Hej Arne.
Det var et godt spørgsmål du her stillede på årets sidste dag, hvordan skal verden overleve vort stigende behov for ting vi slet ikke behøver.

Her med mener jeg at bl.a. electronic branchen er en af de store syndere, hvis du har en computer der er over 4 år og den skal serviceres, får du ofte at vide, at den er faldet for aldersgrænsen for længe siden, de nye kan meget mere, eller din telefon er lidt træt i batteriet, så koster en ny telefon ikke meget mere end et nyt batteri.

Der bliver smidt megen electronic ud der faktisk intet fejler og de har mange gode metaller i sig som er meget svære og dyre at genvinde, så mange ender bare på lossepladserne.

Men det hele bider sig selv i halen, sælges der ikke nye "dimser" er der nogle der bliver fyrede og hvad skal de så lave?.

Vi ser bl.a.nu at oliebranchen med de lave oliepriser er lettere lammet, det kan nu ikke betale sig at lede efter nye oliefelter på svært tilgængelige steder, det kan så muligvis hjælpe på at finde nye former på energi, men i mellemtiden bliver der fyret folk i olieindustrien, er vi inde i en spiral hvor der ingen vej er ud ?, noget tyder på det, vi er alle fuldstændige afhængige af hinanden, lige fra rig til fattig.

Her til nytår skydes der fyrværkeri af for milliarder af kroner, ingen vil undvære dette festlige ved årsskiftet, jeg må indrømme at jeg selv køber vildt ind af krudt, hvis vi sløjfede fyrværkeriet vil mange fattige mennesker i Kina, Macau mm blive arbejdsløse og endnu fattigere.

Hjulene kan tilsyneladende ikke tåle at gå ned i omdrejninger og de ruller os lige lukt i udslettelse af vor stakkels klode, den kan ikke blive ved med at holde til det, som du også konstanterede.

Et Godt Nytår ønsker jeg alle på Trosfrihed.dk med et håb om at debatten vil eskalere i det nye år, det koster ikke så megen energi at holde computeren igang, så kører vi ikke rundt i bil sålænge mm.

Kære Arne Thomsen og Treram.

Godt nytår til jer og de øvrige debatkolleger. Jeg håber, at det vil være mig muligt at bidrage lidt mere til debatten, end det har været tilfældet i den sidste del af 2008. Vort forum er for godt til at lade det sygne hen.

På linie med Treram synes jeg, at Arne Thomsen har peget på et vægtigt problem – men et problem, hvor løsningerne efter min opfattelse ikke ligger lige for.

Vi er jo alle tre opdraget i en tid, hvor visse gamle dyder var sat i højsædet. Man blev mødt med misbilligelse, hvis man ikke udviste mådehold. Det hørte heller ikke med til god tone at indkøbe forbrugsgoder, hvis man ikke på forhånd havde foretaget en vis opsparing.

Og helt uantageligt var det at tilrettelægge sin privatøkonomi efter pricippet: Køb og smid væk! Især hvis købet af nyt skulle finansieres med forbrugerlån til ublu renter.

Men jeg har en fornemmelse af, at vore gammeldags synspunkter ikke længer bliver accepteret af dem, der i dag står for den politiske beslutningsproces. Når jeg læser de forskellige analytikere, der kloden over fremsætter forslag til imødegåelse af finanskrisen, går det som en rød tråd igennem kommentarerne, at indsatsen bør bestå i at stimulere forbruget.

De mange hjælpepakker, som regeringerne kloden over arbejder med, sigter mod at reparere de finansielle systemer, så produktionen ikke går i stå, fordi dette vil medføre tab af arbejdspladser. Derfor synes det at være en magtpåliggende opgave for politikerne at stimulere forbruget.

Og i det omfang det private forbrug viser nedadgående tendenser, ser politikerne det som en opgave at forøge det offentlige forbrug. Principperne i John Maynard Keynes’ berømte værk »The General Theory of Employment, Interest, and Money« fra 1936 har i det seneste års tid fået en altafgørende betydning i den politik, som man formulerer på globalt plan.

