|
0
registrerede
6
gæster og
175
søgemaskiner online. |
|
Key:
Admin,
Global Mod,
Mod
|
|
|
Skribent: Hanskrist
Emne: Re: Bibelen for Ateister
|
Arne:
Du har jo i mange år skrevet om din Kristus-tro (Regner med, at du kan acceptere dette udtryk).
Jeg kan ikke forklare dig hvad det dækker over, da jeg allerede har forklaret det så klart og tydeligt og pædagogisk som det kan gøres, et utal af gange igennem årene her på Trosfrihed, og ingenting hjalp det, så det kan ikke lade sig gøre.
Men for eventuelle andre på sidelinjen:
Part 1:
Livet i Kristus, ja at være i Kristus som er kristendommens grundessens er mit liv gennemsyret af. Vores Mystiske Væren i Kristus - vores Kristusparticiperende eksistensforvandlende Ny Natur, de Nye Skabning vi er i Kristus - er kristendommens grundessens. Vores dåb er at blive iklædt Kristus - at Kristus vinder skikkelse i os.
Paulus skriver at han kun gider tale om det som Kristus har udvirket i hans liv og han skriver "jeg lever ikke mere selv, men Kristus lever i mig". Det siger Paulus, selv om alle vi andre og ja han selv, ikke et øjeblik er i tvivl om at Paulus personlighed eller person og selv på ingen måder er død eller fornægtet og ydmygt selvudslettet - men altså på samme tid udvirker Kristus mægtige gerninger i Paulus' liv - Kristus er en mægtig virkende kraft - ja det er at være grebet af Ånden og drevet af Ånden - Ånden lig med Gud Helligånden selv - lig med Gud selv - Gud i mennesket - Gud inkarneret - Gud i os.
Mit livs religiøse turning point eller omvendelse, blev mit møde med Paulus brevene (de 7 uden tvivl ægte + Kolossenser Brevet og Efeser Brevet der af de fleste idag også regnes for ægte Paulus breve, ihvertfald er der i åndelig forstand intet her der strider imod hvad der står i de 7 ægte).
På det tidspunkt har jeg studeret Psykologi og Medicin ved Århus Universitet og filosofi ved Odense Universitet + jeg havde gennemført en hel del selvstudier - studeret store stofområder udenfor pensum på mine studier (fx læst Harald Høffding og Bertrand Russell og Bergson og Schopenhauer). Jeg var meget studie aktiv, engageret, og idag kan jeg sige (hvad jeg ikke dengang turde tro på fordi jeg var ordblind) jeg var meget højt begavet, hvilket kom til udtryk i mine præstationer på især medicinstudiet (dog psykologien har altid været mit hjertebarn).
Det skal også lige indskydes at jeg har været dybt involveret og engageret i stort set alle New Age miljøerne i Danmark, ikke mindst de Terapeutiske New Age miljøer - ja jeg har været på et utal af internat kurser og mine forældre var mildest talt rystede over at de penge jeg tjente i min fars byggefirma blev brugt herpå. Så den blomstrende Nyreligiøsitet i Danmark var jeg fuldstændig fortrolig med såvel som Jungiansk Psykologi.
Så jeg er meget intelligent og akademisk trænet (og meget mere bredt vel orienteret end de der kun har holdt sig til pensum) og jeg har stor livserfaring (med fx kvinder og hårdt arbejde i byggebranchen) så jeg er svært at sætte i bås og er altså ikke den typiske intellektuelle akademiker da jeg møder Paulus og begynder at læse ham og studere ham ud fra hvad eksperter, Paulus kendere, har sagt om Paulus, har fundet frem til om Paulus.
Altså den min dannelse og brede akademiske baggrund jeg har med i min rygsæk da jeg ret sent i livet (omkring de 40 år) pludselig begynder at studere Paulus er måske forklaringen på at jeg straks forstår Begivenheden Kristus og dette at være i Kristus (1)*, som alt er centreret omkring og bygget op omkring, hos Paulus.
Således bliver jeg iklædt Kristus ved blot at studere Paulus, og ja dermed er Paulus blevet far til mig i Kristus.
Mange lærde mennesker har haft Paulus som deres livs Damaskusoplevelse eller omvendelsesøjeblik her i livet. Eller mødet med Paulus har for mange kendte lærde mennesker betydet deres livs turning point. Mest kendt er Luther nok og Paul Tillich og Karl Barth og Albert Schweitzer (som jeg ofte citerer fra), mindre kendt er det at det samme gælder Rudolf Steiner, også fordi det virker så paradoksalt overraskende at det skulle være tilfældet.
