Hanskrist: jeg gir op,

du må mene hvad du vil om hvad jeg skriver,

men jeg og andre vi kan ikke finde belæg for hvad du skyder mig i skoene, ja jeg kan virkelig ikke genkende din måde at "twiste" tingene,

mener det er dit problem, mere end mit problem, for ihvertfald har du ikke sagt noget der gør at jeg vil revidere mine teologiske skriverier. Altså din kritik er ikke rammende så der er noget der jeg burde skrive mig bag ørerne

SVAR: Jeg ved ikke, hvad du mener, jeg skyder dig i skoene, eller hvor du ser min kritik og ej heller hvor du ser jeg ”twister” tingene.

Jeg har blot forklaret mig og stillet dig et spørgsmål.

Men dig om det.

-----------------------------------------------------------

som jeg opfatter dig, så mener du at troen begynder for et menneske med bibellæsning og troen er alene udsprunget heraf,

SVAR: Ja, troen kommer af det man hører – ikke nødvendigvis ved bibellæsning.

------------------------------------------------------------

sådan påstår du også det var for Jesus,

SVAR: Ja. Jeg mener Jesus som omtales i bibelen er hjernevasket fra barns ben af sin troende mor, og ligeså Johannes døber hvis far var præst. Læs Lukas kapitel 1

---------------------------------------------------------------

et resultat heraf at hans tro stammede alene fra læsning af religiøse skrifter

SVAR: Nej

----------------------------------------------------------------

(og hvad med Paulus? her mener du nok det samme).

SVAR: Det billede der for mig tegner sig af Saulus/Paulus er en skriftklog mand der er oplært i den jødiske tro.

-----------------------------------------------------------------

Så må jeg spørge dig, der var mange mange tusinder der læste religiøse tekster som Paulus og Jesus, men hvorfor har disse mange andre ikke gjort sig bemærket, nu de har læst det samme?

SVAR: Jesus troede på, han var guds søn og at han skulle være konge i guds rige … og Paulus var et magtmenneske, der skabte kristendommen, hvis skrifter gejstlige udvalgte.

-----------------------------------------------------------------

Ja svaret er at nogle er mere begavede end andre (ikke generelt, men såvidt det eksistentielle og åndelige moralske gælder), fordi de har religiøse spirituelle erfaringer før de læser i de religiøse skrifter. Det er noget de har sans (evner og anlæg) for, som nogle af at øve musik eller matematik eller kunstmaleri bliver bedre end andre.

Den 9. intelligens, den eksistentielle åndelige, er netop som en intelligens en begavelse, talent, evne, man kan have mere eller mindre anlæg for at udmærke sig indenfor.

Og selv om vi andre ikke er en Mozart, en Rembrandt, Kluge, eller en Paulus, kan vi jo godt nyde gavn af deres geni, store talent, de har realiseret.

Og det er beviseligt at både Mozarts musik og Paulus's religiøse spirituelle tekster gør noget ved folk.

Hvor mange har ikke fået deres livs omvendelse og største nye retning og mening, gennem kendskabet til Paulus:

Luther; Albert Schweitzer; Paul Tillich; Karl Barth; R. Steiner; David Suchet; Alain Badiou; Hans-Kristian Hindkjær. Men det er jo millioner af mennesker gennem mange mange generationer der lever højt på Pauls becifring den kristne spiritualitet, som dette at være i Kristus.

SVAR: Ved ikke lige hvilke skriftsted/steder du tænker på, men når Jesus er menighedens hoved … og i hvis fodspor ”vi” skal gå … samt den der genspejler sin himmelske far … giver det sig selv at Jesus er den man ser hen/op til som herre som kristen, i forståelse som lærer og budbringer af sin himmelske fars vilje.

Jeg har kendt flere i mit liv, der bestræbte sig så meget på at blive lig Jesus, at de troede, de var det. 2 af dem røg på den lukkede.

-----------------------------------------------------------------

Vi fatter slet ikke den forståelse mennesket har af sig selv, hvor meget denne bunder i den paulinske lære om at være i Kristus, om Gudstroen i forbindelse Kristus troen og mysteriet.

SVAR: Thjae det kan Jesus vel ikke puttes ind under – hans væren i gud.

-----------------------------------------------------------------

Dette er og bliver antropologi, en lære hvor mennesket kan spejle og forstå sig selv på en hel ny måde i forhold til religion fx, men også den politiske virkelighed og den moralske.

