Morn’ morn’ hr. prædikant..

Det eneste du har vist alle og enhver er, hvordan kreationismen anvendes og bruges i små kristne trossamfund som ganske forklarlige logiske selvbedrag! Der er som vist, ingen som helst realitet i din snak om ”verden”, fordi substansen bare består af nøjagtig samme overnaturlige tro som alle tidligere opfindsomheder, hvortil dine spørgsmål refererer. Der er intet hokuspokus i dig, det er der derimod i dit ”verdensbillede”, da det jo er dér mystikken befinder sig – dvs. fablen du ikke åbent og redeligt tør berette, i en eller anden tosset forestilling om, at der et eller andet sted må findes den person, der endnu ikke har gennemskuet dig ;)

Forsøget for at fjerne fokus fra en ganske almindelig religiøs overtro, med lidt udenomssnak om dig selv som ateisten der interesserer sig for viden, faldt bare også denne gang til jorden med et brag. Så det må være åbenlyst for enhver logisk tænkende, at astronomi kun interesserer dig i den udstrækning, at den kan bruges som fx astrologisk ordplingplang, ikke fjernt fra indholdsværdien i dit ”verdensbillede”.
Jeg ska’ såmænd gerne forklare det for kreationister ret besynderlige, dvs. spm. om hvad rigtige forskere i grunden bestiller: de interesserer sig for at skabe viden Arne, og stiller logiske spørgsmål til ganske sandsynlige beskrivelser skabt ved registration af ganske (ja såmænd gerne indirekte) observerbare saglige forhold – dine jørgenspørgsmål til egne fantasiuniverser, der såmænd lige så gerne ku være StarWars 8 med din gud som Dart’, har m.a.o. ikke relevans i den sammenhæng, og overlades derfor til kreationister som dig at fantasere om.
Men sku’ du pludselig stå i den situation, at du helt har fået mudret dit virkelighedsrum til med fantasifulde selvskabte objekter, ja så vil også de sagtens kunne udredes og genplaceres i rette kontekst, det er såmænd ikke så svært, altså uden af den grund, at tillægge din fantasi betydning som en interessant iagttagelse. Næh Arne, dén slags har ateister skam registreret i rigtig mange år, ja faktisk har sandsynligvis en lille overtroisk fætter med en biokemi ikke fjernt fra din, engang skabt begrebet a-teisme, hvorfor man ku’ sige, at både vi og fortidens ateister blot anvender begrebet, for ikke at skabe yderligere forvirring i kreationisters nok så belastede begrebsverden; jeg skal nemlig sige dig, det ér ikke uden værdi at vide hvad man taler om…;)

mvh
Simon
P.s.: du behøver ikke spørge flere om lov til at tro på gud Arne; så tro du rask væk - så tar' vi den derfra, dvs. fastholder din tro, uden at rode videnskaber ind i den ;)

P.s.:

For ganske mange, ville det jo være dybt fortvivlende altid at skulle vralte rundt omkring men aldrig nærme sig en sagens kerne, men for dig synes det ligefrem at være tilfredsstillelse nok, bare at gentage ”store spørgsmål” til meningsløse påstande, ja for ikke at tale om din mani med at ville ”autorisere” trosbekendelserne med påvisning af samme meningsløshed hos andre troende – det er faktisk sådan du gennem alle årene har forholdt dig til debatten Arne.
Eksegesen har næppe været helt spildt på dig, den inkarnerede kristne der pure nægter at argumentere for værdisynet i sine trosbekendelser, fordi debat for ham blot drejer sig om at klaske trosbekendelser på sin opslagstavle, men ikke om at udrede og forklare et meningsindholds værdi.

