Jeg må jo så konstatere, Arne, at din uvidenhed også omfatter forståelsen af, hvad begrebet "holdningsskift" dækker over.

Jeg afviser skam intet vedrørende Københavns Universitet. Jeg afviser kun din fortolkning af den viden, de kolporterer. Jeg er ret sikker på, at Lewis selv vil give mig 100% ret i min fremstilling af oversættelsesvanskelighederne, og i at hans egen version er en gendigtning.

Så hvis du på det grundlag skulle finde på at skrive til ham om problemet, så lad venligst være med at svine ham til, som du gjorde med professor Vincent Hendriks sammesteds fra, da han ikke ville give dig ret, og efterfølgende afslog at gå ind i en polemik med dig, da du ikke ville acceptere hans svar.

Mvh

Ole Bjørn :o)

Ole Bjørn du skriver:




Jamen bjørn du er fantastisk på mange måder og ingen har fået så megen ros og anerkendelse som dig.

Men hvis det du skriver om dig selv holder, så burde din fornemste opgave på debatterne, fx religionsdebatten og trosfriheds debatten, ikke være at fortælle andre på en infam intimiderende måde hvor latterlige og mindre begavede de er ved siden af dig der tilhører den absolutte top elite af verdens førende forsker i snart sagt et hvilket som helst emne vi kommer ind på i vores debatter.

Jeg bliver nødt til at påstå der er noget der ikke stemmer, altså en grov uoverensstemmelse mellem hvordan du fremstiller dig selv og så din konkrete til at tage og føle på debatstil, debat -adfærd, debat -fremfærd. Der kan være mange forklaringer på det misforhold og et naturligt sted at søge en forklaring og en forståelse, ville være at kigge på din personlighed. Du der har beskæftiget dig med alt mellem himmel og jord og altid har et netværk af førende forskere i snart sagt enhver sag, har du aldrig været interesseret i at forstå din egen personlighed, mentalitet og psykologi, emotionelle affektive drive som følelsesliv?

Ingen tvivl om at høj intelligens kan medføre utålmodighed med andre mennesker. Men var der virkelig tale om høj intelligens havde du nok løst det problem for mange år siden. Hvorfor jeg tror vi står overfor dine tanker om dig selv, altså din selvopfattelse. Vi andre har jo kunnet mærke lige siden dag 1 vi mødte dig på religionsdebatten at vi med dig stod overfor en STOR mand med helt usædvanlige evner som begavelse, det lod du skinne igennem i alt du skrev, som vi andre fik læst og påskrevet at vi var ubegavede i uhørt 'latterlig'/grinagtig høj grad endda, hvilket du altid skulle fortælle andre (se/hør hvor ubegavet han/hun er (ja og det er lige lykkes dig igen overfor Zenia at få fremstillet arne som latterlig/grinagtig ubegavet, ihvertfald prøver du at fremstille sagen i det lys, samtidigt med at du fremhæver dig selv for gud ved hvilken gang)).

Med din høje intelligens og noble gennemkultiverede personlighed og verdensmand du er som førende forsker i snart sagt alt, kan du da ikke forstå vi er nogle der bliver trætte af dig og denne din stil???? Denne din konstante fremfærd overfor os andre. Og dette er ikke et forsøg på at udelukke dig, som at sige du ikke er en værdifuld og spændende debattør at have med ombord, hvis du kunne holde dig til hovedsagen, nemlig at debattere og drøfte med hinanden en lang række spændende spørgsmål, issues, problemstillinger, lige fra almen eksistentielle til personlige eksistentielle, som en lang række naturvidenskabelige spændende sager der kaster lys på disse forhold.

Nå men jeg er ikke dummere end jeg godt er klar over at du kæmper med nogle voldsomme frustrationer i dit liv fra tid til anden, hvilket hænger sammen med et højt ambitionsniveau, at du har nogle alt for høje idealer der har beslaglagt dig, altså et lidt forskruet overjeg lever du med, qua det jeg benævner som dit einstein mindreværdskompleks, som nok kommer sig af at dit netværk kun består af verdens førende forskerer. Måske du skulle prøve at finde et netværk der mere stemte overens med dine naturlige evner og udtryk. Måske er du først og fremmest en gøjler og en spillemand, en kunstner, mere end du er nogen einstein, altså voldsom stor naturvidenskabelig begavelse.

Der skulle være koldt på toppen, så måske det i dine forskerkredse er ganske naturligt at man intimiderer (latterliggør og ringeagte) og jorder hinanden i et væk, som beklikker og belyver som undergraver hinandens troværdighed, ærlighed og redelighed.