SVAR: Det er klart.
Kristne er ikke af denne verden. De har valgt guds rige.

-----------------------------------------------------------------

Og på frugterne skal kristendommen kendes, hvad den har givet os her i vesten og som har bredt sig nu til overalt jorden rundt, i alle verdensdele.

SVAR: Åndens frugt er:
Men Åndens frugt er kærlighed, glæde, fred, tålmodighed, venlighed, godhed, trofasthed, mildhed og selvbeherskelse. Alt dette er loven ikke imod!
De, som hører Kristus Jesus til, har korsfæstet kødet sammen med lidenskaberne og begæringerne.
Lever vi i Ånden, skal vi også vandre i Ånden.
Lad os ikke bilde os noget ind, lad os ikke tirre og misunde hinanden. Galaterbrevet 5:22-26

Så kristendommen har bestemt ikke meget at rose sig af, med deres mega materialistiske livsførelse og rovdrift på resurserne, samt al den krigsførelse de igangsætter.

-----------------------------------------------------------------

EU og USA og Rusland går under før kristendommen bukker under, fordi den aldrig forsvinder. Dette kan vi undre os meget over, som Romerriget og Sovjet og om nogle år EU går under, men kristendommen de kristne Kirker består.

SVAR: Det jo en påstand, som kun tiden vil kunne bevise om er sand, men bibelen siger jo også, at jordens fremtidige befolkning kun vil bestå af mennesker, som tjener og priser den gud bibelen omtaler som himmelens gud.

-----------------------------------------------------------------

Hvorfor???? fordi kristendommen er mere essentielt vigtig for mennesker end et hvilket som helst statsapparat og forenede nationer, som kan undværes og erstattes af noget andet, hvilket kristendommen ikke kan selv om den konstant udvikler sig, reformere sig og fornyer sig og aktualisere sig på konstant nye områder for menneskets liv.

SVAR: Thjaee. Jeg tror nu den muslimske tro om få år, er en magtfaktor som der skal regnes med, som vi skal underlægge os.

-----------------------------------------------------------------

Vil naturvidenskabelige fremskridt fjerne eller overflødiggøre kristendom og afløre det som overtroisk pjat og idioti??? Næh overhovedet ikke, på ingen måder, de går hånd i hånd og har altid fungeret fint side om side.

upps, nu kom jeg til at skrive en længere smøre. Lidt skørt når jeg havde besluttet at det ikke gav den store mening for mig eller dig at vi forsætter vores debat.

SVAR: Det kan være dit ønske om at skrive igen, er blevet vækket.

Jeg havde nu også besluttet ikke at svare dig, men det har jeg så gjort alligevel.

-----------------------------------------------------------------

Tror heller ikke du får noget ud af vores debat,

SVAR: Jeg har svært ved at forstå dig.

-----------------------------------------------------------------

ud over at du får missioneret for ateismen og får påtvunget andre dine ideer om hvad den rette kristne tro dækker over (sjovt at du som ateist er så forfængelig på den kristne tros vegne som du afsværge og latterliggør, men til trods nidkær kæmper for at profilere og definere for alle andre, men næppe mange kristne genkender sig selv i din version).

SVAR: Sjovt du ser mig som ateist, men ja jeg er ikke kristen.

Jeg tror ikke på den gud bibelen forkynder, en personificeret åndelig skabergud
Jeg tror ikke på, der er et efterliv, hverken her eller der, og eller at der er en åndelig verden andet en den man selv skaber i hovedet.

Så slut herfra.

¨¨¨¨

Det vi skaber i hovedet, eller holder op for os selv i hovedet er forestillinger og alle modne voksne mennesker kan skelne mellem mentale forestillinger og virkeligheden, noget virkeligt og hvilken kategori eller eksistensmodus vi befinder os indenfor

Uden forestillingsevnen og sprog, videreformidling af forestillinger og viden var vi aldrig blevet homo sapiens

At kunne det der i hovedet er så altafgørende vigtigt, det er vores fornufts måde at arbejde på og det modne menneske kan skelne mellem forestillinger og virkeligheden

Hukommelsen (her bla vores erindringsliv) vores er også uløseligt knyttet til vores forestillingsevne

