Hørte jeg nyligt i podcast ”Biblen Leth fortalt” på dr lyd - altså at han var fundamentalist, det andet står jo i bibelen, men ja, jeg læser også skriften at Paulus trods lidt slinger i forklaring af opstandelsen dog mener, det han siger er sandt. Han har det jo fra den opstandne Kristus.

Nej det gør jeg ikke, men jeg ved hvad det vil sige at være åben, som er en betingelse for at elske næsten som sig selv, og for at elske og blive elsket, som jo som reglen er let nok når tilliden er tilstede. Straks sværere når man står overfor selvfede og aggressive individer.

"Hørte jeg nyligt i podcast ”Biblen Leth fortalt” på dr lyd - altså at han var fundamentalist"

jeg var dybt rystet, og Kristian Leth som jeg ellers havde haft som min helt store helt, havde store forventninger til, også fordi han var så fascineret af Paulus, men lige der i forbindelse med hvad der blev sagt i den udsendelse blev jeg så skuffet at jeg ikke mere gider høre hans udsendelser,,, jeg blev også "uvenner" med Michael Falch, der blokerede mig, selv om Kristian Leth forsøgte at gyde olie på de oprørte vandene, - så lykkedes det ikke at få en fornuftig samtale op at stå før MF (han tålte ingen debat om Paulus (Paulus var fundamentalist som alle flipper typer mener, også Tikka og VML folket)) havde blokeret mig.

jeg er virkelig ikke enig med hvad Kristian Leth fik sagt om Paulus i en af udsendelserne og ja jeg er ej heller enig med dig Tikka, i hvordan du læser og fortolker Paulus,,,, og det er altså ej heller den moderne Paulus forskning,, de siger det stik modsatte af hvad du hævder,,,,

"det andet står jo i bibelen", men ja, jeg læser også skriften at Paulus trods lidt slinger i forklaring af opstandelsen dog mener, det han siger er sandt. Han har det jo fra den opstandne Kristus.

"det andet står jo i bibelen" -- det kommer jo sørme an på hvordan vi opfatter det vi læser i bibelen, det vi læser hos Paulus. Paulus kan forstås bogstaveligt og han kan forstås ud fra den stærke Guds Ånds Åbenbarings Spiritualitet han hævder vi alle har del i, hvor han efter Jesus død forlanger os alle at tænke videre over tingene da vi alle har Kristi Tanker direkte fra Gud.

Intet kan være mere udogmatisk og mindre fundamentalistisk, ingen dogmer og trostvang og ufrihed vil han godkende, for hvor Ånden er der er også altid Friheden og Troen er altid virksom i kærlighed og gør ikke næsten noget ondt. Ja man kunne blive ved, "tænk dog selv om hvad jeg siger til jer", og vi skal lovsynge med vores forstand om tingene. Manden var ufatteligt rummelig og tolerant og han satte/skattede tydeligvis kvinderne højere end mændene er der noget der kunne tyde på i Romerbrevet.

Der hvor vi kan sige at han bliver højrystet er når nogen forsøger at tage den Frihed vi har i Kristus fra os (ting der ikke er fra Gud men som er menneskeværk). At der hvor Ånden er der er også altid Friheden ser ud til at have været der hvor han vil sætte hele sin person anseelse og autoritet på spil. At nogle fjoller rundt i forståelsen af dette at være i Kristus tar han med et smil, siger han nå pyt med det, vi klarer os nok til trods og vi må sørme sige at han for al fremtid har sikret friheden (åndsfriheden) og tænkningen og hvidglødende ekstatisk entusiasme og begejstring - glæde og jubel og sang og musik en hel central stilling i kristendommen for altid - såvel som kærligheden mellem mennesker - som er hvad han altid vil bøje sig for i sin iver efter at beskrive vores i Kristus Væren og åbenbare for os Guds Hemmelighed Kristus.