Da jeg mødte den "i Kristus Spiritualitet" der fandtes hos Paulus blegnede alt andet spiritualitet jeg havde kendskab til, og hvad jeg ikke havde kendskab til er ikke værd at tale om, jeg var nok den mest dybt engagerede og vel orienterede i Danmark, i alle de sprituelle miljøer og bevægelser der er værd at tale om, der var i Danmark i de år hvor New Age blomstrer smukkest og vildest.
Men Paulus slog alt - aldrig har jeg mødt så stærk en spiritualitet - med så store sjælskræfter energier og dynamikker på spil.
Jeg blev af mit møde med Paulus væltet omkuld, blæst bagover af min kontorstol som Fl Vang nogle gange sagde om mine religionsskriverier på "religion .dk".
Selvfølgelig også fordi min brede dannelsesbaggrund jo gjorde at jeg kunne se ham i lyset af fx Jung og Schopenhauer, og moderne klinisk psykologi og den medicinske neurovidenskab mmm, således forstod jeg dybden og rækkevidden og relevansen af Paulus' hovedtanker og ideer som jeg kunne relatere til en lang række videnskabelige teorier og filosoffer, store tænkere.
Men jeg ved man intuitivt kan blive vækket af Paulus - erfare sit livs turning point af mødet med Paulus uden at være en hel studeret røverkarl der kan associere og forstå de paulinske hovedtanker og ideer, i relation til andre videnskabelige teorier, filosoffer og store tænkere.
Paulus er det menneske der igennem de sidste to tusinde år nok har helbredt og genopvækket flest mennesker, også helt almindelige jævne mennesker uden akademisk dannelse.
Evangeliernes Jesus billede har gjort et bredt indtryk på flest menneske, men dette er som især en moralsk lære, et religiøst formhedsliv - hvem opfør sig i moralsk henseende mest korrekt, og hvem kan vi pege fingre af og forarges over. Men med Paulus er det meget meget anderledes, nu sker der virkelig noget, intet menneske kommer levende fra mødet med Paulus, hvis først man bliver iklædt Kristus og Kristus vinder skikkelse i os, så er vi ude over kristendommen som blot en lære, et moralske religiøst fromhedsliv og sindelags etik - fordi der er virkelig tale om de Nye Skabninger vi bliver i Kristus. Der udgår en eksistensforvandlende kraft og robusthed og entreprenant virkelyst og innovativ kreativitet fra Paulus brevene som slet ikke findes på samme måde i evangelierne.
dette var part 1
(1)*:
Begivenheden Kristus: den Gud Helligåndens Ny Væren og Liv og Virke/Virkelighed ind i verden ret for alvor begyndende ved mennesket Jesus og som er det der grundlægger de kristne samfund, menigheder, og ja Kirkerne her på jorden.
Det er de kærlige vidnesbyrd om hvad Kristus har udvirket i vores liv der som et Kristusbrev møder andre mennesker der sammen med Helligånden opbygger kirken af levende stene.
Forkyndelsen hos Paulus er altså levende Kristusvidnesbyrd der er i kærligt omløb iblandt mennesker, fra et menneske til et andet menneske, som et Kristusbrev der skrives med den levende Guds Ånd i hjerter, i kød og blod på vores næste (der er tale om det kærlige omsorgsfulde terapeutiske møde mennesker imellem).
Meget vigtigt at forstå at urkristendommen ikke udbredte sig ved at folk sad med næsen nede i hellige skrifter og troede hvad de læste, nej dette fandtes der intet spor af (så fx vores egen bibelfundamentalist Tikka er ikke i nærheden af at forstå tro i en Ny Testamentlig sammenhæng).
I er selv det brev, der står skrevet i vore hjerter, og som kendes og læses af alle mennesker, så det er klart, at I er et Kristus-brev, der er blevet til ved vores tjeneste, ikke skrevet med blæk, men med den levende Guds ånd, ikke på tavler af sten, men i hjerter, på tavler af kød og blod.
En sådan tillid har vi til Gud ved Kristus. Ikke at vi af os selv duer til at udtænke noget, som kom det fra os selv; at vi duer til noget, skyldes Gud, som også har gjort os duelige til at være tjenere for en ny pagt, ikke bogstavens, men Åndens; for bogstaven slår ihjel, men Ånden gør levende. 2 Kor 3
og der hvor Ånden er, der er også altid Friheden forsætter Paulus |
|
|
|