Nå men dette er altsammen normalt og tegn på intelligens og mental sundhed men det har ikke en dyt med religiøse og spirituelle erfaringer at gøre, da disse netop alle dage har transcenderet os som subjekter der lever tænkende og forestillende, så det religiøse spirituelle er netop ude over (har transcenderet) et subjekt der erkender eller forestiller sig dette eller hint, ude over det at noget foregår i hovedet

Således kan det religiøse spirituelle netop aldrig blive noget der kun foregår i hovedet, det er netop pr definition ikke det, men er et niveau over eller udenfor i transcendens

Det religiøse spirituelle er der hvor vi mennesker føler os mere levende hjertelige og kraftfulde og forbundet med vore omgivelser, det er en eksistentiel opvågning = en åbenbaring der sprænger vores subjektivitet, inde i "hovedet -hed", fordi i forbindelse vores religiøse spirituelle erfaringer er vi mere levende og i kontakt med omgivelserne (og os selv (derfor diskursen om Gud)) end normalt vis, ja her er subjekt og objekt igen sammen, mennesket erkender og er pludselig i sine rette relationer: naturen, kosmos, universet; andre mennesker og sig selv, ja nu går det ikke længere rundt som subjekt der forestiller sig noget og tænker om noget, for nu er livet forklaret og afklaret og sanses umiddelbart og stærkt

Så i forbindelse det religiøse og spirituelle er vi mere ude af hovedet (vores subjektivitet) end i alle vore andre normale hverdags måder at være til på, og det er da også derfor det religiøse spirituelle har så stærk en tiltrækning på mennesker, fordi vi har et dybtliggende behov for at vores liv bekræftes og vi kommer ud af os selv og hovedet (vores subjektivitet), vi har brug for at subjekt og objekt igen er forenet, vi forenet vore rette relationer og vi i vores es = entusiasme, vores ekstatiske livsbekræftende affektforhold igen

At indskyde: tro er netop ikke trosforestillinger, at rende rundt og holde noget meget tvivlsomt for værende sandt, men tro er begivenheden Kristus ved Jesus ind i verden, det nye moderne menneske fødes her, siger Kant og Hegel og mange andre tyske filosoffer, det er et nyt frit menneske på scenen, der bruger sin egen forstand og samvittighed

Man kan placere fejlagtigt det religiøse spirituelle under fornuftens subjekt objekt spaltning og dermed fejlagtigt mene det religiøse spirituelle kun er noget der foregår i hovedet (altså ren subjektivitet hvor man ikke kan skelne mellem hvad der er subjektiv og objektiv) men dette er sygdom, dette er begyndende noget depressivt dement psykotisk, ihvertfald tegn på noget mentalt usundt

og det er ikke tegn på at noget religiøst spirituelt er på spil, da det religiøse spirituelle foregår ikke under men over subjekt objekt spaltningen, altså vi kan stadig skelne mellem hvad der er subjektivt og objektivt gældende, her i forbindelse det religiøse spirituelle, men det fantastiske livsbekræftende er at vi er mere levende og autentiske og i vores rette relationer det objektive, vi er ikke længere gjort fremmed os selv (os selv som menneske og som Ånd/forstand); næsten, vore medmennesker; naturen (kosmos universet);

Hvis et menneske ikke kan skelne, men blander det sjælelige med det religiøse spirituelle er det værst for mennesket selv, der er uren og et uklart hoved, et rodehoved og en dårlig tænker, der ikke har forstand på hvad det taler om

I den forstand brugte Paulus sin åndelige autoritet, og havde han ikke gjort det, ville kristendommen aldrig have overlevet. Hvis noget skal sikres eftertiden skal det implementeres de kulturelle diskurser, indskrives i kultursfæren, verden 3 (Popper), hvilket betyder at den næstfølgende og næstfølgende igen generation kan arbejde videre med kristendommens idégrundlag og spiritualitet, dets antropologi og teologi, som dog paradoksalt nok er både anti-filosofisk og anti-religiøs (begge dele har vi ret til at gøre os fri af til fordel for det livsbekræftende og umiddelbart nære)

Hverken Jesus eller Paulus brugte magt, og havde de gjort det ville intet have lykkes dem, at samle folk ville ikke have lykkedes dem. Magt kræver at man gennem vold, brug af våben kan tvinge nogen til at adlyde og dette lå fuldstændig fjernt fra kristendommen i begyndelsen og de første par hundrede år dens levetid.