Det er muligvis en uskik man hurtigt indser, men ikke en man hurtigt vænner sig til, og det gælder også for Somo, for i behandler begge information på den samme sløsede måde. Det er desuden mit indtryk, at der fremfor virkelig glæde er tale om en alvorstunge livsanskuelse med ubehagelige gener, hvad dig gælder. Ja i grunden ku’ man vel sige, at glædesytringerne mere end livsglæde minder om et råb om hjælp, da selvbedraget du fastholder må være ret ressourcekrævende, og derfor næppe ka’ vidne om en livsindstilling der fører glæde med sig over livets virkelige hændelser. I den forbindelse er du jo ude af stand til at beskrive hvad i livet der fremmer glæde, og er derfor tvunget til bare at glæde dig over livet som begreb, der synes at mangle sin substans. Det synes jeg er trist at se. Det er i øvrigt samme ”model” du propper verden/universet ind i, og ender også dér med bare at tilkendegive, at du glæder dig over intet at vide – m.a.o. en lovtale for det at tro (glæden ved bare trosbekendelser), men ikke det at vide.

Det er dog ingen videnskabs formål, eller arbejdsopgave, at understøtte uvidenhed Arne, det troede jeg dog trods alt du vidste. At du har retten til at lure dig selv, indebærer ikke at det er rigtigt, ja gyldig moral, at lure sig selv. Der er næppe heller tale om fint brug af medmennesker, hvis deres tjeneste er, indirekte at anerkende selvbedrag du er dig bevidst, men ikke tør se i øjnene!
Så alt i alt, er det vist på høje tid vi hidkalder Storms P’s små gravhunde til at se lidt nærmere på stakittet der omgærder deres moral, min gode hr. lægprædikant…;)

mvh – måtte regnen vaske eders øjne, sandt at sige, bør de vist bruge en anelse lud.. ;)
Simon

Hr. prædikant..

Det eneste ”mystiske” består stadig blot i, hvad du adresserer dine spørgsmål til, og det eneste logiske svar er: en religiøs skabelsesberetning der indeholder en mystisk fortælling du har tilpasset dit livssyn.
Din forkærlighed for fortællinger der indeholder en smule mystik med dig selv i hovedrollen, gør imidlertid hverken universet, din gud eller dig selv til en mystisk fortælling, men afspejler derimod fint din måde at tænke på, hvilket også sagtens ka’ eksemplificeres, ved blot at vende blikket mod måden hvorpå du opløfter livet selv til bare en mystisk fortælling. M.a.o. ka’ vi nærmest dokumentere, at du rettere har en virkelighedsfjern tænkemåde, der intet forhold har til hverken videnskabers arbejde eller ateisters afvisninger af en ulogisk overnaturlig tro, der er indeholdt i det du kalder dit ”verdensbillede”.
Jeg synes dog ikke du ska’ ta’ sådan på vej Arne, for du har da rig mulighed for at assimilere dig med andre religiøse troende rundt om i verden, der nøjagtig som du tolker verden og alt muligt andet ind i den mystik der foretrækkes. Sandsynlige forklaringer indeholder slet ikke din foretrukne mystik, hvorfor man som sagt i stedet ku mystificere din ”interesse” i viden – der dog hurtigt er forklaret, for det er bare fæstne blikket på hvordan kreationister opfører sig ;)

Alt ka’ forklares på en logisk og fornuftig måde, som vist tilmed dig og din tænkemåde, ingen mystik at finde dér. Det handler som sagt bare om at observere, iagttage og beskrive det observerede på en logisk konsistent og sandsynlig måde, der er ingen begrænsninger dér.
M.h.t. poesien, har jeg jo før sagt dig, at det mere er den metode der vil give tilfredsstillende resultater for dig, for det er med netop dén metode at fortællingen får livagtighed med mulig betydning. Men det er du jo desværre udelukket fra Arne, idet du tror at dine sanseindtryk korrelerer med den observerbare natur, og derfor mener at poetiske abstraktioner er et attraktivt alternativ til fx videnskaber. Jeg synes akkurat du er meget romantisk, og romantik er der intet galt med, den viser bare mere om vore egne behov, ja ind imellem vore behov for adspredelse med mulighed for reproduktion...;)


mvh
Simon