1
registreret Arne Thomsen
189
gæster og
74
søgemaskiner online. |
Key:
Admin,
Global Mod,
Mod
|
|
|
#17925 - 06/07/2014 09:20
Re: Universets kærlighed
[Re: ole bjørn]
|
veteran
|
Registeret: 16/04/2008
Indlæg: 7540
Sted: Sydsjælland
|
|
Oles seneste replik her - hvor han ignorerer sine egne (dokumenterede og mildt sagt besynderlige) handlinger i denne tråd, og hvor han gentager en klart løgnagtig påstand om mig - fortjener efter min mening ikke et svar Arne
|
Top
|
Svar
Citer
|
|
|
#17926 - 06/07/2014 10:20
Re: Universets kærlighed
[Re: Arne Thomsen]
|
bor her
|
Registeret: 30/03/2008
Indlæg: 2397
Sted: Sverige/Danmark
|
|
Men du skal alligevel få et svar, Arne. At fremsætte flere løgne og en omgang direkte citatfusk er åbenbart din opfattelse af ordet "dokumentation". Det bekræfter endnu en gang, at din beherskelse af dansk er yderst mangelfuld.
Du påstår på samme tid, at du ikke har nogen fortolkning af digtet (som du stadig tillægger Rumi, skønt du nu ved, at det reelt er en gendigtning på engelsk af Lewis, inspireret af et digt på en 800 år gammel persisk dialekt, og derefter oversat til dansk af Elling), hvorefter du skriver, hvordan du opfatter digtet, hvilket på dansk vil sige, at du har givet din fortolkning af det.
Hvorfor kan du aldrig holde dig til sandheden, Arne, men prøver altid med citatfusk og andre løgnagtige krumspring at ændre meningen af, hvad der faktisk står i teksterne. Nogle gange kan du undskylde dig med din manglende forståelse af ordenes betydning i den fremsatte kontekst, men i de fleste tilfælde er det klart, at det sker med gustent overlæg. Du vil simpelthen ikke anerkende, at andre kan have en opfattelse, der stemmer bedre med virkeligheden end din. Alt, hvad jeg har skrevet, kan let dokumenteres at være i overensstemmelse med fakta.
For at gøre det helt klart, så er dette ikke et forsøg på at argumentere med dig, men kun skrevet for at andre debattører bedre kan forstå, hvorfor man ikke kan have en ærlig og saglig debat med dig. Uanset hvor stærke argumenter man præsenterer dig for, preller de af som vand på en gås, for du ønsker ikke at forstå andre mennesker, men kun at bekæmpe deres opfattelser, hvis de er anderledes end dine. Det er ikke det, en sober debat skal handle om.
Mvh
Ole Bjørn :o)
P.S. Og så er originalen sandsynligvis ikke engang et digt, men kun en couplet, en del af et ghazalformet digt, hevet ud af sin kontekst, så forfatterens "budskab" ikke fremgår klart.
|
Top
|
Svar
Citer
|
|
|
#17931 - 07/07/2014 11:28
Re: Universets kærlighed
[Re: Arne Thomsen]
|
veteran
|
Registeret: 16/04/2008
Indlæg: 7540
Sted: Sydsjælland
|
|
Min konklusion: Denne tråd blev længere, og mange flere har deltaget, end jeg havde ventet. Alligevel vil jeg betegne den som mislykket, for dét, jeg søgte at fokusere på, ser ikke ud til at være lykkedes: Ikke-eksistens
Første gang, jeg fik en begyndelse til dét emne, var for ca. 30 år siden. Jeg var holdt op at ryge (for tredje og sidste gang - og er aldrig siden begyndt igen), men fik derved en vedvarende hoste, der holdt mig vågen om natten, og da min arbejdsdag ofte var på 10 timer - med megen bilkørsel - begyndte det at blive "kriminelt". Jeg fik lungerne røntgenundersøgt, og de blev godkendt, men trods lægens medicin fortsatte hosten, og jeg blev nu igen røntgenundersøgt.
Mens jeg nu sad anden gang og ventede på svaret, som jeg gættede meget vel kunne være en "dødsdom": lungekræft med kun kort tid til at dø, kom jeg for første gang tæt på ikke-eksistens: Hvordan er det at være ikke-eksisterende? Og jeg blev klar over, at som ikke eksisterende er der jo ikke noget "er" - et svimlende, bundløst ufatteligt - men særdeles nærliggende - perspektiv.
Så fik jeg dommen. Det var blot luftvejene, der nu ikke længere var "beskyttet" af tjære fra cigaretterne - og efter nogen tid holdt hosten op - men perspektivet ikke-eksistens glemte jeg ikke, og min glæde og taknemmelighed over min (foreløbig) fortsatte eksistens blev meget nærværende. Det er den fortsat - og som årene går, ved jeg jo godt, at ikke-eksistensen nærmer sig - ikke bare jeg, men også alle mine sanseindtryk, som jo egentlig er det, jeg kalder verden, vil ophøre at eksistere.
Dét, at "jeg" eksisterer, at "verden" (som jeg oplever den) eksisterer her og nu, det bliver mere og mere begejstrende, "et mirakel" er vel det mindste ord, der passer
Dét - uden at vide hvorfor - at opleve en ufattelig verdens eksistens og egen eksistens - "Universts kærlighed" eller "den universelle kærlighed" - det gør mig taknemmelig - og lykkelig - og føder kærlighed.
Det var egentlig bare dét, jeg ville fortælle - én af så mange måder at opfatte tilværelsen på.
M.v.h. Arne
|
Top
|
Svar
Citer
|
|
|
annonce
|
|