Hej Arne

Jeg har siddet og tænkt over nogle ting, for...hvad er det du søger? Du aner et eller andet større...heri er der nok ikke nogle som er uenige. Vi mærker allesammen livets storhed.

Specielt når vi sidder om aftenen med en bajer i hånden, eller et glas vin, og kigger på stjernerne, så tænker vi allesammen, hvilken vidunderlig verden.

Hvorfor ødelægger vi denne oplevelse for hinanden? Er det ikke det som er spørgsmålet? Når vi begynder at tale om den sande virkelighed, går vi så ikke glip af den sande virkelighed? Som om der var en falsk virkelighed? Bedrager mine sanser mig? Er stjernerne der ikke på himlen? Er det ikke min virkelighed? Hvad er det for en anden virkelighed jeg skal forholde mig til? Hvis ikke denne, hvilken så?

Løven jager antiloppen, er det min skyld? Hvad har jeg at sige i den sag? Skal jeg slå løven ihjel? Udrydde den? Eller bare acceptere dens natur? Hvordan skal jeg forholde mig til denne verden, som mine forældre har sat mig i?

Der er mange spørgsmål...for mig er de befriende. Jeg har ikke skabt denne verden. For mig er det en vidunderlig erkendelse. Måske den vigtigeste?

Jeg er ikke Gud. Jeg har ikke noget ønske om at være Gud. Jeg vil bare være mig selv. Et barn som vandre på vejen...nogle gange i en lille brandert

Kærlig hilsen

ABC

Lægprædikanten skr.: ”Huxleys bog Den Evige Filosofi finder jeg inspirerende - om end jeg ikke er tilhænger af, at han bruger ordene "Gud" og "guddommelig" - fordi de efter min mening er for små…”.

- At mene, at ordet gud er for ”lille” et ord, er selvfølgelig endnu en omgang vås, der i sagens bare natur skal ophøje forestillingen om en af flere guddommelige entiteter til den mystik der jo i forvejen helt har erobret lægprædikantens tankeunivers.
Man ser samme forestilling hos Somo, der jo næsten ikke ka få ordet gud i sin mund, og netop fordi han ligesom lægprædikanten bare ophøjer sine forestillinger om guden til noget for mennesket uforklarligt.

Men det er jo kun hvad man må forvente sig fra stærkt religiøse troende, men naturligvis ikke fra en forfatter som Huxley, der til trods for stærke kristne påvirkninger i et (dengang) galehus som Eton, læste og udviklede sig til at blive en blandt mange andre storartede engelske forfattere, men altså voksede op med en langt alvorligere religiøs galskab end hvad fx lægprædikanten har måttet slås med - og tillige bare fejlfortolker Huxleys forestillinger om agnosticismen som en svag religiøs tro, men ikke som en svag ateisme. Hertil kommer så, at agnosticismen som forklaring betragtet jo er et makværk af sløsede betragtninger, en slags niche, hvor en troende med rod i sit trosforhold så kan sidde og opsummere trosindholdet for sandsynlighed og egentlig sandhedsværdi, ku’ man muligvis sige.

Jeg er en af dem der husker hvordan lægprædikanten ligeledes forsøgte at flytte begrebet ’sandhed’ ud af selve sproget, for netop at anbringe begrebet i nærheden af sine forestillinger om det univers han forestiller sig er lige så uforklarlig som guden hans. Men også dette hører bare med til hvad man må forvente sig, i det der bare er tale om ganske almindeligt tankerod, hvorfra man selvfølgelig ikke kan forvente sig klare tanker der beskriver noget sandsynligt omkring os. Den slags forventninger ku’ man derimod stille til forfatteren Aldous Huxley, som er en helt anden boldgade af ord og tanker…;)

mvh
Simon

Arne skrev: Du skriver:
Mit svar:
Jeg er meget ked af din påstand: at jeg "gør mig svær at forstå", for det er det modsatte, der er min hensigt.

Var blot en mulig forklaring på din fornemmelse af "min" bitterhed.

