|
0
registrerede
12
gæster og
88
søgemaskiner online. |
|
Key:
Admin,
Global Mod,
Mod
|
|
|
Skribent: Simon
Emne: Re: Poetisk fryd..
|
P.s.:
Mens skyerne er i skole hos store vinde, og man liggende i flydestolen nyder dens leg over solhed hud, og sikke tiltrængt, her endnu et af Ivan Malinowskis sjove billeder:
Når du kigger i bakspejlet og skifter vejbane
lægger du dit liv i hænderne på et billede.
Et andet billede, som viser dig et åbent vindu
som viser dig et landskab som viser dig
et billede af sig selv, dækker måske over
en implosion som forvandler både billeder
og vindu og landskab og dig til et sort hul,
ikke nu eller nu, men nu! Men ved aldrig.
Nærmer man sig med stadig voksende fart
et bjerg forfra, ser man det efterhånden
bagfra. Magritte ryster for det ukendte
og for ikke at se dit ansigt for brat
maler han dig med sneglens hastværk
fra nakken, luskebuks, mens alverdens
bedste spejle vender ryggen ryggen
og hjernen lynsnart drejer de omvendte
billeder øjet leverer. Ville vi ellers
gå på hænder? Nej, på benene, bare omvendt.
Begrebet om dørgrebet mister grebet om det,
kanonskuddet slukker lunten og forsvinder
hvæsende i en tændstikæske i lommen. Hvad
vejer tungest: et kilo sten, et kilo sky,
et kilo hav? Man ved aldrig, det afhænger
af så meget, luftens lokale vægt, farten,
humøret og skildringens kvalitet. Linsen
kritiserer billedet ved at vende eller afvise det,
skulle den sluge det råt? Ikke tale om, det
ville jo være døden, både for linse og billede!
Så hellere slynge det lige i øjet på afsenderen,
men hvem er det? Man ved aldrig. Skygger
kan ikke kastes af ingenting, hvorfor kan Intet
så kaste så kraftige skygger, billederne?
Gud skabte jorden, Satan lagde farver på
og forrykte Magritte forrykker det hele.
Jeg lægger ikke mit liv i hænderne på
sansernes skilderier, siger han. Jeg
laver modbilleder, genopretter verdens uorden.
mvh
Simon
|
|
|
|