Men både Jesus og Paulus var begge karismatiske personligheder og det var synd at sige de misbrugte deres karisma til at tvinge folk, men de formåede i den gode sags tjeneste at vinde folk til at støtte op om denne sag, at mennesket i og med og ved Jesus er blevet fri af filosofi og religion (står frit dømmende og tænkende om religion og filosofi) og nu har ret til at følge Gud og deres samvittighed og forstand, selv dømme i åndelige anliggender og bruge deres praktiske fornuft til at følge det livsbekræftende umiddelbart liggende for nære der skreg på at nogen træder hjælpende til

Det er denne nye Frihed og Ånd ind i verden til at stå Gud uformidlet nær, udenom enhver institutionel religiøs forordning, som at måtte bruge forstanden sin sunde fornuft, til at sige hvad man ville om religion, lytte til sin egen samvittighed (uden dog at såre næsten unødigt for dets overtro), kædet uløseligt sammen med det social politiske revolutionerende, at civil samfundet = de kristne, mobiliserer sig til at hjælpe hinanden med hverdagens problemer og udfordringer udenom statsmagten der ikke tog sig tilstrækkeligt af de sociale problemer (økonomiske, daglige fornødenheder, sygdom og arbejdsformidling og deling)

Nå tilbage til min 2017 program erklæring

Mit ønske om at vinde mit livfulde ansigt tilbage

Og turde sætte ikke bare ord på mine følelser men også ansigt

At turde ansigte mig selv og andre

Turde se mig selv og andre i øjnene

At komme ud af det sorgens mørke dyb der har fanget og lammet mig hvor ingen kontakt siger mig noget

I forvejen er jeg kontaktsvag men nu er jeg ligefrem uinteresseret i at have kontakt med nogen

Der er ikke noget jeg vil endsige ønsker mig, drømmer om

Det skulle da lige være at det hele sluttede

At tage afsked med livet har aldrig virket skræmmende, men nu virker det tillokkende ønskeligt, som en skøn sød trøsterig drøm der optager mig mere og mere

Menneskers ros bifald og anerkendelse siger mig ikke noget mere, så på den måde har jeg ingen ambitioner der driver mig længere

Skulle jeg af vane skrive noget der kaster respekt anerkendelse og ros af sig så rør det mig ikke, tværtimod føles det lidt skamfuldt og jeg overvejer derfor hver gang aldrig mere at skrive noget

Jeg har nu også altid skrevet for mig selv primært og at der kom publikum til, både dem der var mig og mine skriverier negativ stemt som positivt dette er svært at undgå

Aner ikke om jeg nogensinde har haft en adresse for mine skriverier, men idag har jeg det ihvertfald ikke

Jeg skal ihvertfald ikke mere gøre mig gældende overfor nogen ved det jeg skriver

At jeg kan finde på at forsvare den kristne paulinske antropologi og teologi med tilhørende spiritualitet skyldes nu blot faglige akademiske interesser, det er ikke fra min side et ønske længere om at vinde mennesker og omvende mennesker til mit perspektiv og min forståelse af hvordan tingene hænger sammen. Det er som sagt endt op i at jeg kun har akademiske aspirationer og det endda meget beskedne, hvor jeg lader det bero meget på tilfældigheder om der sker noget. Men jeg er jo ikke tabt bag en vogn og jeg har ifølge en del fagfolk en rigtig god pen, så måske jeg laver en samlet forståelig fremstilling, der kører på tre niveauer: 1): det meget akademiske teologiske der dog formuleres i et sprog så alle med god vilje kan være med 2): tværvidenskabelige tråde fra det teologiske til psykiatrien psykologien og neuropsykoanalysen der skal forklare hvad det er den kristne paulinske antropologiske og teologiske spiritualitet alle dage har været beskæftiget med 3): at sammenfatte alle disse erkendelser i et evokativ poetisk billedligt sprog så mennesker bedre husker det der er værd at huske og skrive sig bag øret, så hjernen bedre kan omsætte den måske lidt svært tilgængelige kristne paulinske antropologiske og teologiske spiritualitet

Som mange andre har jeg opdaget et vidunderligt storslået syn hos Paulus, hvor jeg/vi pludselig forstår os selv og den virkelighed der omgiver os på en hel ny måde

