læser du overhovedet hvad jeg skriver,, jeg har ikke benægtet at der ikke skulle findes en lektie og en lære,

men jeg har sagt:

1):

det er ikke det væsentligste ved bibelen, som er en lang række Kristus vidnesbyrd, bibelen peger på de nye skabninger vi er i Kristus, vores ny virkelighed og væren i Kristus, som Guds handlen, Guds Nådesværk med os

2):

jeg har benægtet at en lektie og en lære, som at læse Jesu ord etc kan udvirke vores retfærdighed, dette er alene Guds værk med os, og foregår det i Kristus, taler vi om Guds Nådesværk med os

undervisning og formaninger er okay, som loven er det, men for pokker, det udvirker ikke din retfærdighed, det er nøjagtig pointen, hvornår falder 10 -øren ?

så simpel er det,

Hilsen HansKrist.

PS:

i alle de år jeg har kendt dig har du været fuldstændig opslugt af menneskelig visdom:



du har haft profilnavn Visdom; du har den evige filosofi inde over, ja jeg kender ingen som dig der roder rundt i menneskelig visdomsord, straks du finder nogle, så erklærer du helt ukritisk disse ord for at være Jesu ord

Kære Hans,



Det er jeg glad for at læse. Jeg troede faktisk, at du benægtede det. Tak for afklaringen.



Men dertil hører mange formaninger fra Paulus egen mund - om at gøre det gode og afstå fra det onde.

"Han vil gengælde enhver efter hans gerninger: Dem, der søger herlighed og ære og uforgængelighed ved udholdende at gøre det gode, vil han gengælde med evigt liv; og over dem, der søger deres eget og er ulydige mod sandheden, men lydige mod uretten, kommer vrede og harme. Nød og angst rammer hvert menneske, som gør det onde, både jøde, først, og græker; herlighed og ære og fred får enhver, som gør det gode, både jøde, først, og græker. For Gud gør ikke forskel på nogen."
(Romerbrevet 2, 6-11)



Ja, det er helt indlysende, at det ikke er nok at læse.

"Vær ordets gørere, ikke blot dets hørere, ellers bedrager I jer selv."
(Jakobsbrevet 1, 22)

nu skriver du:



jamen jamen jamen, mand da, forstår du overhovedet hvad det er vi drøfter omkring Paulus?? Det er fuldstændig central i al Paulus forskning.

“Tro derimod, er et guddommeligt værk i os, som forvandler og føder os på ny ud af Gud, Joh. 1. Den døder den gamle Adam og gør os af hjerte, sind, tanker og alle kræfter til helt andre mennesker. Den bringer Helligånden med sig. Oh, troen er i sit væsen en så levende, skabende, virkende og mægtig ting, at det er umuligt, at den ikke uafladeligt gør godt.”

Troen frelser altså uden gerninger som uden tvang til at gøre bestemte gode gerninger. Men den er aldrig uden gerninger. Hvor troen er, følger gerninger efter:

"Oh, troen er i sit væsen en så levende, skabende, virkende og mægtig ting, at det er umuligt, at den ikke uafladeligt gør godt"








Nu er det simpelthen skåret ud i pap for dig T.

Du tror du kan pådutte dig selv og andre noget, men det kan du ikke, så er vi tilbage til en inkvisitorisk heteronom theonomi, men det er Guds Nådesværk med dig i Kristus og du har ikke noget at være stolt af, og kan ikke påføre hverken dig selv eller andre en ret adfærd (retfærdighed) på den vis, som en frelse som en helliggørelse,

Du tænker fuldstændig udenom Gud i dit liv, Guds handlen med dig (du har ikke Gud med inde over dit liv T.) etc dette ville være fuldstændig utænkelig for Paulus, ja I to går så meget forbi hinanden at det gør helt ondt at se dig læse hans breve som fanden læser bibelen

Kære Hans,

"Hvad nytter det, mine brødre, hvis et menneske siger, han har tro, men ikke har gerninger? Kan den tro måske frelse ham? Hvis en broder eller søster ikke har tøj at tage på og mangler det daglige brød, og en af jer så siger til dem: »Gå bort med fred, sørg for at klæde jer varmt på og spise godt,« men ikke giver dem, hvad legemet har brug for, hvad nytter det så? Sådan er det også med troen: i sig selv, uden gerninger, er den død.
Nogen vil indvende: »Én har tro, en anden har gerninger.« Vis mig da din tro uden gerninger, så skal jeg med mine gerninger vise dig min tro."
(Jakobsbrevet 2, 14-18)



Ja og nej. Det kommer helt an på, hvad vi lægger i ordet "gerninger" og "tro". Ordets indhold og betydning ændrer sig efter konteksten, det står i.

"Han vil gengælde enhver efter hans gerninger"
(Romerbrevet 2, 6)

"Brødre, I blev kaldet til frihed. Brug blot ikke friheden som et påskud for kødet, men tjen hinanden i kærlighed. For hele loven er opfyldt i det ene ord: »Du skal elske din næste som dig selv.« Men hvis I bider og slider i hinanden, så pas på, at I ikke æder hinanden helt! Hvad jeg mener, er: I skal leve i Ånden og ikke følge kødets lyst. For kødets lyst står Ånden imod, og Ånden står kødet imod. De to ligger i strid med hinanden, så I ikke kan gøre, hvad I vil."
(Galaterbrevet 5, 13-17)

Før erkendte vi, at der er en lektie og en lære, men at en nuancering af begreberne er på sin plads. Lad os nu ikke forkaste ordet "gerninger" helt. Ordet dækker jo over noget forskelligt afhængigt af kontekst. Lad os igen nuancere - lad os bruge denne fremragende mulighed her på Trosfrihed, ikke til at strides, men til at tale en god sag. Omskærelse og menneske-ritualer uden kærlighed er gerninger uden betydning. Det samme gælder en udvortes adfærd, som ikke agter på hjertets hensigt. Men gerninger gjort i kærlighed er af største betydning, og Paulus formaner dertil. Ja, efterlevelsen af Guds bud er helt centralt.

"Om man er omskåret eller ej, betyder ikke noget, men det gør lydighed mod Guds bud."
(Første Korintherbrev 7, 19)

Ja, hvis I efterlever den kongelige lov i Skriften: »Du skal elske din næste som dig selv,« så handler I ret.
(Jakobsbrevet 2, 8)

Vi må handle og tro i udholdenhed. Troen kommer jo ikke af, at vi sidder på en sten med lukkede øjne, hvorefter vores krop helt automatik begynder at handle efter denne "tro". Tro og handling, lydighed mod sandheden og kærligheden, er afgørende.

Bøvl.

Bliver du aldrig klogere Thomas "Anne, med de grønne øjne" ?



Har du et ord at sige fra dig selv i stedet for disse evindelige ligegyldige citater af hvad andre har sagt?

Eller du ved måske ikke, at gentagelsen af en sandhed er en løgn?

Hvorfor bliver du ved med at vælge det onde, Thomas?

Du behøver ikke at svare for der findes kun én ondskab. Kærlighedens absolutte modsætning.

Hvor det ene er, er det andet ikke.

Så stil dig selv det spørgsmål, Thomas.

Hvad er du bange for?

Så bange, at du vælger at ødelægge livet for andre mennesker?