tankevirksomhed er tid, den er erindringens reaktion formuleret i ord og billeder.


Nej og atter nej,,,

men du fortsætter med at påstå nøjagtig det samme igen og igen.

Dette er ikke tankevirksomhed, det du nævner. Og skulle det være det, da må det være det der foregår på et plejehjem når man lever time efter time i ensomhed og reflektion, fordi man ikke er med i noget mere, ikke mere deltager i noget liv der kunne udfordre til tankevirksomhed.

Erindring er erindring.

Og skulle du blive udfordret med den opgave at du skulle skrive din selvbiografi, da ville du blive tvunget til lidt tankevirksomhed, pga opgaven. At løse denne opgave stiller krav til din tankevirksomhed.

At finde ud af hvad Paulus mener, kræver tankevirksomhed og studier og masse af learning.

At møde et stykke musik som en anden person har komponeret og indspillet og synger til, dette er et udtryk for kreativ tankevirksomhed som du modtager og som gerne skulle skubbe lidt til dig og inspirere dig til yderligere tankevirksomhed. Måske du selv bliver musiker derved, men din reaktion på dette stykke musik er tankevirksomhed. Og sådan kunne jeg blive ved og ved med at fortælle om hvordan vi udfordres fordi vi lever i kultursfæren og noosfæren, hvor verden 3 konstant udfordrer os til tankevirksomhed. Verden 3, er fra Popper de 3 verdner, og Habermas refererer indimellem dertil.

Vha sproget, er det sådan at en million millard hjerner arbejder sammen, og med medie og kommunikationssamfundet og især internettet dette virker mere effektiv end nogensinde før. Og det er nu sådan at 10 hjerner i udveksling tænker bedre end 1 hjerne. Og da du refererer til tænkning som alene den ensommes reflektion over sit liv, så er du ude i østens religiøse metode, hvor man mediterer på sig selv og ender med at gå til grunde i sig selv. Dette er ikke metoden i vesten, man tror i vesten ikke på denne vej til selverkendelse, for i vesten mener man at man lærer af hinanden, hvilket man kun kan ved at bruge sproget, altså kommunikere med hinanden, og dermed bliver udfordret til at tænke og forstå. Derudover forholder man sig til videnskaberne og er hele tiden i rapport med dem.

Tankevirksomhed er for eksempel at få smidt et manual om hvordan noget teknik virker i hovedet. Det er at løse opgaven med selvangivelsen. Det er at gennemføre en uddannelse eller løser opgaver på jobbet.

Tankevirksomhed er et stykke arbejde som alt andet. Og erindringsreflektionerne kan kun være en forsvindende del af den tankevirksomhed som mennesket konstant hver dag tvinges til at gøre og udføre.

Man har netop fundet ud af i dag at de ældre ikke må sætte sig ned og synke sammen i deres erindringer, men at de skal udfordre hjernen med opgaver der kræver tankevirksomhed.

At tænke er at udføre et stykke arbejde i forbindelse med en opgave løsning. Og de fleste opgaver mennesker får at løse påtvinges dem udefra.

Så din ide om hvad tanker er, kunne komme fra en mand ved navn Krishnamurti, der for mig at se led af præfrontal demens. En mand der virkede til at simre rundt i sit eget sind, hvor der kun er erindringer og reflektioner tilbage, det der også dominerer de ældre der er ved at kede sig ihjel på plejehjemmet fordi de er stået af i forhold til at participere i samfundslivet. Når ens liv er blevet så kedeligt at der kun er erindringerne tilbage da går det hurtigt tilbage med præfrontal cortex, pandevirksomheden og demens lurer lige om hjørnet.

Kierkegaard var klar over problemet og han kaldte det reflektionssyge. Men at dette skulle dække hvad tænkning er og hvad det er at være et sprogbrugende væsen, har jeg dog aldrig stødt på før.


kort og godt så er tankevirksomhed ikke en passivitet som du beskriver det konstant, men en aktivitet og hårdt arbejde, eller i det mindste et stykke arbejde.

mange kærlige hilsner HansKrist.

Korrekt HansKrist.

Det er jo det, jeg har skrevet hele tiden. Tid er tankevirksomhed, det er fortiden som bevæger sig som tanke gennem nuet ind i fremtiden.

Fortiden er erindringen og fremtiden er tanken om det, der kommer. Fortiden eksisterer kun som erindring, den har været men er ikke længere og fremtiden bliver kun til virkelighed når den bliver til nutid.

Det nuværende er i al evighed det eneste der eksisterer.

Hvis vi lever i tid, så ender vi som du beskriver, på et plejehjem ude af stand til at forholde os til nutiden fordi hele vores liv kun er tilstede som erindring af fortiden eller forventning om fremtiden.

Jeg mener ikke, at tanken skal udslettes. Jeg mener, at den skal forstås.

Hvis man, med alle sanser åbne, forholder sig til det nuværende, vil man se, at tanken er fortidens bevægelse der, som forventning og drøm, bevæger sig ind i fremtiden eller erindrer fortiden.

Man skal ikke udslette det. Blot se, at sådan er det.

Så skelner man og tanken bliver klar og skarp og følelsen ligeså. De hører op med at vikle sig ind i hinanden og så kan man bruge tanken forstandigt.

Der, midt i den eksistentielle virkelighed er der kun en eneste forskel mellem ingenting og alting og det er følelsen.

Tankens stilhed er ikke intethed. Den er en brusende strøm uden ord og mål, kaldet lidenskab.

Lidenskab er kærlighed og livets inderste kilde, ordene fører den kun på afveje. Ladt alene finder den sit eget udtryk.

Hej Hanskristus.

"Man har netop idag fundet ud af, at de ældre ikke må sætte sig ne og synke sammen i deres erindringer, men skal udfordre hjerne med opgaver der kræver tankevirksomhed."

Jeg mener dette er en meget gammel "opfindelse" du her har fundet frem og ikke lige fra "idag", de fleste ved vist at man netop skal være kreativ, selvom man er blevet pensionist, for ikke at falde sammen og tilbage i bare erindringer.
Jeg har en søn med et godt ingeniør job, der ikke er bange for at spørge om min mening i forskellige ting han beskæftiger sig med i sit job og som jeg tidligere beskæftigede mig med, det er da rart at stadig at blive spurgt til råds og så kunne give gode råd.

Hvad angår fuglene så tror jeg nu også, at de er i stand til at tænke, især dette med at "min" solsort hakker i æblerne hver gang jeg ser på den, som om den vil fortælle mig" det her smager sku godt, bare kom med mer".
Men som sagt jeg har det bare fra mig selv, solsorten har ikke fortalt mig det med egne ord.