Aha sådan er min skæbne og mit liv føjet sammen med, indlejret i historiens gang, menneskehedens grumme tragiske skæbne her på jorden og er der et Håb for os alle som for den enkelte, hvor bør vores engagement være, hvilket prosocial engagement og kommunikation bør vi tilslutte os, hvordan skal vi være Kirke i og for verden, hvilken begivenhed og deraf følgende sandheds konstruktion bør vi tilslutte os så Guds Kærlighed og Retfærdighed og Ånd og Frihed = Kristus = Den Kirke der fører til GudsRiget på jorden til sidst er blevet en realitet, Kristus er blevet alt i alle

Det er et spørgsmål om hvad et menneske vil leve på, bygge på, leve med og død i

I det hele taget er det et spørgsmål om vi tror på noget, ikke noget overnaturligt, men noget der hører den menneskelige eksistens til, som vi kan tilslutte os. Ihvertfald så vidt Paulus, som de kloge forstår Paulus om dette er Luther Albert Schweitzer, Tillich eller Badiou eller Hans-Kristian, der er en forbavsende overensstemmelse.

Vil et menneske være KIRKE i verden (forsøge at virkeliggøre GudsRiget), leve i Kristus og død i Kristus, ham i og ved hvem GudsRiget på jorden vil opstå

Ihvertfald for hver dag der går kommer død og begravelse tættere på os alle

Hvilken gæring dette afstedkommer i hvert enkelt af os beror på mange forhold

Hvilken fatning og lammelse medfører det ikke hos nogle, godt nok stoisk fattet men total handlingslammet, nok af skræk

Hos andre skal døden glemmes, dette at vi skal død skal fortrænges og glemmes i gerne sanselige livsbekræftende oplevelser

Hos andre er det den sjælelige psykiske intensitet, lidenskab og smerte, man overgiver sig til og forsøger dag for dag at intensivere, som om hvis man ikke var trist nok i forvejen så skal det dog nok lykkes til sidst

Man kunne måske også sige, med de erfaringer jeg har i dag, er der så noget godt jeg kan bidrage med i verden før jeg lukker mine øjne og forlader verden

Måske er der et menneske der har brug for vores hjælp, kunne bruge vores hjælp

Så har vi da altid gjort noget godt, uanset hvor lidt det var

Rent faktisk tror jeg godt at en afvisning kan være en hjælp i forhold til nogle, da dette kan skabe afklaring og slutte og gestalte usunde relationer, så begge parter, på begge sider af relationen kommer videre i deres liv

At forblive siddende ridende på nakken af de samme mennesker livet ud, med horn i siden på folk tror jeg er gift for alt og alle

Ihvertfald afviser jeg selv et par stykker og en gruppe der har det svært med mig. Det er deres problem jeg gider ikke være skraldespand skydeskive eller dørmåtte mere for deres skygge problematikker og ondt i røven dybt ind i sjælen på grund af min person. Det må de selv rode med. At problemet var så stort i min egen familie fandt jeg først sent ud af, anede ikke jeg var så kontroversiel og omdiskuteret person (og jeg har måttet grave i min hukommelse for at finde hvor jeg har trådt dem over tæerne (retfærdigvis til deres forsvar skal siges at jeg fandt så rigeligt, men kan de ikke komme videre og tilgive mig, bør vi undgå hinanden, ihvertfald holde fred med hinanden))

Hvorfor jeg skriver alt det her, skyldes nok forsøg på en afklaring nogle hårde oplevelser og slag livet gav mig i 2016

Og at jeg vover mig til at skrive det her er nok også Tikka bestemt, fordi vi har været omkring de tunge ting i vores samtaler

Selv om jeg er træt af det hele (minus golf og fodbold) så er jeg dog lidt nervøs og spændt på hvem mine nye underboer bliver (vi bor 4 hold i en større 3 etagers hjørne byhus) og mine underboer rømmer lige nu deres bolig (godt det samme, for de ryger begge som skorstene dagen lang og alle der ryger har noget aggressivt forgræmmet og forvrænget over deres ansigt i takt med at kol lidelserne tiltager, og dette er jeg træt af at se på).

De er begge langt i kol processen og kvinden snakker som en mand og hoster som en gammel spand af en bil der har startvanskeligheder. Jamen så stop da for helvede, hele opgangen stinker.

Forrige par var også storrygere. Har også tænkt at snakke med min udlejer om han ikke kunne sortere rygerne fra, men problemet er at han selv er ryger, tydeligvis stress og nervebetonet, en slags medicin med dødelige bivirkninger kunne vi sige.


