1
registreret
(1 usynlig),
195
gæster og
208
søgemaskiner online. |
Key:
Admin,
Global Mod,
Mod
|
|
|
#22904 - 21/03/2017 13:21
Re: Guds Ord
[Re: Anonym]
|
veteran
|
Registeret: 30/03/2008
Indlæg: 4001
Sted: Nørresundby
|
|
Hej alle her: Tikka Michael Arne og Thomas og Michael hvor har jeg i længere tid haft dig efterlyst eller forsøgt at råbe dig op til en snak om returkampen Barcelona Paris efter at Paris havde vundet den første kamp 4-0. Jeg ville gerne drøfte med dig Barcelona's chancer for at gå videre efter at være bagud 0-4. Nå men dette er gået over i fodboldhistorien nu hvad der skete. Håber vi snakkes Michael omkring kvartfinalerne, første runde 11 og 12 april og returkampene 18 og 19 april. Og Thomas, tak for dette dit indlæg til Arne som glæder mig. Arne er berøringsangst men det ser jeg du ikke er Thomas. Og Tikka mener at den kristne tro og spiritualitet er gået død i Bibelen, her er forstenet og gået til grunde som Paulus ville sige. Det skræmmer mig med mennesker der: 1): tilbeder universet og verdens væren uden at tænke mennesket med 2): og med mennesker der tror mere på bibelen, på bogstavelige læsninger af bibelen end de tror på mysteriet mellem mennesket og Gud, den kreative dialog mellem Gud og mennesket, som Jesu jeg-du søn-fader virkelighed og spiritualitet. Og det skræmmer mig at mennesker der kalder sig kristne bruger bibelen til at tage livet af Den Hellige Guds Ånd i vores liv, omtalt som Helligånden i NT. Kristendommen er ikke mentalitet Tikka men Spiritualitet og der er en verden til forskel. Noget jeg har planer om at få skrevet noget om en af dagene hvis Ånden/Helligånden den hellige Guds Ånd ville være med mig og hjælper mig hermed. Derfor glæder det mig hvad du har skrevet Thomas, og ja det skræmmer mig ikke så meget som hvad Arne og Tikka får sagt. Hvis der ikke kan samtales med Gud Arne så hører alting op og jeg må spørge om du nogensinde har læst i NT eller tænkt over hvad det er Kristne mennesker mest af alt nu i 2000 år har været optaget af? Gang på gang ryster du mig Arne, hvordan kan nogen mennesker være interesseret i religion som du er meget og så være så komplet afvisende overfor kristendommen. Det er kristendommens kongstanker og spiritualitet du gang på gang siger fra overfor. Og alligevel har du din ikon erfaring, som du sætter over alt andet, og hvormed du ligesom indirekte vil give udtryk for at du sørme er dybt forankret i den kristendom du gang på gang frasiger dig og benægter. Jeg har det fint med at du som Tikka Arne siger fra overfor kristendommen, men får det gang på gang lidt mærkeligt med at du så holder fast i din ikon erfaring. Nå tilbage til dig Thomas der ikke er berøringsangst overfor kristendommen og modigt er trådt indenfor i dette vidunderlige livgivende inspirerende univers der har velsignet så mange millioner mennesker generation efter generation og stadig gør det lige nu overalt på jordkloden. Lad os ikke holde os tilbage, og i den sammenhæng giver jeg ordet til Nicolai Berdyaev: The creative secret of being is hidden by sin. Man's creative powers are weakened by his fall.
But Through Christ, man's nature is redeemed and restored; he is saved from the curse of sin. The old man is reborn into a new creature, the new Adam. But the mystery of redemption conceals the mystery of creativeness. As a god-like being, belonging to the realm of freedom, man is called to reveal his creative power. Here is the other side of man's dualistic nature, oriented towards creativeness instead of redemption. But true creativeness is possible only through redemption, Christ became immanent in human nature, and this makes man a creator like the Creator God. MCA.
