Emnet er et pseudoemne, Arne, uden rod i hverken virkeligheden eller i sprogets logik.
Der er ingen, der stiller krav til dig om, hvad du må skrive eller ikke skrive på trosfrihed.dk bortset fra Peter, og han er jo meget tolerant. Vi påpeger bare dine sproglige misforståelser til hjælp for andre debattører, for både din logik og dit sprog er helt til rotterne.
Hvis du for en stund undlod dine fantasifulde paranoide anklager og prøvede at forstå de tekster, du læser, så kunne vi måske få en fornuftig dialog. Du har ingen "fjender" her, Arne, og der er ingen, der vil dig noget ondt. Men du kan ikke kræve at blive taget alvorligt, når du skriver noget vrøvl, og derefter nægter at debattere det. Dette er som bekendt en debatside, hvor alle kan udveksle synspunkter, og vi forholder os kun til de synspunkter, som du selv giver udtryk for.
Du starter tråden med et postulat om, "At verdens væren er kærlighed", en påstand som du ikke har andet belæg for end en subjektiv følelse, og du skriver yderligere:
En sådan kærlighed er jo ikke noget, der kan påvises naturvidenskabeligt, men dét i sig selv beviser dog ikke en sådan kærligheds ikke-eksistens.
Naturvidenskaben (så meget godt der ellers er at sige om denne videnskab) kan jo heller ikke forklare, hvordan det kan være, at verden i det hele taget ER – og alligevel er vi vist alle enige om, at det ER den – verden – den eksisterer!
Kærlighed er en følelse, og universet viser ingen tegn på følelser af nogen art. Hvad livet angår, så er det mest kærlighed til mad, der opfylder det, for alle levende organismer er aldeles hensynsløse, når de søger at tilfredsstille deres egne behov, og mennesket er ingen undtagelse. Vi må snarere betragte os selv som den grusomste skabning, som livet har frembragt. Vi viger end ikke tilbage for at ødelægge planeten, og ender måske med at ødelægge livsbetingelserne for milliarder af andre arter.
Er det virkelig så svært for dig at forstå, hvorfor vi er uenige med dig, Arne? Vi er nogle stykker, som hellere vil overbevise verden om, at vi i vores egoisme og grusomhed ikke bare udrydder andre arter, men også ødelægger livet for vore egne efterkommere.
Det kan dig godt være, at du selv føler dig lykkelig i denne verden, men den milliard mennesker, der sulter hver dag, deler ikke din følelse, og de vil slet ikke kunne forstå din omsorg for, at danske svin fortjener at have det langt bedre end dem selv.
Mvh
Ole Bjørn :o)
Svar
Citer
