Hej Arne,
Jeg er det, som jeg vil kalde spirituelt eller åndeligt anlagt. Hælder til den mystiske side af religionerne.
Den folkereligiøse side af religionen kan jeg svært snuppe. At man skal gøre det eller det på den eller den dag... at man skal tørre sig i røven med venstre hånd for at få "belønning" af Allah, osv. Det mener jeg er helt hen i vejret.
At have hjertet på rette sted og tænke, handle og tale i ånden - frem for mere eller mindre konkrete ritualer - dét, mener jeg, må være det altafgørende.
Hvis nogen så kan få fokus af bestemte gøremål, så er det det rette for dem - i hvert fald for en tid... men ingen bør få at vide, at "husk at tørre røven med venstre hånd" eller "om søndagen skal du altså i kirke", osv. Så har ritualerne mistet deres værdi.
Egentlig opfatter jeg også dig som åndeligt anlagt, ikke religiøs i den betydning, der trækker på bestemte ritualer og sådan...
Hvad siger du til det?