Paulus arver eller overtager apokalyptiske forestillinger om at Jesus vender tilbage og han arver eller overtager det med opstandelsen,,, begge dele løser han på en for os moderne menneskers videnskabelige forståelse tingene på en meget tilfredsstillende måde,,,,,,

Paulus vil gerne drøfte opstandelsen, hvordan det skal forstås og han gør det. Vi kan sige han fornærmer ingen, men han løser også problemet, da Kristus Virkeligheden, den Gud Helligåndens Ny Væren og Virke/Virkelighed der ret for alvor tog sin begyndelse med mennesket Jesus forsætter med uformindsket styrke efter Jesus død, så den Inkarnations Virkelighed med Gud, i kraft af Gud - der med mennesket Jesus brød igennem i verden og tog sin begyndelse forsætter fra menneske til menneske, så hvad der gjaldt Jesus gælder alle os der er i Kristus. Ifølge Paulus kan vi ikke projicere det med Gud og mennesket ud og over i Jesus, det er i os, det gælder os mindst lige så meget. Det er en lang historie, men var hvad der væltede mig, bjergtog mig, da jeg som voksen begyndte at læse Paulus, jeg blev blæst bagover af en Spiritualitet jeg aldrig havde mødt før lignende nogen andre steder og guderne skal vide jeg var meget vel orienteret i alle spirituelle miljøer i Danmark hvor jeg nød stor anseelse hvis det var frit og kreativt og udogmatisk, mindre populær var jeg i de overtroiske fundamentalistiske guru bevægelser. Men Paulus slog alt hvad jeg hidtil havde kendskab til (i Frihed og Ånd og Healing og Kærlighed) og sådan en vækkelse gælder også Luther og Albert Schweitzer og Karl Barth og Paul Tillich og David Suchet (Hercule Poirot) og Alain Badiou med millioner af andre mennesket gennem alle generationer de sidste to tusinde år.

Iørigt når Kristus er blevet alt i alle for at Gud kan være alt i alle, da er Jesus Kristus tilbage hos os i form af Gudsriget oprettet. Dette var Paulus' geniale og forstandige korrekte løsning at Jesus Kristus ville vende tilbage. Og det er så sandt som det er sagt, for der findes nemlig kun kærlighed der kan oprette Gudsriget som aldrig kan oprettes ved hjælp af magt og tvang. Gudsriget vil aldrig igennem magt og underkastelse og tvang og lovreligion og askese, ideer om rent og urent, kunne oprettes. Hvis man først får øjnene op for hvad der findes om hjertet og kærligheden hos Paulus bliver man rørt, bevæget, til tårer, ja det skete for mig, jeg troede faktisk ikke manden havde så stærkt denne side af sagen i sin forkyndelse.

at jeg er så vældig bjergtaget og begejstret for Paulus skyldes at han blev mit livs turning point, livs omvendelse, han blev virkelig far til mig i Kristus, det var ham der iklædte mig Kristus. Fra den dag af, var jeg ikke længere overtroisk, eller søgte jeg ikke længere vildfarelse og overtroiskhed, alt dette religiøse pjat blev afløst af hvidglødende Spiritualitet, ekstatisk begejstring glæde og højt humør og entusiasme, spontanitet og engagement --- spiritualitet og det religiøse var ikke noget mærkeligt noget men hørte vores liv eksistens og entreprenante hverdag til,,,,, den paulinske spiritualitet var bedre end alle psykologer og psykiatere tilsammen og ikke mindst var den paulinske spiritualitet så fyldt med Healing Power, Helbredelse at lægerne blev uinteressante at henvende sig til - Gud Helligånden klarer jo tingene

egentlig har jeg aldrig troet, ikke engang som dreng ville jeg tro, og da jeg så endelig møder Paulus hvor vi overhovedet ikke skal tro noget som helst i den forstand vi moderne mennesker forstår tro, ja så var det jo bare skønt og befriende at jeg ikke skulle vogte mig for at han ville tvinge mig til at tro noget,,,

hader tro, ja min hjerne skal bruges til at tænke med, ikke til at tro noget (ikke til en million milliard bibelkonkordantiske trosforestillinger), og at tro Bibelen fra a - z har jeg altid været dybt rystet over nogle mennesker kunne finde på at gå igang med,,, hvis man gør det så har man jo overhovedet ikke TRO som Abraham og Paulus og ja Luther og Paul Tillich og R Otto retteligen forstår TROEN

min hjerne skal være fri og ikke tynget af en million milliard bibelkonkordantiske trosforestillinger,,, min hjerne skal være fri til at kunne tænke kritisk om alting

min tålmodighed bliver virkelig sat på prøve når der snakkes om tro uden at tro overhovedet er defineret, som fx du gør Tikka som vores Jan ABC gør, som de gør i radio og tv,,, jeg kan slet ikke have med dette at gøre,,



