Hej Arne



Min tro betyder mere for mig end diskussion. Diskussionen underordner sig således min tro forstået på den måde, at jeg gerne vil diskuterer den kristne tro, hvis det er udviklende - for den troende.

- Men det er det ikke, hvis der opstår kiv og strid. Og derfor er jeg ikke enig med dig i, at jeg må kunne svare på, hvor der findes råd om at stoppe deltagelsen "i en dialog". For dette ser jeg ikke er tilfældet med den person, du nævner. Den eneste reelle dialog, jeg nogensinde har haft her på trosfrihed, er med dig.



Jeg bærer gerne over med formen, såfremt jeg måtte være i stand til at hjælpe et forpint menneske. Men jeg kan ikke se, hvordan jeg skal hjælpe en med at tro, hvis han/hun ikke vil. Troen er en gave - og hvor ville jeg gerne give den! Men i dette tilfælde er jeg tilbøjelig til at tro, at det er bedre, at jeg trækker mig frem for at køre trætte på diskussionen.

Eller har du nogle råd?

Kærlig hilsen
Thomas

Hej Arne



Nu er det jo dig, der perspektiverer situationen som en, der kræver en barmhjertig samaritaner. Det er ikke sådan, jeg ser det. Jeg oplever derimod, at jeg - ved at forkynde kristendom - mødes af modstand. Fortsætter jeg, så møder jeg yderligere modstand (er mit gæt). Hvem tjener dét?



Jeg har fået et andet billede af kristendommen, end hvad jeg engang havde. Dette gælder blandt andet "menneskets rolle", "ny skabelse" og "Himlen og Jorden".

Men derudover oplever jeg også Helligåndens virke i mit liv nu.



Jeg opfatter Jesus som sandheden, vejen og livet. Ganske enkelt. Derfor opfatter jeg det også som min (glædelige) pligt at forkynde. Men det er en forkyndelse, der skal ske i kærlighed og medfølelse - ikke med tvang og plageri.



Jeg kender ikke nok til disse retninger for at placere mig selv i en kategori. Bør jeg?

Men når jeg læser nogle interessante teologer, så opdager jeg, at de er anglikanske.



Jeg opdagede ganske enkelt, at jeg konstant fejlede, når jeg forsøgte at efterleve Jesu ord (fra bjergprædikenen f.eks.). Jeg kom altid til en mur, hvor jeg ikke ønskede at gå videre, fordi det ramte mit ego. Efter mange år bad jeg Jesus Kristus om at være Herre i mit liv. Og selv om muren stadig rammer mit ego, så har jeg nu lysten til at fortsætte. Og hvor det lykkes mig at fortsætte, oplever jeg uden skyggen af tvivl, at "succesen" ikke tilkommer mig, men alene Gud.

Kærlig hilsen
Thomas

Hej Thomas, Arne og Tikka

som jeg ser det begås der den fejl at I vil hænge troen op på noget den ikke kan hænges op på (bibelen fx og hvad der står her).

Kristne tror ikke på bibelen (render ikke rundt i verden med et bibelkonkordantisk forestillingsliv som de sætter lig med deres kristne tro) og den kristne tros genstand er ikke hvad der står i Bibelen. Dette er Tikka der har fået dette galt i halsen og I er hoppet på denne misforståelse, hvorfor I har gjort jer sårbare med hende i jeres vildfarelse.

Bibelen er en lang række vidensbyrd om mennesker der tager imod den kommunikerende dialogiske suveræne umiddelbare virkelighed med Gud som Jesus bærer ind i verden. Dette er lig med at være i Kristus at et menneske tager imod gennem Ånden, Guds Ånd, Helligånden, denne kommunikerende dialogiske "Fader-Søn" kærlige relation og virkelighed der er mellem mennesket og Gud og mellem Gud og mennesket, Jesus er bærer af, bærer ind i verden og som gør os til hans discipler, vi har tilsluttet os Kirken.

At Kristus er opstået betyder at denne virkelighed havde døden ingen magt over og at Kristus virkeligheden er givet videre til os alle gennem Den Hellige Guds Ånds virke, der skaber Kristusvirkeligheden = Kristus Kirkerne her på jorden.

Ingen kan komme udenom Guds Ånd, Den Hellige Guds Ånd, forstå de her forhold eller tage imod Guds Kærlighed Kristus = det kommunikerende dialogiske "Frie Skabende" "jeg-du" Fader-Søn" forhold/relation vi mennesker står i til Gud gennem begivenheden Kristus, Guds Kærlighed ind i verden.

Til menneskets åndsliv eller bevidsthedsliv hører ord sprog og tænkning. Det vil sige det er noget vi taler med hinanden om, kan drøfte med hinanden (vi har en diskurs kørende om):



Bibelen er en af disse diskurser og alle de skrifter der gennem kanon udarbejdelsen blev sløjfet hører også med i denne diskurs og alt hvad vi her skriver på trosfrihed hører med og alle de teologer gennem 2000 år der har drøftet de her forhold hører med og mit indlæg her hører med og jeres svar igen etc etc.

Da vi mennesker er sprogbrugende talende tænkende væsner om vi ønsker et højere åndsliv, avanceret form for omfattende hyperkompleks bevidsthedsliv, så er det kun gennem at vi deltager i diskurserne om den kristne tro eller Kristusvirkeligheden (dette at være i Kristus) at vi fuldt ud kan tilegne os denne kommunikerende dialogiske jeg-du kærlige virkende virkelighed mellem os og Gud, eller mellem Gud og os.

Mange kærlige hilsner HansKrist.


PS:

utroligt mange, især unge naturvidenskabelige orienterede mennesker, har meldt sig ud af folkekirken 2016 fordi de ikke samvittighedsfuldt kan tilslutte sig at tro hvad der står i Bibelen.

Jamen jamen, hvad er det dog der foregår lige her, det er jo hovedrystende, dette kætteri, at den kristne tro (troens indhold og genstand) er at tro på hvad der står i Bibelen.

Folkekirken har været ude og beklage og rette denne misforståelse, dette kæmpe kætteri, der fulgte i kølvandet på reformationen (bibelfundamentalismen).

PPS:

mange tænker jeg vil hellere end at være kristen, være fri til at få det bedst mulige ud af livet, mit liv, min tid her på jorden. Dette er ikke et alternativ til kristendommen, det er tværtimod at tilslutte sig den samme kamp og det samme engagement som kristendommen er optaget af mere end alt andet.

Et menneske skal ikke læse mange kapitler af Paulus før dette står krystalklart, at menneskets værdighed, personværdighed og frihed (emancipation) der sætter os i livets ånds lov sammenhænge netop er at finde i vores Kristus participation og engagement.


PPPS:

så snart jeg opdager at folk´s tro er den døde uåndelige tro på hvad der bogstaveligt står i Bibelen, bibelfundamentalisme, så dropper jeg oftest at drøfte videre med dem. Jeg gider ikke spilde min tid på folk der overtro (besudler og ødelægger vores spiritualitet og liv med Gud (som ødelægger vores intellektuelle integritet ved ikke at lovsynge med forstanden om de her forhold)) og ikke er grebet af Guds Ånd og den Kristusvirkelighed = Kirken = vores Søn-lige eller Kristus-lige frie skabende kommunikerende dialogiske forhold/relation til Gud som vores himmelske fader og skaber.

Biologisk er vi avlet nedefra og op, åndeligt eller spirituelt er vi skabt oppefra og ned:




Mennesket har en lang række fødsler og den kristne tro gælder vores åndelige eller spirituelle fødsel.