The coming Christ will never appear to him who by his own free effort has not revealed within himself the other, the creative image of man (Thus is revealed man's spontaneity and autonomy in creativeness, man's free activity on the way to the Coming Christ. Only the courage of free creativeness will bring man to the Coming Christ, prepare man for a vision of another image af the Absolut Man. And if great obedience is needed for reception, for creativeness there is needed great courage. ..
The third creative revelation in the Spirit will have no holy scripture ; it will be no voice from on high; it will be accomplished in man and in humanity - it is an anthropological revelation, an unveiling of the Christology of man . God awaits the anthropological revelation from man and man cannot expect to have it from God. And one cannot merely wait for the third revelation; man must accomplish it himself, living in the Spirit; accomplish it by a free, creative act. In this act everything transcendent will become immanent. The third anthropological revelation, in which the creative mystery of man will be revealed, is man's final freedom. Man is quite free in the revelation of his creativeness. In this fearful freedom lies all the god-like dignity of man, and his dread responsibility. The virtue of accepting a dangerous position, the virtue of daring to do, is the basic virtue of the creative epoch. MCA Through Christ we have our part in the Second Hypostasis, in the divine mystery which transpires within the inmost depths of the Holy Trinity. The spiritual man enjoys freedom because he belongs to the generation of the Son. In Him is revealed the source of human freedom which comes from Christ.
In Christ the God-Man there is a revelation not only of God but also of His other-self, that is to say, of man; for the Second Hypostasis of the Holy Trinity is Man in the absolute sense, and His revelation means the appearance of a new spiritual and eternal man.
Christianity is the religion of the divine Trinity and God-humanity. It pre-supposes faith in man as well as in God, for humanity is a part of God-humanity. An "inhuman" God could not be the God of Christianity. Christianity is essentially anthropological and anthropocentric and exalts man to an unprecedented height of sublimity The second Face of Divinity is manifested as the human face, and by this very fact man finds himself at the centre of being; in him the meaning and the goal of creation is revealed. Berdyaev. Tro (hentet fra luthers fortale til Romerbrevet) er ikke den menneskelige indbildning eller drøm, som nogle anser for at være tro. At nogle opfatter forholdene sådan, skyldes at når de hører evangeliet, så farer de løs og frembringer ved egen kraft en tanke i hjertet: ”jeg tror”. Dette holder de så for at være en ret tro; men det er menneskeligt tankespind, som er uden virkning på hjertets grund. Derfor virker den heller intet, og det følger ingen forbedring, ny skabelse deraf. Tro derimod er et guddommeligt værk i os, som forvandler og føder os på ny ud af Gud. Den døder den gamle Adam, og gør os af hjerte, sind, tanker og alle kræfter til helt andre mennesker. Oh, troen er i sit væsen en så levende, skabende, virkende og mægtig ting, at det er umuligt, at den ikke uafladeligt gør godt. Den spørger heller ikke, om der er gode gerninger at gøre, men inden man når at spørge, har den gjort dem og er altid virksom. Martin Luther. PS: jeg ville gerne 2 ting: 1): at debatten forsætter i denne tråd som hidtil 2): At vi sammen (de af jer der har lyst) gennemgår de citater fra Berdyaev og Luther jeg har bragt En grundig langsom gennemgang, som om vi var i klasseværelse med Løgstrup
_________________________
Det kan ikke være Gud, for han har kaldet jer til frihed i Kristus. Pas på!
|
Top
|
Svar
Citer
|
|
|
#22906 - 21/03/2017 17:27
Re: Guds Ord
[Re: Anonym]
|
veteran
|
Registeret: 16/04/2008
Indlæg: 7549
Sted: Sydsjælland
|
|
Hej Thomas.
Jo, jeg kan da godt se pointen i dine ord, at når man som du har en fast tro på kristendommen, så må det være det rigtige, ydmygt at underkaste sig kristendommens Gud. Men for mig er det sådan, at jeg søger at nærme mig "den fuldkomne sandhed", og her er jeg ikke overbevist om, at kristendommens dogmer helt fuldkomment er denne sandhed. For hvis, hvad vi kalder "Gud", virkelig er skaberkraften, der har skabt dét, der her og nu er universet evt. flere universer, så hænger det, som jeg ser det, ikke rigtig sammen med, at denne lille planet, som vi jo er en del af, skulle være verdens centrum, samt at af alt dét, der eksisterer her, så er netop Homo sapiens, vi mennesker, os, hvad det hele drejer sig om.
