0
registrerede
821
gæster og
256
søgemaskiner online. |
Key:
Admin,
Global Mod,
Mod
|
|
|
#14080 - 08/11/2012 11:06
Re: Den Evige Filosofi
[Re: ]
|
veteran
|
Registeret: 16/04/2008
Indlæg: 5413
Sted: Sydsjælland
|
|
Hej Thomas.
Når jeg nu igen læser de ord af Rumi, som du citerede:
Your task is not to seek for love, but merely to seek and find all the barriers within yourself that you have built against it. så slår det mig, så enkelt og ligetil han udtrykker sig, men også at ordene har en dybde, som jeg synes, det kan være svært at opfatte - i hvert fald ved første blik.
For hvad er egentlig de indre selvskabte hindringer for kærlighed - og for intuitiv forenende erkendelse?
Det første, jeg kommer i tanker om, er selvopretholdelsesdriften, der vel giver en slags kikkertsyn, som alene fokuserer på egen overlevelse, og som tenderer til at udelukke alt andet, som ikke tjener netop dette formål.
Det er selvfølgelig heldigt, at vi har denne instinktive drift i os, men får den lov at være enerådende, forsvinder jo muligheden for indre harmoni - og muligheden for harmoni mellem individ og "resten af verden".
Er man i en livstruende situation - sult, tørst udefra kommende trusler - er det selvfølgelig ikke harmoni, der står på dagsordenen. Men er man rimeligt tryg, er der jo overskud, og dermed mulighed for, mere end selvhævdende snæversyn.
Det næste, der falder mig ind er fortrængte traumer, som fra det ubevidste styrer os på mange måder - ofte uden at vi ved det. Det er ikke nemt at kende sig selv - og det er nok endnu vanskeligere at elske sig selv
Men så er muligheden der jo for også at elske "resten af verden"
M.v.h. Arne.
|
Top
|
Svar
Citer
|
|
|
#14082 - 08/11/2012 11:58
Re: Den Evige Filosofi
[Re: Arne Thomsen]
|
bor her
|
Registeret: 30/03/2008
Indlæg: 759
Sted: Sverige/Danmark
|
|
Nej, Arne, det har sheiken fra Rumi aldrig sagt. Han kunne ikke tale engelsk. Hvad Thomas har citeret er en oversættelse af en arabisk tekst, som måske er mistolket, så du bør i stedet hylde oversætteren, der lyder som en forgænger til EKIM. Oversættelse af arabiske tekster er meget problematisk, for de nedskriver kun konsonanterne, og nogle af ordene kan have flere vidt forskellige betydninger. F.eks. har fortolkerne af koranen helt misforstået det med de 72 jomfruer til martyrer. Muhammed lovede dem 72 hvide rosiner, for det var en kostbar delikatesse på den arabiske halvø dengang. Og rosinerne var igen kun en metafor for, at de ville leve som de rige i paradisets have, hvis de ofrede livet for Allahs sag. Arabisk er et stærkt følelsesladet sprog, velegnet til digtning og blomstrende metaforer, som ikke nødvendigvis er særligt dybe. Det er noget, som fremkommer gennem oversætternes forsøg på at tolke folkesjælen, fordi folk fra vestlige kulturer har problemer med at forstå den arabiske natur. Lyt til ney fløjten og læs hele 1001 nats eventyr og "Den Duftende Have", eller endnu bedre, drop den græske ø og prøv at leve blandt araberne, så vil du få et andet og ikke så forskruet romantisk syn på deres digte, for din fortolkning rammer meget ved siden af sufismen. Ole Bjørn :o)
|
Top
|
Svar
Citer
|
|
|
#14085 - 08/11/2012 13:55
Re: Den Evige Filosofi
[Re: Arne Thomsen]
|
veteran
|
Registeret: 16/04/2008
Indlæg: 5413
Sted: Sydsjælland
|
|
Noget kunne tyde på, at det er nødvendigt at understrege, at hvad jeg skrev efter citatet i mit forrige indlæg, er mine egne overvejelser (Det fremgår faktisk også ganske tydeligt, skulle jeg mene).
Selve det aktuelle citats oprindelse er jeg ikke klar over, men det er mit indtryk, at der er ganske pålideligt både engelsksproget og dansksproget materiale til rådighed.
F.x. har Carsten Nieburgh Afdelingen på Københavns Universitet (sammmen med C.L. Davids Fond og Samling) udgivet bogen:
RUMI før og nu øst og vest Jalal al-Din Rumis liv, lære og digtning ISBN 978-87-7695-054-5
Bogen er skrevet af Franklin D. Lewis, lektor ved Department of Near Eastern Languages and Civilizations på University of Chicago og viceleder af Center for Middle Eastern Studies, University of Chicago. Hans forskningsområder er persisk sprog og litteratur, middelalderlig islamisk mystik, arabisk litteratur, sufisme, iransk religion og baha'i-studier.
Bogen er oversat til dansk af Mogens Bähncke, Birgitte Rahbek og Rasmus Christian Elling.
M.v.h. Arne.
Redigeret af Arne Thomsen (08/11/2012 13:56)
|
Top
|
Svar
Citer
|
|
|
#14086 - 08/11/2012 14:50
Re: Den Evige Filosofi
[Re: Arne Thomsen]
|
|
Kære Arne, For hvad er egentlig de indre selvskabte hindringer for kærlighed - og for intuitiv forenende erkendelse?
