2
registrerede Arne Thomsen
,(1 usynlig),
822
gæster og
215
søgemaskiner online. |
Key:
Admin,
Global Mod,
Mod
|
|
|
#20764 - 25/05/2016 13:05
Re: ”Den fuldkomne helhed”
[Re: ]
|
veteran
|
Registeret: 04/04/2008
Indlæg: 4683
|
|
”Vi kan ikke afprøve det åndelige.”
- Hvorfor ikke? Det går da fint an at undersøge sammenhængen mellem tanker om og livet selv.
”Dør legemet, så er legemet dødt, og så kan vi ikke opholde os her. Vi er altså begrænset på den måde.”
- Dette er netop idéen troende ønsker at udødeliggøre ved hjælp tro, dvs. at de ka tænke tanken- At de ka tænke afhænger dog af deres biologisk betingede eksistensevne (hjerneaktivitet), ikke af idéer om fx uforgængelig ”ånd”. Idéer om ”ånd” og ”sjæl” er ligesom alle andre tanker observerbar tankeaktivitet. Værdien af tanker må kvalificeres ved tankens relation til det den skal beskrive. Har tanken kun fantasien som referent, er ”ånd” og ”sjæl” m.a.o. betinget af kun menneskets evne til med fantasi at skabe en idé om tankens efterliv som fx ”ånd”. Åndstanker er dog fortrinsvis en sproglig information i skrift og tale, som nogen så ka tillægge en vis værdi mens de er i live. Det er her disse tanker så muligvis ka hjælpe nogen til at holde frygten for døden stangen. Dog vil jeg anse noget sådant som et mere eller mindre bevidst selvbedrag. ”Hvordan ville vi tænke, hvis der ikke fandtes sådanne beretninger? Hvor skal vi gøre af de døde? Ville vi ikke stadigvæk anbringe dem et godt sted?.”
- Her ville jeg anbefale lidt afstand til Arnes kongstanker! ;) Livets indhold er da en tanke eller to værd, ikke sandt? Afdøde som spiller en rolle i nulevende mennesker, har da værdi som mindelse og det er da ikke uværdigt, nærmere et godt sted, ikke sandt? ;)
mvh Simon
|
Top
|
Svar
Citer
|
|
|
#20765 - 25/05/2016 13:22
Re: ”Den fuldkomne helhed”
[Re: Simon]
|
veteran
|
Registeret: 16/04/2008
Indlæg: 7551
Sted: Sydsjælland
|
|
Simon skriver til mig:
Der er stadig intet mystisk eller spændende i det du skriver - og til ABC:
Der er bare ingen logisk grund til at beskrive biologisk liv – såvel som jordkloden og universet m.m. – som en forestilling bygget på tro. Det er alt sammen muligt at undersøge og skabe viden om, og denne viden tjener mennesket bedst - Det giver mig et billede af Simon, som et menneske, der tror på "den sunde fornuft" og på naturvidenskaben (og ikke er klar over, at også dét er en tro ).
Nu er vi jo ganske mange, der fuldt ud har den samme tro - ja, er der egentlig nogen, som ikke har? - men dér hvor "vandene skilles" er jo på hele det enorme område, hvor vi ingen viden har.
Her er vi vel også alle enige om, at arbejde på at opnå så megen viden som muligt.
Men sagen er jo, at vi her og nu - og i mindst uforudsigelig lang tid mere - må affinde os med Albert Einsteins vurdering:
We still do not know one thousandth of one percent of what nature has revealed to us. Her ser det jo ud til, at Simon er en fundamentalistisk rationalist: Det er alene logiske tanker, der kan bruges - alt andet er noget skidt - alene naturvidenskaben er troværdig til oplysning om "virkeligheden", og en form for filosofi som ontologi forkaster Simon tydeligvis fuldstændigt. Ja ikke alene forkaster Simon, han bekæmper alt ikke-rationelt - som om det var noget farligt eller skadeligt
Ja men hvad er det da, der gør det så farligt eller skadeligt? Når vi nu forsker naturvidenskab på fuld kraft, og hvis vi tillige materielt og psykisk har lidt overskud til at bruge vore følelser, fornemmelser og intuitioner om dét at være til, hvorfor så dog rase så energisk imod det?
Arne
|
Top
|
Svar
Citer
|
|
|
#20766 - 25/05/2016 15:11
Re: ”Den fuldkomne helhed”
[Re: Simon]
|
|
Hej Simon ”Vi kan ikke afprøve det åndelige.”
- Hvorfor ikke? Det går da fint an at undersøge sammenhængen mellem tanker om og livet selv.
