0
registrerede
497
gæster og
72
søgemaskiner online. |
Key:
Admin,
Global Mod,
Mod
|
|
|
#24435 - 06/01/2018 04:18
Re: Poetisk fryd..
[Re: Simon]
|
bor her
|
Registeret: 02/05/2009
Indlæg: 1157
|
|
Hej i natten Den evige latter, et essay af Frederik Dessau, er min lytning denne nat: http://den2radio.dk/udsendelser/den-evige-latter-et-essay-af-frederik-dessau-1/Noget at leve op til
Jeg tæller ikke ligefrem mine døde noterer mig bare, at tallet stiger støt men hvad er døde tal mod sprældøde venner jeg har ikke noget imod de døde nogle af mine bedste venner er døde det påfaldende er blot deres usvækket livskraft modsat adskillige nulevende som er mere døde end levende jeg kender flere uafdøde som keder mig til døde mens de rigtige døde de professionelle har det med at gå igen på uventede tidspunkter blander sig i alt sætter skub i en kedelig samtale får syrener til at blomstre midt om vinteren kalder latter frem under en tandudtrækning kalder vrede frem under en blodfattig TV-reklame får en til at læse en bog igen som man ellers har svoret aldrig at ville læse mere minder en om at Limfjorden er til at man har oplevet ufattelige nordlys visse gespenster har smukke bryster en mørk og gylden latter andre er noget ved musikken for tiden har man et gengangerband bestående af harmonika og guitar trommer og tenorsax violin og cello plus hele to bassister de spiller en slags fusionsmusik Jazz og Mozart sømandsvalse og reggae Carl Nielsen med afrobeat jeg frygter ikke de døde jeg frygter mere de levende som godt kan tage livsmodet fra mig men de døde gir mig oplevelser for livet åh hvad var livet uden jer mine utrættelige vejledere i hvor levende livet kan være og så swinger det oven i købet dog må jeg passe en smule på de står altid og mangler en pianist og dér står jeg altså af.
Benny Andersen
***
Latter – siger du – latter! du tror der er nogen, som ler. Snarere er det en perlesnor, som drypper, hvor ingen ser, mange, små hoppende perler på et himmelblåt gulv af glas, hvor sydende flammer flænser i mørket omkring et palads.
Å – jeg må sige dig – lyde! man tror, at det ligger og ler; men lytter man – du - i en sommernat, så er det som noget sker. Som hopper der mange små perler i bølgeblå, pludrende hop i spidsen for andre perler i en endeløs traskende trop. Lyde – du er som lanterner, der går i en nat forbi - grønne og røde – en perlesnor i en dryppende melodi; men midt i lydenes latterglimt og midt i lydenes gøgl den lyd af en uset tærnings sodbløde fald mod fløjl. Den lyd – du af tærningers tyste fald i en bundløs nat, hvor tærningeøjne tælles, og skæbner leger tagfat - den lyd er den eneste latter – du - som ligger et sted og ler - ler som en bristet perlesnor, der drypper , hvor ingen ser.
Nis PetersenSmilende i natten RoseMarie
Redigeret af RoseMarie (06/01/2018 04:32)
|
Top
|
Svar
Citer
|
|
|
#24436 - 06/01/2018 05:44
Re: Poetisk fryd..
[Re: RoseMarie]
|
veteran
|
Registeret: 04/04/2008
Indlæg: 4683
|
|
Morn' RM..
Fint med Nina Malinovski, som lyden fra morgenbordet i familiens skød - hertil lidt fra:
Den nære dag
Skyllet væk i skyggerne Er asken i de fjerne rum, Jeg ser tavse mennesker Passere gennem rosen nu.
Pulsen i armen er dyb af blod, Regn sol sætter jorden fri Og hånden holder stærkt. Som alle børn Af bregnens net Er vi sporer i Den nære dag.
- Bo Green Jensen.
Om at vandre Husråd
Den eneste fejl ved at vandre en tur er, at vejene altid forgrenes, og alle de skæbner, som ligger på lur, umuligt vil kunne forenes.
Så går man en tur, bør man splittes i to, så ofte Ens vejbane kløftes, – og senere mødes et sted, hvor i ro Ens splittede skæbner kan drøftes.
- Piet Hein.
Strandbillede
Forladtheds strand hvor alt er graat, og blankt og oliet vand uden vinde den tomme vej til andre kyster.
