Ka' du nu heller ikke igenkende spørgsmål, når du ser dem? ;)

Dine tanker har intet at gøre med filosofi. Du kredser bare rundt om overtroiske idéer fra religiøse menneskers udpluk, der slutter dér hvor filosofien begynder – som eksempelvis ”din” idé om bevidstheder der flagrer rundt om dine ører, uafhængig af neurologiske og kognitive processer der afgørende former mennesketanker. Beklager, men den slags er religiøs overtro, og har intet at gøre med filosofi.

Desuden gik du atter fejl af pointen, ja konteksten du valgte at flagre uden om med dine "bevidstheder" - den så opr. således ud:

"Man kan selvfølgelig diskutere def. af livet som begreb, men mennesker kan ikke alene skabe store livsforandringer, men tillige skabe livsformer og mutationer – menneskets udviklingsstadie kan i sig selv forklares gennem en ”skæv mutation” der katalyserede forandringer ved selve livsformen, som også kan kaldes ’livet’. Selve bevidstheden må grundlæggende betragtes som en egenskab der ved biokemiske processer forstærker individets evne til overlevelse, og er således pr. def. en nyttefunktion der knytter sig til instinktive driftsimpulser, hvor begæret udtrykker de behov der ligesom kærligheden muliggør en reproduktion og yngelpleje, så også dér er egoistiske fordele tilknyttet en egenvilje"..

mvh
Simon

"Ka' du nu heller ikke igenkende spørgsmål, når du ser dem?"

- Jo, og netop dit spørgeri for mig til at sige - endnu engang - at du ikke argumenterer for dit postulat ved at stille spørgsmål.

"Dine tanker har intet at gøre med filosofi."

- 'Body mind problem' er ikke "mine" tanker, men en af filosofiens problemstillinger igennem århundreder.

- Du mangler derfor endnu at argumentere for dit postulat om bevidstheden med den givne 'funktion', som du sagde, den har. Og du mangler stadig at tage højde for de filosofiske problemstillinger, der problematiserer området.

- Jeg kalder på din tante, når du får kridtet skoene. Og glem alt om at kalde hende religiøs, for der er ikke skyggen af religion i kravet om, at du tager dine postulater alvorligt og argumenterer for dem.

Mvh.
Din Onkel

Vi kommer ikke videre med dig ;)

Kort og godt, gir det jo altså ikke megen mening at du knalder sådan en gang sludder på opslagstavlen her:

"The hard problem of consciousness, formulated by David Chalmers in 1996, deals with the issue of "how to explain a state of phenomenal consciousness in terms of its neurological basis"...

- hvis du alligevel ikke er istand til at forklare os hvor du observerer bevidsthed udenfor neurologiske processer, vel? Og gør du andre menneskers meninger tilo dine, da må du naturligvis også kunne argumentere for deres relevans, og det kan du ikke.

mvh
Simon

"hvis du alligevel ikke er istand til at forklare os hvor du observerer bevidsthed udenfor neurologiske processer, vel?"

- Du skal argumentere for dit postulat, Simon. Her følger det:

#10095 - 20/09/2010 16:41
"Selve bevidstheden må grundlæggende betragtes som en egenskab der ved biokemiske processer forstærker individets evne til overlevelse, og er således pr. def. en nyttefunktion der knytter sig til instinktive driftsimpulser"

- Hvor end du gerne vil, så skal andre ikke argumentere for et alternativ, som du stiller dem i udsigt. DU skal argumentere for DIT postulat. Egentlig ret simpelt, hva'?!

- Det er egentlig lidt synd (og lidt komisk) for dig, at du vedbliver at citere et citat, jeg bragte af Chalmers, idet han netop påpeger PHENOMENAL consciousness, hvilket tillige fjerner det krudt, du tror, der er i dit spørgsmål. Prøv engang at sætte dig lidt ind i tingene, idet begrebet problematiserer dit postulat yderligere - men er det svært for dig at følge de problematiseringer, der har været kendt i århundreder, kan du starte med at argumentere for dit postulat (psst, det gør man ikke ved at stille spørgsmål).

- ...og argumenter så lidt for dit postulat.

Venlig hilsen
Din familie

Hej Arne,

Mange tak for din venlige feedback.

Det er mit håb, at mennesket i stedet for at skabe en masse konstruktioner og forestillinger, der fastlåser, begrunder og undskylder deres vilje til at være en egen-vilje, lærer hjertets frihed at kende.

Ligeledes er det mig en glæde at blive inspireret, bl.a. af dit sufisme-citat og af dine tanker og oplevelser omkring Væren.