Var du bare lidt så intelligent og gennemkultiveret som du fremstiller dig selv, da tror jeg du ville magte at stille dig selv et par selvkritiske spørgsmål omkring hvordan du farer løs på os andre debattører konstant, et forhold der jo uløseligt hænger sammen med hvor ærekær hysterisk overfølsom du er såvidt din egen HØJE, fornemme ædle alvidende, person. Har du for høje tanker om dig selv bjørn? Eller føler du at vi og andre ikke gir dig den anerkendelse du fortjener? Hvormed du som Paulus selv siger det, bliver tvunget ud i det afsindige praleri at skulle anbefale dig selv overfor andre.



At arne er irriterende eller kan virke møj irriterende, er jeg nok den første til at kunne skrive under på, for ham og mig vi taler slet ikke samme sprog, som at arne gennem årene har gjort en dyd ud af at jeg skulle ignoreres, som han har anbefalet alle I andre at gøre lige så (hvilket han jo ikke er ene om at mene i forhold til mig).

Arne synes uden tvivl at han selv er verdens vigtigste person, til trods han taler om det forunderlige i at verden er, og at han får lov at være bare en lille bitte i rum del heraf og ja tid, set i evighedens perspektiv, del heraf. HansKrist synes nok også et og andet sted at han er verdens vigtigste person, med et helt særligt perspektiv på virkeligheden

(paulinsk 'dopamin fanden i voldsk' "i Kristus perspektiv"; vores noumenal spontane skabende kreative vertikale disparate som diskontinuerlige skabelsesøjeblikke i Kristus, de nye kreative skabende mennesker vi er i Kristus, vi er som bruger af den nye hjerne, forhjernen, hvor al kreativitet foregår og oppebæres blandt andet ved hjælp af dopamin og de senest tilkommende, evolutionsbiologisk set, basalganglier som ACC's kontrol over amygdala, hvorved også hippocampus kan komme til sin ret uden at blive overbelastet eller kuppet af amygdala stress)

som han meget ivrigt kæmper for ikke går upåagtet hen over hovedet på verden.

At Paulus er den eneste religiøse mystiker der kæmper for forhjerneaktivitet er enestående religionshistorisk set, stort set alt andet religiøs mystik kæmper for eller er fortaler for at vores kreativitet som tænkning og forstand lukkes ned, dæmpes, i forbindelse med at det ubevidste overtar os, eller ubevidste upersonlige forhold lægger beslag på os.


Og jeg er sikker på at du også føler du er verdens vigtigste person bjørn (ihvertfald står over alle os andre), hvilket din ærekærhed alt for godt bevidner er sandt. Går vi os debattører igennem finder vi nøjagtig det samme forhold om at vi føler os selv som de vigtigste personer af alle eller ihvertfald vores budskab, det vi har at sige verden, er det mest slående og uovertrufne nogensinde hørt.

Hvis vi nu alle var bevidste om at det er sådan vi har det med os selv og det vi siger og skriver. Nemlig at ingen kommer op på siden af os. Kunne vi så blive fri for at skulle alle de personlige intimideringer af hinanden igennem hele tiden.

Lad os som michael er inde på det sprutte af selvtillid og selvværd allezusammen, for det er jo i sidste ende den spiritus vi alle tørster efter at slukke vores tørst i.

Jo mere vi ønsker vores ego udslettet bekæmpet og elsket ihjel, jo mere stikker det sig grimme fjæs frem. Lad os dog indrømme overfor os selv (og hinanden) at vi er verdens vigtigste person lige netop i vores eget liv og eksistens (hvem skulle ellers tage over, ta ansvaret??? være ansvarlig?)


Vi kunne jo prøve med en lille smule ros og anerkendelse hinanden (uden at overdrive) og vi ville opleve hu hej ting og sager, en skøn beruselse, som michael siger, for det er hvad vi alle ka li at slukke vores tørst i.
Men der findes nok en alt for udbredt selvoptagethed af egen dagsorden såvel som personlig underskud, at kun få vitterligen forstår at værdsætte og bruge tid på andre end sig selv og hvad vi skriver, fremfører. Derfor virker det også som en positiv overraskelse fra en anden verden når en T. thomas går ind og roser fjender og venner, for kun ganske få magter at få øje på (lig med at respektere (at se)) andre, som at værdsætte dem. Vi andre er alt alt for selvoptagne, og ingen af os magter at gøre holdt ved en anden debattør.

Vi behøver ikke være enige (tværtimod) men vi kunne godt forsøge at forstå hvad det er andre prøver at påpege og sige, gennem hvad de skriver. Hvorfor skal det altid slå over i at de er mindre begavede som uærlige og utroværdige. Der er altid et emne, et interessant sagsforhold, eller problemstilling, vi kan drøfte/debattere, sobert med hinanden, i hvad folk skriver. Måske det kræver lidt god vilje at forstå dette simple som enkle forhold, som jo ville åbne op for at det var substans og bolden vi gik efter og ikke konstant personen. Og netop når vi går efter substansen og bolden, da vil vore forskelligheder, forskellige synspunkter og perspektiver allerbedst komme til syne, blive fremstillet.

mange kærlige hilnser HansKrist.