”Dør legemet, så er legemet dødt, og så kan vi ikke opholde os her. Vi er altså begrænset på den måde.”
- Dette er netop idéen troende ønsker at udødeliggøre ved hjælp tro, dvs. at de ka tænke tanken- At de ka tænke afhænger dog af deres biologisk betingede eksistensevne (hjerneaktivitet), ikke af idéer om fx uforgængelig ”ånd”. Idéer om ”ånd” og ”sjæl” er ligesom alle andre tanker observerbar tankeaktivitet. Værdien af tanker må kvalificeres ved tankens relation til det den skal beskrive. Har tanken kun fantasien som referent, er ”ånd” og ”sjæl” m.a.o. betinget af kun menneskets evne til med fantasi at skabe en idé om tankens efterliv som fx ”ånd”. Åndstanker er dog fortrinsvis en sproglig information i skrift og tale, som nogen så ka tillægge en vis værdi mens de er i live. Det er her disse tanker så muligvis ka hjælpe nogen til at holde frygten for døden stangen. Dog vil jeg anse noget sådant som et mere eller mindre bevidst selvbedrag. ”Hvordan ville vi tænke, hvis der ikke fandtes sådanne beretninger? Hvor skal vi gøre af de døde? Ville vi ikke stadigvæk anbringe dem et godt sted?.”
- Her ville jeg anbefale lidt afstand til Arnes kongstanker! ;) Livets indhold er da en tanke eller to værd, ikke sandt? Afdøde som spiller en rolle i nulevende mennesker, har da værdi som mindelse og det er da ikke uværdigt, nærmere et godt sted, ikke sandt? ;)
mvh Simon Jeg mente bare, at vi ikke kan vende tilbage til vores døde legemer, og gennem disse fortælle om vores oplevelser. På den måde er vi begrænset i vores adgang til oplevelser. Hvad sker der på den anden side af døden? Her kan vi jo forestille os alt muligt? I bund og grund kan vi sige, at jeg lægger noget til menneskelegemet, en ånd, og du trækker noget fra menneskelegemet, en ånd. Hvis jeg altså har forstået dig rigtigt? Kan legemer eksisterer uden en ånd? Det går fint for aberne, så det kan godt lade sig gøre. Hvad med mennesket? Ville mennesket være andet end en abe, hvis det ikke havde en ånd? Det ville stadigvæk kunne eksisterer, men ville det være som andet end en abe? Min biologiske eksistensevne er selvfølgelig betinget af min biologiske eksistensevne. Som sådan kan jeg knytte mig til et biologisk legeme, men kun hvis det eksisterer. Lige så snart det stopper med at eksisterer, så forlader jeg det. Kærlig hilsen ABC
|
Top
|
Svar
Citer
|
|
|
#20768 - 25/05/2016 20:17
Re: ”Den fuldkomne helhed”
[Re: ]
|
veteran
|
Registeret: 04/04/2008
Indlæg: 4683
|
|
Hej A..
”Jeg mente bare, at vi ikke kan vende tilbage til vores døde legemer, og gennem disse fortælle om vores oplevelser.”
- Der ville jo heller ingen oplevelse være at berette om, det er m.a.o. et spørgsmål knyttet til et tankeeksperiment..;)
”Hvad sker der på den anden side af døden?.”
- Livet slutter.
”Her kan vi jo forestille os alt muligt?”
- Åh ja, bare vi husker at det er forestillinger skabt i live. Noget der gjorde et stort indtryk på mig, var da jeg læste Giovanni Boccaccios Decameron. Den giver et fantastisk billede af hvad mennesker var istand til at tænke sig i en tid omgivet af uforklarlig død allevegne. Et øjebliksbillede af fornuftens og fantasiens indbyrdes strid i skabelsen af forestillinger om mening nu og for fremtiden. Man ku sige, at ”den sorte død” muligvis var kristendommens trampolin. Kunstarters tankebilleder i text og billedkunst skabt på den tid, er helt utrolig smukke og dygtigt lavet, og gir netop et fabelagtigt indtryk af det mennesker var oppe imod, stillet overfor både sig selv og bakterier/virus. Du sku ta’ og læse den engang tiden tillader det.
”I bund og grund kan vi sige, at jeg lægger noget til menneskelegemet, en ånd, og du trækker noget fra menneskelegemet, en ånd.”
- Nej. Du ka ikke bare tilføre naturen og det biologiske liv en overnaturlig ”ånd”, hvor sandhedsværdien bare underbygges med endnu en påstand om at det er 50/50 om ”¨ånden” findes eller ej. Den dutter ikke ;) Det er netop Arnes ”metode”: det han ikke ved, eksisterer fordi han ikke ved det! Det er bare dårlig metode, længere er den ikke.
