Simon skriver:




Enig, den der jesusaktivisme er et stort problem, også en spændende teologisk problemstilling der har været drøftet intenst i 2000 år.

To af de mest kendte jesusaktivister er michael og thomas. Begge tilskriver de visse dele af det Nye Testamente, en højere guddommelig autoritet, end andre dele, og ingen er i tvivl om hvilke dele, der hvor de finder Jesus med guddommelig autoritet, som er i evangelierne. Disse menes ikke at være en bekendelse til (som vidnesbyrd om) den Jesus de troende har som Kristus, altså den (disse vidnesbyrd, den bekendelse) er ikke formidlet af de troende kristne (som det ej heller er teologiske biografier), men er uformidlet og står med guddommelig autoritet over alt andet i NT.


Tillich hamrer engang for alle en pæl igennem denne problematik som her hvor han skriver:





mange kærlige hilsner HansKrist.

jonna skælder ud, "du skal løbe nu Hans, for at vi kan nå fødselsdagen i Hals".

okay jeg løber

PS:

spændende hvordan michael vil forholde sig til sin jesusaktivisme nu han langt om længe er landet som ateist, efter nok efter manges opfattelse at have været den mest glødende religiøse vi har haft kendskab til.

håber ikke han bliver alt for rasende, som han plejer, når jeg kommenterer på hvad han har skrevet,

kunne ønske mig at han forklarede sig

Hej Hans,

Jeg vil ikke kræve noget af dig. Men jeg havde håbet, at du ville kræve noget - og mere - af dig selv. Jeg forstår nu, at jeg var naiv, og du skal ikke høre flere formaninger herfra.



Du vender evangeliet om Kristus - ja, Paulus' evangelium om Kristus - på hovedet. Hvad du forstår som trældom, er frihed i ånden, og hvad du forstår som frihed, er kødets trældom. Forstår du ikke, hvad Paulus forkaster, når hans tale falder på loven?

- Paulus forkaster ritualer uden kærlighed, og udvortes gerninger der ikke agter på hjertets hensigt. Sandelig, han forkaster ikke Kristi Lov, Guds bud. Dem forkynder han og, ja, formaner sine tilhørere at efterleve.

Hans, ved at vende evangeliet på hovedet skaber du en teologi, der nok gør det velbehageligt for den selviske menneskenatur, men du tager ikke dit kors op og vandrer i ånden som Paulus.

"Om man er omskåret eller ej, betyder ikke noget, men det gør lydighed mod Guds bud."
- Første Korintherbrev 7, 19

Varianter indenfor kristen eller religiøs tro idet hele taget er sådan set irrelevant, for uanset vil idéer om kærligheden aldrig løse problemer mennesker tvinges til at forholde sig til i livet, ej heller forklare livets forhold på en hensigtsmæssig og god måde. Dertil må helt andre værktøjer i brug. Religion er bare ingen problemknuser, ingen forklaringsmodel eller en egentlig filosofi - gudetroen bruger gerne filosofien som værktøj, men det er en anden sag -, tværtimod skaber religioner problemer for mennesker, problemer der ingen må løses med gode værktøjer.
Det gode spørgsmål må derfor være, hvad troende i grunden forestiller sig religioner overhovedet kan bruges til i div. kulturer, hvilken nytteværdi religioner har.
Vi har masser af faggrupper der fint klarer at skabe og udvikle viden indenfor eksakte områder af livet, vi ville for øvrigt heller ikke finde på at tilbageskrive og samle samtlige faggrupper under faget Filosofi, udfra en eller anden sentimental begejstring om antikkens simple betragtninger af livssyn, netop som religioner er det. Det sir desuden sig selv, at man ingenlunde skaber tryghed med selvbedrag, så religioner er faktisk ingen nytte til i moderne samfund, hvor vi sætter en ære i korrekte og sandfærdige beskrivelser af vigtige livsforhold. Det er denne nytteværdi, jeg synes de troende her resignerer fra. Man ku’ sagtens sige, at kunst heller ingen nytte er til, men vi forklarer nu heller ikke livet med kunst, ja faktisk er det ingen kunst at forklare religion, mens det omvendt er lidt af en kunst at forklare religioners nytte for et samfund!

Vi har utallige gange set på Thomsens skrigeri om kærligheden alias guderne, men det minder jo mere om livsangst end et egentlig syn på livet, og det er vel denne angst der så gør, at han ikke kan snakke om andet end sine følelser. Debatten bruger han bare som selvterapi, måske rettere som megafon, lidt som hønsemand - der også bare gentager samme klicheer i en uendelighed. Man ka' bare ikke forvente sig mere fra dem, thats it, Ole ..;)

mvh
Simon

P.s.: Evt. ka' man pointere det meningsløse i at pladre kærlighed og religion sammen, eksemplificere det ved at sige, at kærlighed jo er et særligt forhold mellem mennesker, ikke en fantasi om guder - samt at det ikke længere lader sig gøre at tiltvinge sig adgang til menneskers følelsesliv med religiøs overtro, fordi mennesker (forhåbentlig) er for selvbevidste. Vi kan desuden tilbyde vigtigere temaer at debattere, hvornår forholdet mellem mennesker er godt, hvordan tilværelsen bedst former sig og hvordan samfundsforholdet bedst muligt udvikles. Der er masser af vigtige temaer mennesker har et reelt forhold til, og derfor synspunkter om, at debattere. Det er bare svært at se værdien i denne tågesnak der bare gentages og gentages, og som jo reelt mistede enhver fornuft i begyndelsen.

Du overser en ganske væsentlig ting ved religionerne, Simon, og det er, at de skaber et nødvendigt gruppetilhørsforhold. På menneskets nuværende udviklingstrin har ikke alle individer intellektuel kapacitet til at opstille et fælles brugbart etisk regelsystem, så derfor vil du ende med et samfund, hvor jungleloven (læs; anarki) hersker og tilfældige grupperinger bekæmper hinanden nådesløst.

Men den tekniske udvikling har givet os så frygtelige våben, at det ville medføre et artsmæssigt selvmord, og måske en udslettelse af alle komplekse livsformer på kloden. Så det grundlæggende spørgsmål er stadig; Hvad vil du sætte i stedet for religionerne som styreværktøj?

Mener du at socialismen i en af dens nuværende former er løsningen? Eller kapitalismen? Eller demokratisk imperialisme? Eller et verdensomspændende oligarki? Eller et teknologisk diktatur. Indtil nu har alle disse styreformer spillet fallit i forsøget på at skabe et universelt styresystem, der tilgodeser menneskehedens interesse som art.

Så længe vi ikke har udviklet det, må vi trækkes med dårligdommene fra alle de ovennævnte styresystemer i en uhensigtsmæssig blanding. Menneskeheden er som art ikke klogere end den nedarvede individuelle overlevelsesdrift, og indtil nu er det kun religiøse fantasier og fanatiske trossystemer, der har kunnet sætte den ud af kraft.

Så igen Simon, hvad vil du sætte i stedet?

Mvh

Ole Bjørn :o)