1
registreret
(1 usynlig),
330
gæster og
162
søgemaskiner online. |
Key:
Admin,
Global Mod,
Mod
|
|
|
#10095 - 20/09/2010 16:41
Re: Et andet syn
[Re: Anonym]
|
veteran
|
Registeret: 04/04/2008
Indlæg: 4683
|
|
”Vores tilskikkelser eller mangel på samme ændrer ikke på livets meningsessens”.
- Dette er bare en gentagelse af illusionen religioner skabte om livets mening. Men livet har jo ingen mening at tilbyde dig, det er dig der har en mening om livet - gennem en tro der fra religionen blev dig givet…
”Mennesket kan uden tvivl skabe mening, men dets konstruktioner ændrer ikke på livet, som det er - et sted til at udvikle en bevidsthed ud over egenvilje og begær”.
- Man kan selvfølgelig diskutere def. af livet som begreb, men mennesker kan ikke alene skabe store livsforandringer, men tillige skabe livsformer og mutationer – menneskets udviklingsstadie kan i sig selv forklares gennem en ”skæv mutation” der katalyserede forandringer ved selve livsformen, som også kan kaldes ’livet’. Selve bevidstheden må grundlæggende betragtes som en egenskab der ved biokemiske processer forstærker individets evne til overlevelse, og er således pr. def. en nyttefunktion der knytter sig til instinktive driftsimpulser, hvor begæret udtrykker de behov der ligesom kærligheden muliggør en reproduktion og yngelpleje, så også dér er egoistiske fordele tilknyttet en egenvilje.
Det kræver selvfølgelig man ser på mennesket som fænomen betragtet, hvor det ikke nytter at resignere fra hvad mennesket i grunden udtrykker gennem biologiske egenskaber i det sociale, hvor netop illusionerne religioner skabte kun har undertrykt mennesket gennem at skabe afstand til en dybere forståelse af menneskets egentlige natur. Så den ondskab religioner gennem årtusinder har haft så travlt med at internalisere i menneskets selvforståelse, den bygger blot på tilvalg af uvidenhed og illusioner skabt i ren og skær forfængelighed over idéer om menneskets som et guddommeligt afkom. Mennesket er i kraft af sin natur egoistisk, men kan som alle andre dyrearter og da specielt i kraft af ekstremt udviklede evner, overskue fordele for fællesskaber der gavner individet selv, det må man erkende. Man må forstå de drivkræfter der styrer os, før vi kan skabe gode regulativer der øger selvkontrol, og den slags har religioner på ingen måde været behjælpelig med i kraft af nissehistorier om det mennskelige. Man opløser jo ikke egen forgængelighed fordi man fantaserer sig ud af naturen med håb om efterliv man godt kunne tænke sig var virkelighed, på den måde fjerner man sig i stedet fra mulig erkendelse og viden der er afgørende nødvendig. Så selvsagt må man flytte fokus imod en kritisk undersøgelse med valide beskrivelser af de forhold man ønsker at vide noget om – hvor uvidenhed naturligvis ikke kan fyldes med en gammel religiøs overtro, der bare optager pladsen hvor de ubesvarede spørgsmål skal stå og råbe på et fornuftigt svar. Det hjælper fx ikke Hans bare at digte senere tiders psykologiske arbejdshypoteser ind i forestillinger om de motiver der drev antikke kristne demagoger til at rende rundt og udbrede en overnaturlig tro der heller intet forhold havde til livet og menneskets natur dengang – Hans’ pusler bare brikkerne rundt og presser dem ind hvor han synes de passer ind i forestillinger han godt kan lide, helt på linie med måden kristne troende også siden har agiteret for religiøs overtro!
I bund og grund klarer vi jo fint at skabe meningsfyldte liv gennem uens kulturformer, og der er bestemt ingen der siger vi skal være ens, men at sige kærligheden er meningen med dit liv, viser kun noget om meninger man favoriserer, ikke noget om livet man udtrykker sig om. Livet kan være så meget, men livet mener ikke og en ski' om noget som helst. Meninger er noget vi mennesker sysler med, så det er vore meninger vi må teste for sandhedsgehalt i form af beskrivelser evt. senere tiders population kan bruge til noget, og da blir tro lidt her og dér alt for usikkert en grundlag for antagelse, hvorfor vi igen ender i udgangspunktet: hva' fanden ska' nogen bruge den (over)tro til? ;)
Mvh Simon
Redigeret af Simon (20/09/2010 16:56)
|
Top
|
Svar
Citer
|
|
|
#10096 - 20/09/2010 17:22
Re: Et andet syn
[Re: Simon]
|
|
"Selve bevidstheden må grundlæggende betragtes som en egenskab der ved biokemiske processer forstærker individets evne til overlevelse"
- Andre betragter bevidstheden som et biprodukt afhægtet den biologiske overlevelse, idet selve qualia strengt taget ikke kan ses som en nødvendighed, da de fysiske processer kunne forløbe mekanisk uden selve oplevelsen som oplevelse. Robotter kan også lære at reagere uden selve oplevelsen (f.eks. følelsen af frygt). Man kan forestille sig, at de fysiske processer i al deres kompleksitet kan forløbe uden nogle, der oplever dem. Derfor spørgsmålet: Hvorfor qualia?
- Fra wiki, consciousness:
- The hard problem of consciousness, formulated by David Chalmers in 1996, deals with the issue of "how to explain a state of phenomenal consciousness in terms of its neurological basis".
- Eccles and others have pointed out the difficulty of explaining the evolution of qualia, or of 'minds', which experience them, given that all the processes governing evolution are physical and so have no direct access to them. There is no guarantee that all people have minds, nor any way to verify whether one does or does not possess one.
- Bevidstheden er en langt større gåde for filosoffer og videnskabsmænd, end mange umiddelbart vil tro. - Relevant læsning kan foretages ud fra begreberne: 'Mind body problem' og 'qualia'.
- Hvis du vil diskutere bevidsthed, Simon, i stedet for blot at påstå diverse, så må du se problemstillingerne (videnskabelige såvel som filosofiske) i emnet.
|
Top
|
Svar
Citer
|
|
|
annonce
|
|