Det første, jeg kommer i tanker om, er selvopretholdelsesdriften, der vel giver en slags kikkertsyn, som alene fokuserer på egen overlevelse, og som tenderer til at udelukke alt andet, som ikke tjener netop dette formål.
Det er selvfølgelig heldigt, at vi har denne instinktive drift i os, men får den lov at være enerådende, forsvinder jo muligheden for indre harmoni - og muligheden for harmoni mellem individ og "resten af verden". Det, du her skriver, minder mig om, at jeg engang tænkte lidt bredere end selvopretholdelsesdrift, nemlig begær. Men det er naturligvis vigtigt at skelne, hvad jeg også mener, at du gør, når du siger, at Men er man rimeligt tryg, er der jo overskud, og dermed mulighed for, mere end selvhævdende snæversyn. For ja, det er der vel mulighed for. Men nu står begæret i vejen, vil jeg mene. Og her må jeg takke for linket til Eckhart, om hvem der står: I Eckharts tysksprogede traktater og prædikener, der henvender sig til en bred kreds, giver han en fremstilling af kristenlivets sande væsen. Sand kristendom indebærer ifølge Eckhart, at mennesket aflægger al begær og binding ikke blot i forhold til den ydre verden, men også på det åndelige plan ("Gelassenheit"). Først når mennesket står helt tomt over for Gud, kan Gud øve sit værk i mennesket. Dette værk består i, at Guds Søn, Ordet, fødes i menneskesjælens inderste kerne; herved genfødes mennesket som Guds søn og opnår del i den treenige Guds indre liv. Modsat tilhængerne af kvietismen mener Eckhart ikke, at menneskets optagelse i dette indre liv medfører, at det skal forholde sig passivt til den jordiske tilværelse. Den guddommelige krafts nærvær i det indre menneske vil tværtimod give sig udslag i ydre gerninger som retfærdighedens levende frugter. Da jeg læste dette, mindede det mig faktisk om et spørgsmål, du til tider har stillet: Hvad mener Jesus med "de fattige i ånden". Teksten ovenover giver måske et svar: Sand kristendom indebærer ifølge Eckhart, at mennesket aflægger al begær og binding ikke blot i forhold til den ydre verden, men også på det åndelige plan ("Gelassenheit"). Først når mennesket står helt tomt over for Gud, kan Gud øve sit værk i mennesket. Aldous Huxley taler i denne forbindelse om at give afkald på det lille selv - for at finde det store Selv. Og jeg har før brugt ordene at give afkald på alt begær. Men her må jeg være fair og sige, at Aldous Huxleys "lille selv" ikke kun begrænser sig til 'begær', men at "tavsheden" må gælde mere end viljens tavshed - må gælde mere end begærets udslukkelse. Mere om dette i hans kapitel 'tavshed' i bogen "Den evige filosofi". Det glæder mig, at du vil være med til at diskutere temaerne fra denne bog Fred, Thomas
|
Top
|
Svar
Citer
|
|
|
#14087 - 08/11/2012 15:06
Re: Den Evige Filosofi
[Re: Arne Thomsen]
|
bor her
|
Registeret: 30/03/2008
Indlæg: 759
Sted: Sverige/Danmark
|
|
Ja, Arne, endnu engang bekræfter du min velunderbyggede påstand, at du ikke ønsker at forstå. Du har dannet dig en mening om Rumis digt ud fra en dansk oversættelse, af en engelsk oversættelse baseret på et gætteri om, hvordan man opfattede skrevne ord i Mellemøsten i det 12. århundrede, og så er sagen slut for dit vedkommende. Prøv at læse en anmeldelse af en ny digtsamling. Så vil du se, at de litteraturkyndige anmeldere kan være meget uenige i tolkningen af værket, og det har slet ikke været igennem de mange oversættelsesled, som enhver sprogforsker kan fortælle dig, vil forvanske den oprindelige mening. Den almindelige betydning af ordene i et digt er revnende ligegyldig. Deres formål er kun at overføre/genkalde en følelse, som digteren havde, da han skrev teksten. Det kaldes at læse mellem linierne. Derfor er det ekstra morsomt, at du, som hele tiden hævder at kendsgerninger ikke er tilstrækkelige til at forstå verden, baserer din fortolkning på nogle konkrete ord, som har fjernet sig langt fra det originale digt, og ignorerer, at Rumis digtning er nært knyttet til sufismens verdensopfattelse i det 12. århundrede. Sufismen har som andre religiøse opfattelser ændret sig gennem århundrederne, men hvad der ikke har ændret sig er sprogrytmen, kaligrafien og ney fløjtens lyd, og netop den er en nøgle til at forstå både sufismen og Rumi, for han kaldte fløjtespillet for universets musik. Min opfattelse af Rumis digte ændrede sig radikalt, da jeg i Konya lyttede til dem på arabisk, akkompagneret af tonerne fra ney fløjten. Først da forstod jeg for alvor, hvorfor mennesker for nihundrede år siden elskede hans digte, og at man fortsat i dag valfarter til hans grav. Du kan tolke Rumis digte som du vil, Arne, men hvem er det egentlig af os to, der er begrænset i sin opfattelse og mangler en dimension i sin tilværelse. Mvh Ole Bjørn :o)
|
Top
|
Svar
Citer
|
|
|
annonce
|
|