det undrer mig at jeg igen skriver på Trosfrihed, havde egentlig tænkt mig at det var et afsluttet kapitel for altid,,, og der kunne gå uger imellem at jeg var inde og kigge, og det var ret tilfældigt jeg lige gik ind en dag hvor du Tikka havde skrevet dit indlæg om bevidstheden og at Jesus var super troende,,, hvis TRO omgøres til et bevidsthedsprodukt mennesket selv skaber gennem at de forestiller sig hvad der står i bibelen er sandt,,, så reagerer jeg


iøvrigt alt hvad der hører Guds Ånd til har åbenbarings karakter, ellers kommer det jo blot fra vores egen ånd,,,

ja al religiøsitet har ekstatisk åbenbarings karakter over sig, ellers hører det ikke ind under det religiøse spirituelle,,

åbenbaring har ikke nødvendigvis noget at gøre med Johannes Åbenbaring eller apokalyptiske forhold,,,

åbenbaringer har alle mennesker brug for i deres liv,, intet værdigt menneskeliv uden åbenbaringer

Jeg kan ikke forklare dig hvad det dækker over, da jeg allerede har forklaret det så klart og tydeligt og pædagogisk som det kan gøres, et utal af gange igennem årene her på Trosfrihed, og ingenting hjalp det, så det kan ikke lade sig gøre.

Men for eventuelle andre på sidelinjen:

Part 1:

Livet i Kristus, ja at være i Kristus som er kristendommens grundessens er mit liv gennemsyret af. Vores Mystiske Væren i Kristus - vores Kristusparticiperende eksistensforvandlende Ny Natur, de Nye Skabning vi er i Kristus - er kristendommens grundessens. Vores dåb er at blive iklædt Kristus - at Kristus vinder skikkelse i os.

Paulus skriver at han kun gider tale om det som Kristus har udvirket i hans liv og han skriver "jeg lever ikke mere selv, men Kristus lever i mig". Det siger Paulus, selv om alle vi andre og ja han selv, ikke et øjeblik er i tvivl om at Paulus personlighed eller person og selv på ingen måder er død eller fornægtet og ydmygt selvudslettet - men altså på samme tid udvirker Kristus mægtige gerninger i Paulus' liv - Kristus er en mægtig virkende kraft - ja det er at være grebet af Ånden og drevet af Ånden - Ånden lig med Gud Helligånden selv - lig med Gud selv - Gud i mennesket - Gud inkarneret - Gud i os.

Mit livs religiøse turning point eller omvendelse, blev mit møde med Paulus brevene (de 7 uden tvivl ægte + Kolossenser Brevet og Efeser Brevet der af de fleste idag også regnes for ægte Paulus breve, ihvertfald er der i åndelig forstand intet her der strider imod hvad der står i de 7 ægte).

På det tidspunkt har jeg studeret Psykologi og Medicin ved Århus Universitet og filosofi ved Odense Universitet + jeg havde gennemført en hel del selvstudier - studeret store stofområder udenfor pensum på mine studier (fx læst Harald Høffding og Bertrand Russell og Bergson og Schopenhauer). Jeg var meget studie aktiv, engageret, og idag kan jeg sige (hvad jeg ikke dengang turde tro på fordi jeg var ordblind) jeg var meget højt begavet, hvilket kom til udtryk i mine præstationer på især medicinstudiet (dog psykologien har altid været mit hjertebarn).


Det skal også lige indskydes at jeg har været dybt involveret og engageret i stort set alle New Age miljøerne i Danmark, ikke mindst de Terapeutiske New Age miljøer - ja jeg har været på et utal af internat kurser og mine forældre var mildest talt rystede over at de penge jeg tjente i min fars byggefirma blev brugt herpå. Så den blomstrende Nyreligiøsitet i Danmark var jeg fuldstændig fortrolig med såvel som Jungiansk Psykologi.

Så jeg er meget intelligent og akademisk trænet (og meget mere bredt vel orienteret end de der kun har holdt sig til pensum) og jeg har stor livserfaring (med fx kvinder og hårdt arbejde i byggebranchen) så jeg er svært at sætte i bås og er altså ikke den typiske intellektuelle akademiker da jeg møder Paulus og begynder at læse ham og studere ham ud fra hvad eksperter, Paulus kendere, har sagt om Paulus, har fundet frem til om Paulus.

Altså den min dannelse og brede akademiske baggrund jeg har med i min rygsæk da jeg ret sent i livet (omkring de 40 år) pludselig begynder at studere Paulus er måske forklaringen på at jeg straks forstår Begivenheden Kristus og dette at være i Kristus (1)*, som alt er centreret omkring og bygget op omkring, hos Paulus.

