de har ikke villet være i Kristus, ja den ny væren og ny personlige Guds virkelighed ind i verden ved Jesus har ingen af disse cirka kristne overhovedet ville godtage, tage imod.

Noget af hvad der har skadet kristendommen mest her på debatportalen er at kristendommen er blevet gjort til en sag om at tro på hvad der står i bibelen, og ikke hvad det er, nemlig en ny væren og ny personlig Guds virkelighed båret ind i verden ved Jesus, som vi gennem tro (at vi åbner vore hjerter for evangeliet om Kristus) og gennem Helligåndens indflydelse kan få fuldt og helt andel i. At modtage Kristus er Guds fødsel i vores liv, og at være i Kristus eller at være kristen over tid er altid at blive født påny, menneskets fødsel i Gud, vores menneskeliggørelse i Gud, en fornyelse af vores sind og en modtagelse af Åndens gaver, "karismaterne" og ja det er at Kristus dag for dag mere og mere vinder skikkelse i os. Det er vores menneskelige karaktervækst i Kristus og vores guddommelige personlighedsudvikling i Gud.

At være i Kristus, at vi kan være i Gud og os selv, er vores vertikalitet, vores spiritualitet, og uden dette forhold vil vi ej heller kunne være blandt mennesker.

Vores ego-Self akse guddommelige vertikale spirituelle Kristus struktur er en nødvendighed for at vi kan være ude blandt andre mennesker og agere her med næstekærlighed eller på kærlig vis.

Mange moderne præster fjerner fuldstændig vores "ego-Self akse guddommelige vertikale spirituelle Kristus struktur" og påstår kristendommen er lig med en kærlig ageren eller adfærd i verden. Dette er en absurditet som enhver psykiater vil kunne fortælle os ikke holder, et menneske kan slet ikke begå sig blandt andre mennesker hvis deres vertikale ego self struktur ikke er i orden.