1
registreret Arne Thomsen
35
gæster og
190
søgemaskiner online. |
Key:
Admin,
Global Mod,
Mod
|
|
|
Skribent: Anonym
Emne: Re: Hvad er kristendom?
|
Kære Hans,
"Hvad nytter det, mine brødre, hvis et menneske siger, han har tro, men ikke har gerninger? Kan den tro måske frelse ham? Hvis en broder eller søster ikke har tøj at tage på og mangler det daglige brød, og en af jer så siger til dem: »Gå bort med fred, sørg for at klæde jer varmt på og spise godt,« men ikke giver dem, hvad legemet har brug for, hvad nytter det så? Sådan er det også med troen: i sig selv, uden gerninger, er den død. Nogen vil indvende: »Én har tro, en anden har gerninger.« Vis mig da din tro uden gerninger, så skal jeg med mine gerninger vise dig min tro." (Jakobsbrevet 2, 14-18)
Troen frelser altså uden gerninger
Ja og nej. Det kommer helt an på, hvad vi lægger i ordet "gerninger" og "tro". Ordets indhold og betydning ændrer sig efter konteksten, det står i.
"Han vil gengælde enhver efter hans gerninger" (Romerbrevet 2, 6)
"Brødre, I blev kaldet til frihed. Brug blot ikke friheden som et påskud for kødet, men tjen hinanden i kærlighed. For hele loven er opfyldt i det ene ord: »Du skal elske din næste som dig selv.« Men hvis I bider og slider i hinanden, så pas på, at I ikke æder hinanden helt! Hvad jeg mener, er: I skal leve i Ånden og ikke følge kødets lyst. For kødets lyst står Ånden imod, og Ånden står kødet imod. De to ligger i strid med hinanden, så I ikke kan gøre, hvad I vil." (Galaterbrevet 5, 13-17)
Før erkendte vi, at der er en lektie og en lære, men at en nuancering af begreberne er på sin plads. Lad os nu ikke forkaste ordet "gerninger" helt. Ordet dækker jo over noget forskelligt afhængigt af kontekst. Lad os igen nuancere - lad os bruge denne fremragende mulighed her på Trosfrihed, ikke til at strides, men til at tale en god sag. Omskærelse og menneske-ritualer uden kærlighed er gerninger uden betydning. Det samme gælder en udvortes adfærd, som ikke agter på hjertets hensigt. Men gerninger gjort i kærlighed er af største betydning, og Paulus formaner dertil. Ja, efterlevelsen af Guds bud er helt centralt.
"Om man er omskåret eller ej, betyder ikke noget, men det gør lydighed mod Guds bud." (Første Korintherbrev 7, 19)
Ja, hvis I efterlever den kongelige lov i Skriften: »Du skal elske din næste som dig selv,« så handler I ret. (Jakobsbrevet 2, 8)
Vi må handle og tro i udholdenhed. Troen kommer jo ikke af, at vi sidder på en sten med lukkede øjne, hvorefter vores krop helt automatik begynder at handle efter denne "tro". Tro og handling, lydighed mod sandheden og kærligheden, er afgørende.
|
|
|
|