Mojn' RM..

Nu holder jeg mig jo i reglen væk fra DR, ved du, og går følgelig glip af evt. perler. Det er kun glædeligt at de findes, perlerne, selv om jeg pt. gerne så iskrystaller nisset op på ruden, men lidt vind i håret er nu heller ikke af vejen. Faktisk er vinden en god ven, selv modvind på cykelstierne, har man fornemmelsen af at et par århusianere pt. revurderer deres forhold til - det er i al fald sjovt at se unge og gamle lege tour-ryttere i det tørre landskab, der nu helt er tom for landmænd.

Hvor ville det være rart at sejle rundt i det Sydfynske Øhav i denne tid, selv om man jo nok ville ligne en fra Nigeria, når man kom i land, og følgelig være indbudt til samtale hos Integrationsmedisteren. Når jeg tænker efter, tror jeg derfor den svenske/norske Skærgård ville være at foretrække. Vand, åh vand, og tænk dig: vand så langt som øjet rækker...nisseligt, ik'? Stakkels havenisser, ak ak.

Tilbage til Ivan Malinowski, som vidste lidt om smerten som uoverkommelig og som nødvendighed. Den nødvendige smerte er livets øjesten, uden den, intet liv, i al fald, et hurtigt overstået liv.
En smerteobservatør i samme klasse er Herman Bang, som faktisk mangler her i Mellemrummet. Man ka' ligefrem slå to fluer med ét smæk med Klaus Mann's Rejse til nattens ende - Herman Bang, som er en nydelse. Ellers ka' jeg trygt anbefale dig Vendepunktet, som stadig rumsterer i mit indre - altså, når du engang smider trossen i land..;)

Bedste solhilsner
Simon

P.s.:

Mens skyerne er i skole hos store vinde, og man liggende i flydestolen nyder dens leg over solhed hud, og sikke tiltrængt, her endnu et af Ivan Malinowskis sjove billeder:

Når du kigger i bakspejlet og skifter vejbane
lægger du dit liv i hænderne på et billede.
Et andet billede, som viser dig et åbent vindu
som viser dig et landskab som viser dig
et billede af sig selv, dækker måske over
en implosion som forvandler både billeder
og vindu og landskab og dig til et sort hul,
ikke nu eller nu, men nu! Men ved aldrig.
Nærmer man sig med stadig voksende fart
et bjerg forfra, ser man det efterhånden
bagfra. Magritte ryster for det ukendte
og for ikke at se dit ansigt for brat
maler han dig med sneglens hastværk
fra nakken, luskebuks, mens alverdens
bedste spejle vender ryggen ryggen
og hjernen lynsnart drejer de omvendte
billeder øjet leverer. Ville vi ellers
gå på hænder? Nej, på benene, bare omvendt.
Begrebet om dørgrebet mister grebet om det,
kanonskuddet slukker lunten og forsvinder
hvæsende i en tændstikæske i lommen. Hvad
vejer tungest: et kilo sten, et kilo sky,
et kilo hav? Man ved aldrig, det afhænger
af så meget, luftens lokale vægt, farten,
humøret og skildringens kvalitet. Linsen
kritiserer billedet ved at vende eller afvise det,
skulle den sluge det råt? Ikke tale om, det
ville jo være døden, både for linse og billede!
Så hellere slynge det lige i øjet på afsenderen,
men hvem er det? Man ved aldrig. Skygger
kan ikke kastes af ingenting, hvorfor kan Intet
så kaste så kraftige skygger, billederne?
Gud skabte jorden, Satan lagde farver på
og forrykte Magritte forrykker det hele.
Jeg lægger ikke mit liv i hænderne på
sansernes skilderier, siger han. Jeg
laver modbilleder, genopretter verdens uorden.

mvh
Simon

Hej Simon

Vendepunktet ligger allerede og venter på mig på biblioteket, så den kommer i hus og hænder her i formiddag ... og i dag er der endda også ret go' fønvind til frisure og sommerskørter ;)