Således bliver jeg iklædt Kristus ved blot at studere Paulus, og ja dermed er Paulus blevet far til mig i Kristus.

Mange lærde mennesker har haft Paulus som deres livs Damaskusoplevelse eller omvendelsesøjeblik her i livet. Eller mødet med Paulus har for mange kendte lærde mennesker betydet deres livs turning point. Mest kendt er Luther nok og Paul Tillich og Karl Barth og Albert Schweitzer (som jeg ofte citerer fra), mindre kendt er det at det samme gælder Rudolf Steiner, også fordi det virker så paradoksalt overraskende at det skulle være tilfældet.


Da jeg mødte den "i Kristus Spiritualitet" der fandtes hos Paulus blegnede alt andet spiritualitet jeg havde kendskab til, og hvad jeg ikke havde kendskab til er ikke værd at tale om, jeg var nok den mest dybt engagerede og vel orienterede i Danmark, i alle de sprituelle miljøer og bevægelser der er værd at tale om, der var i Danmark i de år hvor New Age blomstrer smukkest og vildest.

Men Paulus slog alt - aldrig har jeg mødt så stærk en spiritualitet - med så store sjælskræfter energier og dynamikker på spil.

Jeg blev af mit møde med Paulus væltet omkuld, blæst bagover af min kontorstol som Fl Vang nogle gange sagde om mine religionsskriverier på "religion .dk".

Selvfølgelig også fordi min brede dannelsesbaggrund jo gjorde at jeg kunne se ham i lyset af fx Jung og Schopenhauer, og moderne klinisk psykologi og den medicinske neurovidenskab mmm, således forstod jeg dybden og rækkevidden og relevansen af Paulus' hovedtanker og ideer som jeg kunne relatere til en lang række videnskabelige teorier og filosoffer, store tænkere.

Men jeg ved man intuitivt kan blive vækket af Paulus - erfare sit livs turning point af mødet med Paulus uden at være en hel studeret røverkarl der kan associere og forstå de paulinske hovedtanker og ideer, i relation til andre videnskabelige teorier, filosoffer og store tænkere.

Paulus er det menneske der igennem de sidste to tusinde år nok har helbredt og genopvækket flest mennesker, også helt almindelige jævne mennesker uden akademisk dannelse.

Evangeliernes Jesus billede har gjort et bredt indtryk på flest menneske, men dette er som især en moralsk lære, et religiøst formhedsliv - hvem opfør sig i moralsk henseende mest korrekt, og hvem kan vi pege fingre af og forarges over. Men med Paulus er det meget meget anderledes, nu sker der virkelig noget, intet menneske kommer levende fra mødet med Paulus, hvis først man bliver iklædt Kristus og Kristus vinder skikkelse i os, så er vi ude over kristendommen som blot en lære, et moralske religiøst fromhedsliv og sindelags etik - fordi der er virkelig tale om de Nye Skabninger vi bliver i Kristus. Der udgår en eksistensforvandlende kraft og robusthed og entreprenant virkelyst og innovativ kreativitet fra Paulus brevene som slet ikke findes på samme måde i evangelierne.

dette var part 1


(1)*:

Begivenheden Kristus: den Gud Helligåndens Ny Væren og Liv og Virke/Virkelighed ind i verden ret for alvor begyndende ved mennesket Jesus og som er det der grundlægger de kristne samfund, menigheder, og ja Kirkerne her på jorden.

Det er de kærlige vidnesbyrd om hvad Kristus har udvirket i vores liv der som et Kristusbrev møder andre mennesker der sammen med Helligånden opbygger kirken af levende stene.

Forkyndelsen hos Paulus er altså levende Kristusvidnesbyrd der er i kærligt omløb iblandt mennesker, fra et menneske til et andet menneske, som et Kristusbrev der skrives med den levende Guds Ånd i hjerter, i kød og blod på vores næste (der er tale om det kærlige omsorgsfulde terapeutiske møde mennesker imellem).

Meget vigtigt at forstå at urkristendommen ikke udbredte sig ved at folk sad med næsen nede i hellige skrifter og troede hvad de læste, nej dette fandtes der intet spor af (så fx vores egen bibelfundamentalist Tikka er ikke i nærheden af at forstå tro i en Ny Testamentlig sammenhæng).