Morn hr. prædikant..

Det er synd du ikke tænker lidt dybere over det du selv skriver Arne, det synes jeg virkelig, for dermed ville det ingen sag være for dig at hoppe videre til de egentlige problemstillinger og værdisyn, dem der berører sameksistens og kulturforhold, ja vores børns fremtid m.m. For dine tanker er jo hurtigt overset, idet hele posen af meningsindhold bare står og falder ved din hyperventilering over idet hele taget at være i live, til trods for at du har haft 80 år til at vænne dig til tanken og biologisk liv i den grad er forklaret på en yderst sandsynlig og fornuftig tilgængelig måde, helt uden alt dit overnaturlige galimatias.
I virkeligheden startede du jo nemlig med højt at erklære, at livet selv var vældig meningsfuldt, og siden har du faktisk ikke bestilt andet end bevæge dig længere og længere væk fra en fornuftig forklaring for dét tankeindhold, ja senest er du så havnet helt ude i et endnu ikke observerbart univers. Og selvfølgelig forstår du komikken, for hvad fanden sku’ du ellers flygte derud for? Men altså, den dutter ikke Arne, for uanset hvad du end måtte ha’ fyldt levetiden med indtil nu, så er du ligesom alle andre mennesker fuldt ud i stand til at forklare værdisyn du i livet har skabt og som du stadig kærer dig om, og som helt sikkert har flyttet sig som tiden er gået, for det er jo det der sker, vi ud/afvikler værdisyn som tiden går, for vi er i den grad påvirkelige fænomener, hvilket selvfølgelig indikerer, at der stadig er udviklingspotentiale hele livet, om ikke andet, så i tænkningen, og det er da en positiv omstændighed. Og det sir jo (forhåbentlig) sig selv, at intet menneske i dette ”fri demokrati” behøver spørge nogen som helst instans eller noget menneske om lov til at indtage en religiøs tro, dersom noget sådant måtte vække behag, så det ér jo lidt omsonst at du eftersøger retten til at tiltro universet en guddommelig skaber hos astrofysikere, idet astrofysik mig bekendt ikke er en teologisk disciplin, men så igen, du er jo selvfølgelig også kun lægprædikant ;)
M.a.o. synes jeg du sku se at bevæge dig tilbage til substansen i posen med meninger: livets mening, altså se at få gjort noget ved det, se at få fundet pointen, så du ka’ komme videre i skemaet og bygge nye tankehorisonter, og det sku vel ikke byde på uoverskuelige problemer for sådan en forfatter som dig – om ikke andet, ville det i hvert fald sætte debatten på tilbud, og det er da altid noget. Og hvad akkurat ”livets mening” skabt og anskuet af religionerne angår, er det bestemt ikke min oplevelse at religiøse mennesker jeg kender, skulle være gladere eller lykkeligere end ateister eller bare ikke-troende, hvilket selvsagt gælder begge veje, og naturligvis bare viser noget om tilfældighedernes frie spil, samt hvordan disse påvirker os og de valg vi træffer i levetiden. I den forbindelse forstår jeg slet ikke, at du ikke kan gennemskue hensigten med statistisk materiale religiøse bekendere skaber om den slags vrøvl, men det ka’ du altså ikke, og hopper lukt i med begge ben – sagt med henvisning til den naivitet jeg tillagde dig, for der ér en suggestiv effekt at spore i også dén slags. Idet hele taget synes jeg faktisk, at det suggestive popper op alle steder omkring de spørgsmål du åbenbart finder væsentlige, og som jeg altså mener du burde være gået i kødet på for meget længe siden.
Men altså: livets mening, Arne…op på bordet med posen og lad os se lidt substans, i stedet for det jesusgejl ;)

mvh og god dag til dig,
Simon

P.s.: nu har du jo snakket fanden et øre af om Huxley, men har du læst hans ’Mål og midler’?
Pssst: det er ikke ateismen men mennesker, der producerer dogmerne - ateisme er blot et fravalg af gudetro, hvor mennesker stiller højst fornuftige (evidens)krav til meningsindhold der produceres, og det er dér du ikke opfylder betingelserne Arne!

Det vil sige ingenting.

Ved du hvad det vil sige at leve i nuet, Arne - som ikke er klog.

"intens lykke, begejstring og inspiration" som det nærmeste, jeg kan komme denne særlige oplevelse af væren.”

- Stadig samme vås uden en detaljeret forklaring der præciserer glædens indhold/forhold, så ingen aner derfor hvad det ér i livet der vækker Arnes begejstring, eller hvad der inspirerer ham og til hvad. Eneste information, er disse voluminøse udsagn i reprise, så m.a.o. ved man kun, at Arne er glad for at være i live, men hvorfor han er det, får man aldrig at vide…;)

mvh
Simon