Slimede alger gror paa vandbunden, grøngraa og brune, og der ligger dynger af raadnende tang paa stranden.
Her på livets glemte sted staar skyerne stille, og sorte skyggefugle peger med spidse næb paa stedets øde,
mens deres hæse struber skratter mod strandens tørre, tomme baade.
*
Tagruder
Skyerne, skibene, store, sorte, de graa krigsflaader sejler forbi derude.
Og jeg staar her ved vinduet hos mine blomster, som søger lyset og kryber under ruderne.
*
Sen eftermiddag
Det er sen eftermiddag. Mennesker staar, som om de lyttede.
*
Skæbnesang
Jeg hører en underlig sang fra et vindue som en skæbne, der synger med udslaaet haar i den iskolde gade.
- Ole Sarvig.
God weekend ditto ;)
mvh Simon
|
Top
|
Svar
Citer
|
|
|
#24445 - 06/01/2018 21:37
Re: Poetisk fryd..
[Re: RoseMarie]
|
veteran
|
Registeret: 04/04/2008
Indlæg: 4683
|
|
P.s.: Der er risiko for glæde i skroget over Ivan Malinovskis Poetomatic, vi er tilbage i 1965, så det ska’ ikke hindre en god surmulen over tøsneen der lægger sig på øjenvipper, som det var så godt at mærke, unisset påklædt som bjørn – er frysende nisser set? Fascinerende er vejret, dets skiften, himlens farver og sene nætter i øjenhøjde med oppustede duer, der som nervøse linedansere trykker sig på regnvåde grene; eller hvad med lyden fra regnharpen under gåture i skov, lidt himmelsk, ikke - her lidt mer Malinovski:
seks æg i en hulning i jorden seks himle der brister af sang seks farver mundhugges i verden
hvad angår det lysets himmel
*
iøjnefaldende vissens fuldautomatiske forplantning dens gejle billeder: defloration undfangelse og barsel BANG
ære være dens hårde små frø bier ti vintre under et krat af visent ophav
*
når du ser på uret er det dig der går for langsomt
det er altid for sent
*
forklædt som magnolie indtar mordet tre drosler til morgenmad
og hvem er ikke kunde hos de bedste skræddere
ii
sangfugle i alle lande forener eder
livets fremtid udformes af afdøde
linedanseren bider sin line over
blæsten blader i vissen busk
- Ivan Malinovski.
Nå, det var det, fortsat god weekend, nat nat..;)
mvh Simon
|
Top
|
Svar
Citer
|
|
|
#24452 - 08/01/2018 01:59
Re: Poetisk fryd..
[Re: RoseMarie]
|
veteran
|
Registeret: 04/04/2008
Indlæg: 4683
|
|
Hejsa RM..
Med tak for en herlig Tranströmer, her en meter af Halfdan Rasmussen på skæret til endnu en dag med trillende barnevogne i sol og luft af iskrystal, nu de gamle stjerner står og glor mens månen blinker halv(forn)øjet. Sjovt er det nu at tænke på hvor mange små og store øjne der mon i aftes glemte alt omkring sig i ”gnomens” og Ib Spang O’s kolossale billedverden – selv vågnede jeg brat ved en dynes raslen med Faxerier fra Halfdan til Møllehave på maven, der nu luner sig i te og striktrøje. Det er blevet rigtig koldt! Apropos ska’ du nu ha’ et par centimeterbreve, der som en anden stjerne udstråler et humorideagtigt sind; guderne må vide hvem der fandt på ordet humoride, der også praktiseres og helt til ug med glans i Ester Nagels brevudveksling med Tove Ditlevsen, Husmor og skribøse, bare som endnu en optakt til humøret. Det ved Benny Andersen sikkert, han var jo en del af den tids fællesskab, viddet og menneskeklogskaben, hvad der vel også er egenskaberne som gør denne gruppe digtere til nogle af de foretrukne, den menneskelige varme og humoristiske begavelse alle vel behøver, for at holde snuden oppe i en tid hvor samfund vist er reduceret til fællesskab om ejerforhold. Ak ja, hvordan mon forresten det går med Møllehave…
Kære Johannes
For 60 år siden jokkede jeg træt og sulten gennem byen Nimes. Jeg ville ha været til Arles og hilse på van Gogh, men som blaffer be- stemmer man ikke altid rejseruten, så i stedet for de van goghske landskaber kiggede jeg på den gamle arena i Nimes. Det skete i au- gust 1938, og det er jo længere end længe siden. Næsten som man var samtidig med Napoleon, som det hele jo gik i kage for. Siden har jeg ikke været på de kanter, men din fax om jeres ferie nær Arles fik mig til at mindes det forgangne. Her styrtregner det så man føler trang til at bygge en ark som Noahs. Og da jeg alligevel ikke kan tåle sol på mit sarte legeme, til- lader jeg mig at nyde det skiftende vejr, som andre forbander og flygter fra. Jeg går ud i haven og plukker ærter og bælger dem direk- te ind i gabet. Det er som at spise en fontæne af små eksploderende klorofylbomber. Ah! Det med Ib Spang og forlæggeren har du misforstået. Jeg har for- længst forklaret nævnte forlægger, at jeg ikke har noget nyt, hverken i skrivebordsskuffen, i maskinen, eller på tapetet, og det har han affundet sig med og må ta til takke med en frokost. Ellers intet nyt under den manglende sol. Snakker et par gange om ugen med min familie pr. telefon. Spiser godt, drikker rigeligt, sover nogenlunde. Tar mig af og til til hovedet og fornemmer at det sidder hvor det skal. Bruger det ellers ikke. Håber at du og dine alle har deet godt. Hils. Hils. Hils!!!