Lungerne er helt afgørende, deres sundhedstilstand, for hvor meget Guds Ånd og Spiritualitet, et menneske kan rumme. Derfor og fordi de, rygerne, bliver så aggressive og forgræmmede i ansigtsudtrykket i takt med at kol lidelserne tager til er jeg blevet meget skeptiske overfor disse afhængige misbrugere. Deres fuldstændige uhæmmede aggressive udfald/anfald ud af deres blå kol ansigt har jeg oplevet tit nok. Hos en tidligere kæreste, og hos tre storrygende par under mig, og i forbindelse nogle i min familie. Jeg har fundet et mønster som følger hvor hårdt de er ramt af kol. Det siger måske sig selv, om man ikke kan få luft, så vil man instinktivt tiltrækkes af et raserianfald der renser lungespidserne ud, kommer ud i enhver "alveole", men bagefter sætter de sig som bette små lam og tjærer til igen. Nej om jeg nogensinde kommer til at forstå dette ulogiske folkefærd uden rationel kontrol overhovedet. Jeg fatter det ikke.

Hvorfor går de ikke i primalterapi og får skreget deres smerter ud, renset alveolerne en gang for alle og derefter blive glad for åndedrættet igen, ilt og iltning, prana, og begynder at interessere sig for ægte sundhed og spiritualitet der altid er hjerte lungerelateret, også ifølge nyeste neurovidenskab i forbindelse vores autonome nervesystem.

Min aversion imod rygning har jeg haft alle dage, og gud hvor var der mænd i min omgangskreds der var meget tæt på at slå mig ihjel ved flere lejligheder, men også nogle har takket mig fordi de fik stoppet.

Min aversion imod rygere er næsten en lidenskab og lyst hos mig jeg måske burde gå i terapi for at få undersøgt. Og hvad med alkohol, ja der har jeg også store aversioner imod for stort et dagligt forbrug og gud hvor de skjulte alkoholiker hader mig.

Døden skal jo have en årsag slynger de mig i hovedet. Jeg spørger bare, kunne døden ikke være forbundet med den til stadighed mere fuldkomne indånding og udånding.

Hvorfor er Guds Ånd så foragtet, de styrer ifølge den nyeste viden om det autonome nervesystem livets Ånds love som vi hører om det i Rom 8

Men hvis man betinger sex og forelskelse med rygning og alkohol hvordan skal vi så nogensinde komme problemet kvit der er stigende her i landet grundet indvandring fra den del af verden hvor man ryger mest.

Jeg tror jeg vil slutte af med at sige som en god kammerat jeg har haft:

JEG HADER DET HER LIV

Tak Arne

Dit svar er eneste rigtige gode svar på hvad jeg har skrevet.

Og mit humør er noget bedre efter to timer i mørke, stiv kuling med vindstød af stormstyrke, nede ved Limfjorden. Nu er jeg blæst godt igennem og har fået en masse frisk luft i lungerne og opdaget betydningen af at ville noget og ikke bare give op og lade stå til.

Jeg var lige ved at tro jeg kunne gennem konstant bøn eller meditativ fordybelse finde en løsning på alt. Men så let kommer tingene ikke til mig, såvel som mit humør tager skade af en så passiv receptiv indstilling.

Og jeg må erkende sandheden i:

“ora et labora"

Måske jeg skal arbejde med frygt og bæven på min frelse, lykke og afklaring og tilfredshed. Noget tyder på det.

Så nede ved Limfjorden i stiv kuling et par timer blev jeg enig med mig selv om at fatte mod og komme op på hesten igen, arbejdshesten igen.

Men jeg blev også enig med mig selv om også at huske at klappe hesten og ikke køre den ud over alle grænser som jeg har en tendens til.

Jeg skal være god ved min sympathetic "fight - flight" arbejdshest eller galop hest, ja jeg skal til at løbe igen.

Jeg er født til at løbe. Jeg har ikke brug for terapi men for at løbe igen.

Jeg skal have luft i lungerne igen.

Men det skal ikke kun gå op i løb det hele denne gang, selv om løb skal have en betydelig plads, dog skal det ikke fylde det hele denne gang som sidst hvor jeg gik amok med at løbe hver dag i 3 1/2 år med ikke under 120 km/ugen. Dette var for tvangspræget, tvangsneurotisk, og havde nogle omkostninger, selv om jeg ikke ret gerne vil indrømme dette.

Godt nytår 2017 Arne

De bedste hilsner HansKrist