På hylden sammen med Vendepunktet ligger også en bog om Søren Kirkegaard af Pia Søltoft, Kierkegaard og kærlighedens skikkelse. Andre bøger fra hylderne finder nok også sin vej med mig hjem igen. Jeg tror, han er en morsom herre at invitere indenfor i både hjerte og hjerne, og der findes så meget om ham i lyd og billeder, når øjnene bli'r for trætte i de hede varmebølger ... ja og så er der jo bølgerne af latter fra selvironien :)))

"Jeg gider slet ikke. Jeg gider ikke ride, det er for stærk en Bevægelse; jeg gider ikke gaa, det er for anstrængende; jeg gider ikke lægge mig ned; thi enten skulde jeg blive liggende, og det gider jeg ikke, eller jeg skulde rejse mig op igen, og det gider jeg heller ikke. Summa Summarum jeg gider slet ikke."

***

"Nu skal man til Australien nu til Maanen, nu ned i en Hule under Jorden, nu Fanden i Vold i Røven - efter en Indvoldsorm; nu skal Teleskopet bruges, nu Mikroskopet: hvo Satan kan holde det ud!"

***

"Jeg taler helst med Børn; thi om dem tør man dog haabe, at de kan blive Fornuft-Væsener; men de, der ere blevne det! Herre Jemini!"


Vind i håret og go' sommerdag
RoseMarie

Hej RM..

Du sku' næsten læse ham selv, Enten-Eller er som skabt til indføringen i hans alvorligt humoristiske tidsbillede af de menneskelige kanter.

Klaus Mann er en sjælden dygtig fortæller, som du ka' glæde dig til, hans Vendepunktet er som en dagbogs eftertanker over et helt livsforløb, hvor store politiske affekter kom til at præge en hel verdens mennesker. Det er en af de bøger jeg holder meget af.

Varmen er apropos vendepunkter ufattelig insisterende, og jeg tror jeg nu reviderer ønsket om en tilværelse i ugleoutfit lidt i retning af det eskimoiske...;)

mvh
Simon

Hej RM..

Ja, så fik vi et pust, midt i heden hvor alt sukker efter vand. De par dråber var selvsagt ikke noget at skrive hjem om, grønkornene og jeg havde nu set frem til et nissebad med ovenlys, men ak o vé. Næh, tiden er nok inde til at hyppe kartofler i Nordøstgrønland, med huen på sned:

Det var sommeren

det var denne sommer,
solbærrene, blomsterne,
den ophedede asfalt,
jomfrufødslerne,
havbadene, hedeturene.
Sneglene eller solsortenes dans
på barberblade.
Forrådnelsen,
lemlæstelsens banaliteter.
Med andre ord,
det kan man kalde krigen
eller et andet sted i verden.

Gå hen et stille sted
og stjæl alt bort
med dine sanser,
og opløs det igen
i tomhedens mave.

Det var sommeren,
vi havde ventet på hele vinteren,
som vi nu må tage afsked med
for at tage imod den ny vinter,
hvor solbærrene er på glas,
og blomsterne hænger til tørre,
hvor myggene kun er ubehagelige minder
ligesom bierne,
hvorimod bregnerne bruges
som mærker i en bog,
og honningen forsøder
teen og tilværelsen.
Den mørke til er kun til søvn
og køb af aflad.

Gaderne fører os
umærkeligt videre.
Det taler vi om,
mens vi venter på sommeren
på bedre tider
sammen med familien.
På hedebølger, brændenælder,
isvafler, airkondition, svaleøl
hussvaler, cykelture, teltpleje,
skilsmisser, dødsfald,
nogle hjerter skåret ud.

Det var denne sommer,
denne årstid
et sikkert sted på jorden.

- Rolf Gjedsted.

Bajads

Hvad er man så når det kommer til stykket?
En maler på gennemrejse
En klovn som med årene undlader
at sminke sig af før han sover.

Du skal vide at der findes
et svalt lys som endnu er ubrugt et sted
og hvis guderne undslår sig nu
vil det skinne.

- Bo Green Jensen.

mvh
Simon