Uha.

Godt jeg ikke har nogen ære.

Hvis du havde en sober æresfølelse, Arne, så ville du medtage de udtalelser, jeg refererer til, hvor du f.eks. skriver:


og

og


Her praktiserer du selv "personfnidder" og forholder dig netop til det, som du kalder mit personfnidder.

Men jeg har ikke udtalt mig på andres vegne. Jeg skrev:

Jeg refererer, hvad de selv har givet udtryk for i deres indlæg, og det kan enhver læse selv.

Dit citatfusk har åbenbart ingen ende.

Du har undveget at svare på næsten alle de spørgsmål, som Simon, Hanskrist og jeg har stillet dig. I stedet for at holde dig til emnerne, vælger du at gå efter personerne for at undgå at svare.

Du skulle være den sidste til at klage over debatniveauet, sålænge du ikke gør en indsats for at gøre det mere sagligt.

Ole Bjørn :o)

Kære Arne,

Jeg synes, at du viser en rigtig fin balance mellem at "vende den anden kind til" og bevare den selvrespekt, der lader dig sige fra. Jeg tvivler på, at nogen vil være uenige i dette (måske med undtagelse af de to der blev smidt ud af kristelig dagblads offentlige debatportal, og som nu forsøger sig med en intimiderende adfærd i andre afkroge af '.dk' - stadig lige afmægtige, stadig lige afslørende af ingen andre end dem selv).

At vende den anden kind til er ikke at besejre den anden, men at besejre sig selv. Dette kunne T. ikke... han har det forhåbentligt til gode

Må enhver inspireres af din sobre debatstil.

I friheden er der ingen injuriegrænse.

hver mand må stå for sin egen mening.

Al tale om ære og injurier er blot et tegn på svaghed.

Et godt eksempel er muslimernes æreløse æresbegreb som blot er selvfølelse og sentimentalitet.

Deres sentimentale og vederstyggelige æresbegreb gør det muligt for dem at dræbe deres egne døtre fordi de føler sig krænket i deres såkaldte ære.

Dette er æreløst og en vederstyggelighed.

Sand ære er at mene hvad man mener og stå fast ved det uanset hvad omverdenen pådutter én.

Ære er ikke forfængelighed og et ønske om at blive accepteret i en modbydelig social sammenhæng, som blot er et udtryk for at blive tilfredstillet i ens eget sinds uvidendene tilbøjeligheder.

Sand ære er at stå fast på sit ord, fordi det er det man i sandhed mener uanset hvad andre siger og uanset hvilke besværligheder man møder for sin overbevisning.

Stolthed er forfængelighed og i den findes findes ingen ære. Der findes kun kærlighed og kærligheden er komplet uden ære.

Ære er til enhver tid et forfængeligt begreb,