”Kan legemer eksisterer uden en ånd?”.
- ”Ånd” er bare ikke en særlig god og nøjagtig beskrivelse for den spænding – afstedkommet ved syre/base-forholdet – som levende menneske udtrykker. For min skyld ka vi sagtens bruge ordet, med undtagelse af ordet ”åndsvidenskab”, dér står jeg af. Ordet er jo betegnelsen for oplevelser af noget man ikke har valgt at beskrive bedre, lidt, som når et menneske dør, og vi i denne situation oplever det døde legeme som noget fuldstændig forskelligt fra det levende menneske vi stadig nærer så mange følelser for, men nu ligger dér fuldstændig følelsesforladt. Vi ser i dette øjeblik stadig på dette menneske, gennem alle de indtryk der livet igennem skabtes i os fra dette menneske, men som nu ikke længere besvares af dette menneske. I dette øjeblik, vil vi muligvis gerne anbringe det for et øjeblik siden så levende indtryk et sted udenfor legemet, og situationen med sorgen over det tabte, forleder os til at fastholde et livagtigt indtryk i ord som ”ånd” og ”sjæl” m.m. Det er et udtryk for vores egne øjeblikkelige behov som de levende og sørgende mennesker, vores behov som de efterladte, forladte, og behov der udtrykker sig i en fortids beretninger og traditioner skabt i kulturen vi selv udspringer fra. Der er intet umenneskeligt i at bruge ord som ”ånd” og ”sjæl”, når vi ska ha anbragt det mistede et sted, slet ikke. Det er ikke dét. Hvad jeg taler, er, at vi ikke frit ka tilføre naturen i som udenfor os forestillinger der kun har sit udspring i vore egne fantasier, for dermed fejlbeskriver vi naturlige mekanismer og skaber basis for en fejlagtig forståelse af livet – der jo langt fra er så romantisk et hændelsesforløb som vi i mange tilfælde kunne ønske os.
”Det går fint for aberne, så det kan godt lade sig gøre.”
- I betragtning af at ”forfar/mor” langt tilbage ændrede sig ved mutationer og vores art derudfra videreudviklede sig, ku man såmænd godt med en rummelig humor kalde mennesket for et steppefolk med hulemanérer. Det ville såmænd også tilskrive Platons hulelignelse ny dimension ;)
”Hvad med mennesket? Ville mennesket være andet end en abe, hvis det ikke havde en ånd?”.
- Hvorfor ska aber nu fratages ”ånd”? ;)
”Min biologiske eksistensevne er selvfølgelig betinget af min biologiske eksistensevne.”
- Nærmere muligheden for at få lidt føde på bordet, ”åndelig føde” gør det i hvert fald ikke ;)
mvh Simon
|
Top
|
Svar
Citer
|
|
|
#20770 - 25/05/2016 23:06
Re: ”Den fuldkomne helhed”
[Re: Simon]
|
|
Hej Simon Hej A..
”Jeg mente bare, at vi ikke kan vende tilbage til vores døde legemer, og gennem disse fortælle om vores oplevelser.”
- Der ville jo heller ingen oplevelse være at berette om, det er m.a.o. et spørgsmål knyttet til et tankeeksperiment..;)
”Hvad sker der på den anden side af døden?.”
- Livet slutter.
”Her kan vi jo forestille os alt muligt?”
- Åh ja, bare vi husker at det er forestillinger skabt i live. Noget der gjorde et stort indtryk på mig, var da jeg læste Giovanni Boccaccios Decameron. Den giver et fantastisk billede af hvad mennesker var istand til at tænke sig i en tid omgivet af uforklarlig død allevegne. Et øjebliksbillede af fornuftens og fantasiens indbyrdes strid i skabelsen af forestillinger om mening nu og for fremtiden. Man ku sige, at ”den sorte død” muligvis var kristendommens trampolin. Kunstarters tankebilleder i text og billedkunst skabt på den tid, er helt utrolig smukke og dygtigt lavet, og gir netop et fabelagtigt indtryk af det mennesker var oppe imod, stillet overfor både sig selv og bakterier/virus. Du sku ta’ og læse den engang tiden tillader det.
”I bund og grund kan vi sige, at jeg lægger noget til menneskelegemet, en ånd, og du trækker noget fra menneskelegemet, en ånd.”