Den opfattelse kan jeg ikke få til at hænge sammen. For mig er, hvad vi kalder "Gud": Universets Gud.
Det er derfor, jeg holder så meget af Rumi's ydmyge digt om verden - universet:
Denne flygtige verden er et tegn på sandhedens mirakel, men selvsamme tegn er et slør, der skjuler de evige sandheder. Så hvem er mest ydmyg? Det ved jeg ikke - men det behøver vel ikke at være en kappestrid Det vigtigste er vel, at det er ærlig ydmyghed - og den, bilder jeg mig ind, har vi begge - hver på sin måde?
M.v.h. Arne
P.S.: Dette er også et svar til Hanskrist, og som jeg håber, du vil forholde dig til
|
Top
|
Svar
Citer
|
|
|
#22907 - 21/03/2017 17:45
Re: Guds Ord
[Re: Hanskrist]
|
|
Hej Hanskrist Tak for ordene :-) Jeg er også glad for, at kristendommen har åbnet sig for mig. Det er især sket ved, at jeg er "kommet i kontakt" med N. T Wright, hvis teologi giver et harmonisk billede for mig. Du vil gerne diskutere dine citater. I så fald vil jeg gerne have, at vi tager fat i Luther, som taler om, hvad det vil sige at tro. Ja, hvad vil det sige? Han siger, hvad det ikke vil sige ... så hvad vil det sige? Du citerer Luther: Tro derimod er et guddommeligt værk i os, som forvandler og føder os på ny ud af Gud. Den døder den gamle Adam, og gør os af hjerte, sind, tanker og alle kræfter til helt andre mennesker. Hvad vil det sige at tro? For mig er troen det at modtage evangeliet om Jesus Kristus. Men hvad vil det sige? Det vil helt sikkert sige mere end moral, selv om dette også er en vigtig del - ja, "kun" del! - af det. Jeg vil give et bud: Menneskets kald er at være Den Almægtige Skabers repræsentanter i Hans verden. Det vil sige Guds kongelige præsteskab, som reflekterer Hans kærlighed og visdom ind i Hans gode skabelse. Men allerede Adam og Eva tilbad denne verden frem for dens Skaber - de reflekterede ikke himlens lys til jorden, men reflekterede det jordiske - som ikke har liv i sig selv - tilbage til det jordiske. Eller sagt på en anden måde: De ville ikke indordne sig under Gud, men ville selv (og spiste således af kundskabens træ så de selv kunne definere det gode). Denne afgudsdyrkelse, hvoraf synd er et symptom, gjorde, at hverken mennesket eller hele skabelsen kunne være komplet. Døden gnaver i mennesket og skabelsen. Tingene lykkes ikke, som vi vil dem: Retfærdigheden sker ikke altid (ak, måske kun sjældent), skønheden forgår, forhold forlises, spiritualiteten - eller længslen efter den - bobler frem, men indeholder meget snavs og pjank, osv. Gud kaldte så sit folk Israel, som skulle være en ledestjerne for alle andre folkeslag ... men også hun, Israel, kunne ikke afholde sig fra afgudsdyrkelse! Gud tilgav sit folk gang på gang og gav dem loven, så de kunne være et lys i verden - en inspiration for alle nationer. Men ak, hvor de fejlede. De forhærdede sig og blev arrogante, brystede sig af at være Guds udvalgte frem for at være ydmyge og en inspiration. Og ja, de forfulgte og dræbte deres profeter, som forsøgte at få dem på ret kurs. Og endnu et ord om loven: Israel holdt den ikke for at vinde Guds yndest, men for at understrege, at hun allerede havde den. Det var dette, Paulus gjorde op med. Og det er derfor, han nævner omskærelsen. Omskærelsen var jødernes "badge" på, at de var Guds folk. Men, som vi ved, så var Paulus også hedningernes mand. Og omskåret - det er man af hjerte! Nu kommer Jesus ind i billedet. For hvad loven ikke kunne klare, måtte Gud i kød og blod - og ånd! - klare. Han rekonstituerede