Man kan naturligvis politisk appellere til, at der udvises omtanke for at tære mindst muligt på klodens ressourcer og være bevidst om hensynet til de klimatiske virkninger af det overdådige forbrug. Men jeg er nu lidt pessimistsk med hensyn til, om det vil lykkes.

Thi vi har jo samtidig vor demokratiske ideologi og vor højt værdsatte peronlige frihed at tage hensyn til. Vi kan meget vel deltage i smukke hensigtserklæringer om at spare på klodens ressourcer, men vi rejser børster, hvis nogen kommer og vil presse noget ned over hovedet på os, som begrænser vore personlige udfoldelsesmuligheder. Herunder vore muligheder for at omsætte vore penge til forbrug.

Vi véd så udmærket, at Arne Thomsen har ret i, at vi kører ad helvede til, Men vi stritter imod, hvis man vil forhindre os i at foretage denne tur på første klasse.


Med venlig hilsen

Kristian Pedersen

Hej Arne.

Nu da klimakonferencen i København nærmer sig med raske skridt, skal vi snart til at tænke os om, hvad vil vi med vor klode, skal den overleve eller er vi på vej til at udslette den? og hvad kan/skal vi gøre for at redde den?.

Du sluttede dit indlæg med: hvad er prisen for balance? og du fik ingen svar-sørgeligt må jeg sige.

Den lige afsluttede klimakonference i Bangkok kom ikke sagen meget nærmere, der ser ud til at være for mange og for store krav, som man prøver at få reduceret, for at det hele ikke skal løbe ud i sandet, når de forhåbentlige endelige beslutninger skal tages i København til december.

Endnu har ingen talt om befolkningstilvæksten som et problem, det er en megastor fejl mener jeg, fordi det jo netop er denne der er en af de store "syndere", jordkloden kan ikke kapere denne.
I længden må man nok indstille sig på at der bliver plads til færre mennesker på kloden, hvis de alle skal leve et nogenlunde acceptabelt liv.

Vi kan ikke i det uendelige grave metaller og olie mm, ud af jorden, vi kan ikke fælde alle skovene for at give plads til agerbrug, iltoverskudet vil falde og CO2 udslippet vil stige endnu mere.

Mange vandresurser rundt om i verden er efterhånden meget forurenet af olie, kemikalie udslip og asfalt forurening fra vores veje, så vi vil komme til at mangle godt sundt drikkevand, flere steder er man begyndt at afsalte havvand, for at kunne klare efterspørgslen af vand, hvilket koster meget rent energimæssigt.

Mange steder i Alperne, hvor de store glechere er ved at nedsmelte, er man begyndt at kunne mærke manglen på vand og da der tilsyneladenede ikke falder så megen nysne oppe i disse bjerge, vil problemet vokse endnu mere, her er der langt til havvandet, så det er ingen option.

I Australien stiger tørken mange steder, der er ikke vand til kreaturerne og menneskene, mange af de store australske vinmarker har store problemer med vandmangel.

Jeg mener at verden må tage befolkningstilvæksten meget alvorlig, det vil sige, at der må gøres tiltag for at bremse op, men der står så nogle af religionerne i vejen og især islam, det viser sig jo, som jeg tidligere har nævnt at den muslimske verden, er den største "synder" med hensyn til antal børnefødsler pr. kvinde.

Hvordan vi kan "lære" den muslimske verden at begrænse deres børnefødsler kan blive et kildent spørgsmål, de anser vel det som en guds gave at få børn, ligesom paven gør, selvom katolikkerne heldigvis ikke lige deler hans mening rent uofficielt, hvilket fødselstallene viser.

Så jeg mener, for at få balance i tingene, må vi gøre noget alvorligt med befolkningstilvæksten, selvom det nok vil støde på massiv modstand hos nogle af de troende.

Men hvem tør tage det første skridt?, ingen tør endsige tænke på det-hvorfor?.