Men jeg oplever, det du skriver er forvirrende af flere grunde.

Eksempelvis når du inddrager Jesus, til at han sandsynligvis har oplevet "den sande virkelighed" meget stærkt … og så efterfølgende melder ud … at det Jesus står for, er for dig at se en alt for primitiv og indskrænket illusion.

Det er også ordvrøvl i mine øre, når du mener, "den sande virkelighed" er meget større end gud når gud almindeligvis af mange opfattes, eller forstås som skaberen … altså … energien som første årsag til livet.

Men jeg da enig med dig i, at personificeringen af gud som far også i mine øre skurrer, men det er han jo nød til at være, når Jesus er hans søn og vi alle er hans skaberværk/børn.

Men erindringen om hvad du engang skrev om Johannes 3:16 hvor der står:

For således elskede Gud verden, at han gav sin enbårne søn, for at enhver, som tror på ham, ikke skal fortabes, men have evigt liv.

… forvirrer også i aktuel sammenhæng, når du om dette vers skrev:

"Det, synes jeg, er noget af det smukkeste og mest fantastisk vidunderlige, man kan finde blandt de mange forskellige religiøse idéer, vi mennesker her på kloden har.

En helt betingelsesløs guddommelig kærlighed er det jo imidlertid ikke.
Der kræves tro - på kristendommens dogmer"

#20395 - 22/03/2016 09:23 fra tråden: Nu er det påske.

… for … hvorfor denne begejstring for dette skriftsted når troen på denne gud … Faderen/Skaberen … for dig er: at se en alt for primitiv og indskrænket illusion. Det forstår jeg ikke?


Imidlertid er dit begreb "gud og "hans" univers" for mig at se en alt for primitiv og indskrænket illusion - bygget op på basis af den biologiske faderskikkelse.

Uha uha … en alt for primitiv og indskrænket illusion … dermed siger du vel også, at din egen forståelse ikke er primitiv, indskrænket og ej heller er en illusion, ikke?

Hvad jeg tror er, at "den sande virkelighed" (som jeg forestiller mig eksisterer) er noget meget større, som overgår vi almindelige menneskers opfattelsesevner, og hvor jeg har forsøgt mig med udtrykket: Den fuldkomne helhed.

Hvor har du denne forestilling fra, som du tror på?

Svært at forstå - og uforklarligt tillige - jo - i forvejen er allerede begrebet Gud jo så mangetydigt - nogle kalder det et mysterium - så hvis vi slipper faderskikkelsen og går skridtet videre til, hvad jeg kalder den sande virkelighed og den fuldkomne helhed, så bliver en "forklaring" jo ikke just nærliggende

Men skulle dét være så irriterende og frustrerende?

At du vil kalde første årsagen til liv for "den fuldkomne helhed"/"den sande virkelighed" i stedet for gud, mener jeg blot forvirre i en kommunikation, med mindre du samtaler med andre med samme sprogbrug som dit.

Der er jo i forvejen så meget andet, vi ikke kan forklare

Jooee … men nu taler vi om din virkelighedsforståelse, og den skal du efter mig mening kunne forklare; og da især når du mener, den for dig er den sande virkelighed.

*

Lige et sidespring.

Hvordan skal din ikon kærlighed til Jesus med bibelen presset mod sit hjerte i denne tråds aktuelle sammenhæng forstås, når den kristne trosforståelse Jesus står for, for dig er " … en alt for primitiv og indskrænket illusion … "?

*

Tilbage igen.

Så spørgsmålet fra mig er:

Hvor forestiller du dig, "den sande virkelighed" du tror på findes ud over inde i dit hoved …

og hvorfor mener du, den ikke er tilgængelig for mennesker som ikke er oplyste?


¨¨¨¨

"Det er vel også derfor, buddhisterne mener, at vores oplevelse af verden er en illusion, ligesom kristendommen taler om, at "menneskene ser det ikke"."

... Min fremhævning

Hvilke skriftsted er der her tale om?

¨¨¨¨