Israel omkring sig selv ved at gå til hendes fortabte får. Og disse får sendte han ud i verden, efter at han havde overvundet døden og genopstået. Jesus er det sande Israel, som gjorde, hvad "hans folk" (jøderne, "det gamle Israel") ikke havde været i stand til. Han er det sande lys i verden. En lidende Gud i kød og blod som - netop ved at være menneske - kunne trække et spor, som mennesker kunne vandre i (nu bruger jeg C. S. Lewis). Ved Guds Hellige Ånd, som Jesus giver til de troende, fornyes vi. Og når vi er blevet fornyet, kan skabelsen også fornyes (ligesom den gik delvist itu, da vi trak os fra vores kald at være Guds udtrykte billede). Denne fornyelse - når den fuldbyrdes ved Jesu genkomst - opfatter jeg - og Wright - som ganske fysisk. Vi genopstår i fysiske legemer, og verden fornyes. Vi drager ikke af til en himmel et fjernt sted, hvor vi lever uden krop og hoved. Tværtimod, Himlen kommer til Jorden, og de bliver ét, det nye Jerusalem. Og Hanskrist, her er du jo nok uenig! (Hvad angår livet efter døden). Men dette ser jeg - med min gryende og ufuldkomne forståelse - som evangeliet, og vi modtager det i hjertet ved at tro på Jesus som den genopstandne herre. Og jeg mener faktisk ganske alvorligt, at vi bør bede ham om at være Herre i vores liv. Det er ikke nok at tro, at han genopstod ... dette ved djævelen jo også godt. Men djævelen beder ikke Jesus om at være herre i sit liv. Det kan vi. Vi kan "ofre" vores gamle liv og villigt give afkald på det ... hvis blot Jesus vil give os sin ånd i stedet! Og dette mener jeg, at vi må bede om. For vi kan ikke tilbede både Gud og mammon. Det var så min ufuldkomne forståelse af tro. Den er under udvikling. Hvor mon Luther stiller sig i forhold til dette??? Kærlig hilsen Thomas
|
Top
|
Svar
Citer
|
|
|
#22911 - 21/03/2017 19:41
Re: Guds Ord
[Re: Michael]
|
veteran
|
Registeret: 30/03/2008
Indlæg: 4001
Sted: Nørresundby
|
|
Ja Michael det har været meget drøftet om der var straffe begået imod Suarez, som der blev fløjtet og som Neymar resolut gik ind foran Messi og eksekverer til stillingen 5-1. En decideret fejlkendelse mener jeg som Per Frimann ikke at der var tale om, men ikke verdens største straffespark, men den kan dømmes uden at være en fejlkendelse, så her går dommerkendelsen Barcelona's vej og imod Paris uden som sagt at jeg mener der er tale om en decideret fejlkendelse. Michael og I andre, om I har tiden, så skal I se på DR2 kl 20:45 "Manden der ville henrettes" Wauu en dokumentar der sparker røv, Se den Michael, virkelig en dokumentar der vil fange dig og sige dig en masse Mange kærlige hilsner Hans-Kristian PS: Hvor tit skaljeg fortælle dig at der findes intet andet end det nuværende fortiden eksisterer kun i erindringen og fremtiden eksisterer kun i fantasien.
Fortiden eksisterer kun som tanke. sæt dig ned, lad tanken falde til ro og se sandheden i dette.
De findes i al evighed kun det nuværene😃 Jeg fornemmer godt humoren Michael Men fint du holder fast i dit og jeg i mit Som Arne vil have Gud til at være universets Gud og ikke menneskets Gud gad vide om Arne har haft bibelen åbnet for at læse i den, hvordan pokker kan man være i tvivl om at der er tale om et dialogisk drama mellem mennesket og Gud Jeg er rystet over at dette ikke står som det tydeligste af alt, essensen af den der bog Bibelen
_________________________
Det kan ikke være Gud, for han har kaldet jer til frihed i Kristus. Pas på!
|
Top
|
Svar
Citer
|
|
|
annonce
|
|