- Nej. Du ka ikke bare tilføre naturen og det biologiske liv en overnaturlig ”ånd”, hvor sandhedsværdien bare underbygges med endnu en påstand om at det er 50/50 om ”¨ånden” findes eller ej. Den dutter ikke ;) Det er netop Arnes ”metode”: det han ikke ved, eksisterer fordi han ikke ved det! Det er bare dårlig metode, længere er den ikke.
”Kan legemer eksisterer uden en ånd?”.
- ”Ånd” er bare ikke en særlig god og nøjagtig beskrivelse for den spænding – afstedkommet ved syre/base-forholdet – som levende menneske udtrykker. For min skyld ka vi sagtens bruge ordet, med undtagelse af ordet ”åndsvidenskab”, dér står jeg af. Ordet er jo betegnelsen for oplevelser af noget man ikke har valgt at beskrive bedre, lidt, som når et menneske dør, og vi i denne situation oplever det døde legeme som noget fuldstændig forskelligt fra det levende menneske vi stadig nærer så mange følelser for, men nu ligger dér fuldstændig følelsesforladt. Vi ser i dette øjeblik stadig på dette menneske, gennem alle de indtryk der livet igennem skabtes i os fra dette menneske, men som nu ikke længere besvares af dette menneske. I dette øjeblik, vil vi muligvis gerne anbringe det for et øjeblik siden så levende indtryk et sted udenfor legemet, og situationen med sorgen over det tabte, forleder os til at fastholde et livagtigt indtryk i ord som ”ånd” og ”sjæl” m.m. Det er et udtryk for vores egne øjeblikkelige behov som de levende og sørgende mennesker, vores behov som de efterladte, forladte, og behov der udtrykker sig i en fortids beretninger og traditioner skabt i kulturen vi selv udspringer fra. Der er intet umenneskeligt i at bruge ord som ”ånd” og ”sjæl”, når vi ska ha anbragt det mistede et sted, slet ikke. Det er ikke dét. Hvad jeg taler, er, at vi ikke frit ka tilføre naturen i som udenfor os forestillinger der kun har sit udspring i vore egne fantasier, for dermed fejlbeskriver vi naturlige mekanismer og skaber basis for en fejlagtig forståelse af livet – der jo langt fra er så romantisk et hændelsesforløb som vi i mange tilfælde kunne ønske os.
”Det går fint for aberne, så det kan godt lade sig gøre.”
- I betragtning af at ”forfar/mor” langt tilbage ændrede sig ved mutationer og vores art derudfra videreudviklede sig, ku man såmænd godt med en rummelig humor kalde mennesket for et steppefolk med hulemanérer. Det ville såmænd også tilskrive Platons hulelignelse ny dimension ;)
”Hvad med mennesket? Ville mennesket være andet end en abe, hvis det ikke havde en ånd?”.
- Hvorfor ska aber nu fratages ”ånd”? ;)
”Min biologiske eksistensevne er selvfølgelig betinget af min biologiske eksistensevne.”
- Nærmere muligheden for at få lidt føde på bordet, ”åndelig føde” gør det i hvert fald ikke ;)
mvh Simon Om der er noget eller ikke er noget kan vi i sagens natur ikke finde ud af på den måde. Vi kan kun undersøge tingene fra denne side. Hvis der er bevidstheder på den anden side, så er jeg åben overfor, at disse bevidstheder kan kommunikerer med os. Jeg ved ikke om det er en dårlig metode? Hvis du vil forandre en abe, så er du nødt til at tilføre den noget. Spørgsmålet bliver så, hvorfor du har tilført den ene abe noget og ikke den anden? Det kan der vel være mange grunde til? Jeg synes ikke, at jeg fratager aberne noget? For min skyld må de gerne gøre sig tanker om det ene og det andet. Jeg kan bare ikke se at de gør det? For mig virker det meningsfuldt at inkarnerer i et menneskelegeme og ikke i et sommerfuglelegeme. Der er så mange ting som jeg ikke kan med et sommerfuglelegeme. Der er også mange ting som jeg ikke kan med et menneskelegeme, men det kan jeg godt leve med. Vi bygger et hus for at kunne bo i det. Vi kan dog ikke bo i det, før vi har bygget det. På samme måde må Gud først bygge universet, før vi kan flytte ind i det. Dette virker meningsfuldt på mig. Vi kan så spørge, hvad vi laver her i denne midlertidige verden? Er noget gået galt? Det kan man jo godt sige at der er, for verden modsvarer jo ikke vores ånd, forsåvidt at vores ånd er evig. Kærlig hilsen ABC
|
Top
|
Svar
Citer
|
|
|
annonce
|
|