Hej I to

Vil nødigt forstyrre jeres intense dialog

og håber lidt I ignorerer mig

Men for min egen samvittighed og sjælefreds skyld vil jeg løseligt afslappet pippe lidt med

Der findes ikke nogen bibelens Gud, hvilket bibelen selv er bedst til at slå fast. Bibelen peger ikke på sig selv og den Guds diskurs vi finder i Bibelen siger at mennesket er i Gud og Gud i mennesket. Hvorfor enhver tale om Guds eksistens bliver nonsens og Tillich siger da også at det er den værste form for ateisme som tænkes kan.

Gud findes ikke uafhængig af mennesket eller udenfor mennesket, som en adskilt størrelse eller et adskilt væsen. Så jo før vi dropper vores idiotiske samtale med hinanden om hvorvidt Gud eksisterer eller ikke eksisterer jo bedre og jo hurtigere vil vi nå frem til hvordan pokker det spirituelle med Gud vi taler om skal forstås.

Jeg har det som Paulus og Jesus, jeg bliver let utålmodig når folk ikke forstår hvad der er på tale. Hvordan det vi taler om skal forstås.

Det spirituelle må aldrig forveksles med naturvidenskab forstået som hvad der gælder og eksisterer uafhængig og udenfor mennesket.

I det spirituelle religiøse er mennesket tænkt med, da der her tales om menneskets virkelighed, liv og eksistens, hvordan mennesket begriber og forstår sig selv, dets liv og skæbne.

Hvad jeg her skrev ovenfor er bibelen fantastisk til at slå fast og det undrer mig (som det undrede Jesus og Paulus) hvorfra den uåndelige naive barnlige forståelse/misforståelse kommer fra.

Er det fordi vi mennesker vil misforstå det hele med vilje eller er vi virkelig så dumme og uforstandige på de religiøse spirituelle forhold som Jesus og Paulus utålmodige gang på gang giver udtryk herfor.

Nogle mennesker er musikalske og nogle er spirituelle religiøse begavede, vi kan ikke være ens og lige godt begavet indenfor hver af de 9 intelligens erfaringsområder vi hidtil har kunnet konstatere findes ud fra Howard Gardner's teori og definitioner.

Personligt kunne jeg som dreng straks matematik og da jeg som voksen uden forudsætninger stødte ind i avanceret teologisk litteratur kunne jeg straks ret ubesværet tilegne mig og forstå stoffet. Håber ikke det lyder for pralende, men sandheden er at jeg er ret godt begavet fra naturens side indenfor matematik og det spirituelle religiøse. Der er også andre af de 9 intelligens erfaringsområder jeg står mig stærkt i og så er der områder hvor jeg står svagere og et par områder ligefrem ret svagt.

Vi kan ikke være lige gode indenfor alt, indenfor fx de 9 Howard Gardner's intelligens erfaringsområder.

At kende sine begrænsninger er en begyndende forudsætning for at kunne skride fremad indenfor et område der har ens store interesse.

Området I/vi drøfter så ofte med hinanden på trosfrihed er det religiøse spirituelle område. Hvilket irriterende Bjørn at dette område fik så megen opmærksomhed.

Men det er vel et frit sted og jeg synes det er interessant nok at drøfte de spirituelle religiøse forhold vi kan have erfaringer med. Men psykologi biologi og naturvidenskab som politik og samfundsforhold mm har da også sin berettigelse. Men lad os nu holde os til hvad vi her har kastet os over, nemlig det spirituelle religiøse erfaringsområde.

-0-0-0-

Bibelen er kanon skrifter, men det betyder på ingen måder at de skrifter der ikke kom med ikke er mindst lige så vigtige og at hvad vi i dag skriver, fx her med hinanden, ikke også skulle være vigtige betydningsfulde.

Bibelfundamentalisme er et kætteri i kølvandet på reformationen. Og det er ufatteligt så mange gode spildte kræfter der bliver brugt på dette kætteri som ikke har en dyt at gøre med den kristne tro og spiritualitet.

Den kristne tro har aldrig haft som sin genstand bibelen og hvad der står her. Men bibelen er en kulturel diskurs vi mennesker har med hinanden om den kristne tro og spiritualitet. Og der er sørme en verden til forskel.

Specifikt den kristne tro og spiritualitet dækker over begivenheden Kristus ind i verden ved mennesket Jesus. Heri, i forbindelse trosbegivenheden Kristus genvinder mennesket sin fulde frie spiritualitet = at den samme umiddelbare dialogiske kreative spirituelle virkelighed mellem Gud og mennesket som Jesus levede og virkede i som et jeg-du eller søn-fader forhold det gives nu alle os der siger JA hertil og gennem den Hellige Guds Ånd lader os oplyse herom og tilegne dag for dag denne suveræne spirituelle virkelighed og spiritualitet.

Det er på en og samme tid både Guds fødsel/genfødsel i menneskets liv og det er menneskets fødsel eller nyskabelse i Gud. 2 Kor 5 siger dette smukt og entydigt.

Vi må ikke gøre tingene sværere end de er. Og fordi en anden ville vælge at formulere sig anderledes end jeg gør her, betyder det ikke at hvad jeg skriver er forkert. For nemlig er der forskellige Kristus vidnesbyrd og ja NT i sig selv er en række meget forskellige Kristus vidnesbyrd.

Helligånden er ikke noget mystisk hvoroverfor et menneske kan stille sig op og påstå det ikke tror på. Alle kender til ånden og Ånden, til fornuft/ånden og ekstatisk fornuft/Ånden = Helligånden = stor forklarelse gennem inspiration og/eller intuition og åbenbaring, stor begejstring og entusiasme, ja endda hvidglødende entusiasme og ekstatisk begejstring der brænder som en ild i forhjernen på os.

Vi må ikke gøre Helligånden til noget bibelsk fremmedartet og mystisk som vi ikke har rigt kendskab til fra vores almindelige liv.

Dog kan vi sige at dersom et menneske ikke kender til disse forhold ovenfor beskrevet, har suveræne førstehånds erfaringer hermed, da burde det nok ikke være beskæftiget med de religiøse spirituelle forhold, da disse åbenbarings erfaringer er selve vore intelligens forudsætninger for at være beskæftiget med de religiøse spirituelle forhold.

Tak for svar.

¨¨¨¨

Hanskrist:
Netop!

Derfor eksisterer bibelens gud kun i menneskers hoved, som jo kan opleves virkeligt nok for den enkelte, hvis også troen på helligåndens virke er tilstede; så det opleves, at "troen" fra hovedet kommer ned til hjertet, som det kaldes, så troen ændre menneskets identitet og afspejler troen i den ydre verden.

¨¨¨¨