*
Kære Johannes
1.000 tak for de 2 meter fax. Jeg er noget mindre skrivende, så du får denne her i centimeter. Udenfor: Hundekoldt. Inde i huset: Halvkoldt. Man blir kuldskær med alderen, så jeg polstrer mig med uldne trøjer og holder den indre kviksølvsøjle på normalen. Det er dog utroligt så meget du overkommer. Jeg blir helt forpustet bare ved at læse om det, selv om der ikke er meget pust i de gamle bæl- ge. For mig forekommer det overkommelige uoverkommeligt, næ- sten underkommeligt, hvis det udtryk ellers eksisterede. Jeg går rundt om mig selv et par gange for at få lidt motion. Ikke engang en enebær- busk har jeg til det formål, og stak jeg hovedet i sådan en ville det være helt uoverkommeligt symbolsk: Ene bær? Lutter bær, eller alenebær? Overvejede at købe sommerhus til børn og øvrige familie. I den anledning havde jeg besøg af Iben og hendes kæreste. En ejendoms- mægler gelejdede os rundt, men vi fandt ikke det helt rigtige, og pri- serne her er oppe i det højere skylag, så jeg har udskudt projektet ind- til jeg ramler ind i et hus, der ikke tar varig skade af sammenstøddet. Jeg går aldrig i biograf eller teater. Film ser jeg på TV, og FESTEN har jeg købt på video. Jeg finder den også god, men bryder mig ikke om det håndholdte camera og de uskarpe billeder. Det er noget krukkeri at gøre det villet ubehjælpsomme til en genre. Men spillet er fremragende. Min bedste film, som jeg genser gang på gang, er POSTBUDET (IL POSTINO), som du sikkert har set, og den er jo netop også frem- ragende på grund af spillet, hver af hovedpersonerne, det naive postbud der bringer post ud til Nevada. Nu vil jeg friske den sløve Rasmussen op med kold, frisk luft inden jeg skal i gang med aftensmaden, en overkommelig bøf.
De kærligste hilsner til dig og Herdis.
* Og herunder så et par digte, nærmest som prikken over prosaen, eller en anden måde at sige gonat på:
Snefnug
Som stjerner sejler de gennem rummet, danser ud af evigheden til en dvælende forening mellem rum og jord.
Gennem bæk og fos danser de mod havet.
Jeg har hørt dem sukke i ensomme nætter – kalde mod stjernerne med klare blå stemmer.
Men en nat når himlen er åben og rolig vil stjernerne sejle på havets urolige himmel.
Stjerne vil møde stjerne og lede de små flygtninge hjem før dagen gryr.
*
Solsort
Solen og natten lever fjernt fra hinanden.
I skumringens blå skove lukker skyggerne dagens låge for den kommende nat der alrid så sin elskede.
Men det hænder at længslen blir uudholdelig.
En dyb fløjtetone kalder nat og dag sammen.
Og natten sidder i sit mørke træ og fløjter gennem solens gule næb.
- Halfdan Rasmussen.
mvh Simon P.s.: er de 16 måneder mon drukket i glæde?
Redigeret af Simon (08/01/2018 02:03)
|
Top
|
Svar
Citer
|
|
|
annonce
|
|