Buddha blev født ca.542 år før Jesus, alligevel har man betydeligt flere faktiske oplysninger om Buddhas liv, hans skrifter, hvor han har boet og færdedes.
Der findes et betydeligt antal af ting der kan tilbageføres til Buddha, mens der intet er, der kan tilbageføres til en Jesus.

Nu er buddhismen jo ikke en religion, idet man ingen skaber/guder har i buddhismen, så buddhister er at regne som ateister, godt nok bedende ateister, ganske pudsigt.

Buddhismen bygger på at alle er lige, man skal behandle hinanden ordentligt, man skal behandle dyrene ordentligt og naturen skal man behandle ordentligt, gør man ikke det må man finde sig i at blive genfødt som et andet væsen.

Buddhas ord var ikke svævende men eksakte oplysninger om hvordan man burde/skulle leve sit liv, der er hverken himmel eller helvede i buddhismen, der er ingen trusler om både det ene og det andet.

Så buddhismen var faktisk først hvad angår etik, moral og næstekærlighed, alt sammen noget man tilskriver en Jesus/gud for at have "opfundet".
Det er så bare noget de kristne har tyvstjålet fra buddhismen og bruger som deres egen "opfindelse".

Alligevel finder størstedelen af jordens befolkning mere behag i at blive truet med alverdens ulykker fra en straffende gud, det er sku da underligt,menneskene er nogle mærkværdige væsener.

Tro nu ikke at jeg er blevet buddhist, men forstår godt hvis nogle finder mere behag i denne form for livstil.

Jeg må så sige de fleste buddhister jeg kender og det er mange, lever desværre ikke op til det de selv mener er deres tro,lige bortset fra min viv, hun bliver bl.a. sur hvis jeg slår myrer ihjel.

Hej Treram:o)

Jeg bilder mig nu ind, at også jødedommen kendte til næstekærlighed, etik og moral en god del år før der var noget der hed "kristendom":o)..

Udover det, så kan man jo vel også pege på Hammurabi som en der ville regulere og skabe en etik, og hans lovtavle er, så vidt jeg husker, ca. 3800 år gammel..

Mvh

Hej Borad!

Hamurabis love, der er verdens ældste kendte nedskrevne lovsamling, bygger primært på reciprocitet - udtrykt i talionsprincippet, ligesom moselovene, men ikke på Den Gyldne Regel - som kom ind i judaismen på Jesu tid og som naturligvis også findes i NT. Som jeg ser det, er budet om næstekærlighed en religiøs transformation og radikalisering af Den Gyldne Regel, der er omkring 500 år ældre end kristendommen og ikke religiøst begrundet, men anses for selvindlysende sand for fornuften.

Blandt de større religioner udmærker islam sig ved ikke at have adopteret Den Gyldne Regel, og talionsprincippet har alene gyldighed for rettroende muslimske MÆND i det omfang den ikke er i konflikt med fordringerne Koranen og islamisk lov - sharia.

Islam er således racistisk, aggressiv og voldelig i sin grundstruktur, idet den gør det til en guddommelig pligt at undertvinge og beherske vantro med sværdet indtil det kun er islam.

Det er derfor lidt af en tilsnigelse at kalde islam en religion. Den er snarere en fascistisk politisk ideologi med en religiøs begrundelse og legitimation. I sin udvendighed og optagethed af at gøre erobringer i den materielle verden beslægtet med fascistiske ideologier som nationalsocialismen og marxismen-leninismen, hvis legitimation også er metafysiske forestillinger om hhv. "naturens lov" dvs. socialdarwinisme og "nødvendige uforanderlige historiske love" der uvægerligt fører udviklingen mod endemålet: kommunistiske samfund. Sammen med islam legitimerer de to mævnte fascistiske ideologier også anvendelse af vold og racistisk forskelsbehandling (racedrabet og klassedrabet resp.) for at nå målet.

Hilsen

Ipso Facto :fløjter:

Hej IF:o)



Jeg er ikke enig med dig i, at Torahen (der er ikke noget der hedder "moselovene", det er en fjollet kristen omskrivning, der kun er opfundet for at fremme en overbevisning) bygger på talionsprincippet.. Den gyldne regel er faktisk at finde i Torahen.. Se eventuelt diverse udtalelser om at man skal behandle den fremmede som en del af folket, da man selv har været fremmed i Egypten..

Ydermere er der også hele forskellen i menneskesynet i Torah i forhold til Hammurabis lov, hvor der i førstnævntes tilfælde lægges vægt på mennesket (du skal f.eks. lade låntageren der hæfter med sin kappe, havde sin kappe om natten, så han ikke skal fryse), kontra at man sidder fast i gælden under Hammurabi.. Edward L. Greenstein skriver f.eks. om kontrasten:

"By comparing a parallel law in the Code of Hammurapi, we may better appreciate the humanistic thrust of Deuteronomy's law. The Babylonian law places a monetary fine on the improper distraint of a pledge. This is well and good. But the overriding concern there is economic justice - ergo, the imposition of a fine. Deuteronomy takes a moral immediate situation. Typically Biblical law cares about people, whereas Mesopotamian law worries over money."

Yose ben Yochanan, som var overhoved for Sanhedring i det andet århundrede før almindelig tidsregning, formulerede blandt andet:

"Lad dit hus være vidt åbent, behandl de fattige som en del af din hushold...."

Og før ham formulerede Shimon haTzadiq (som levede mellem 310-270 før almindelig tidsregning) følgende:

"Verden står på tre handlinger: På Torah, på tjeneste for G-D og på kærlighedshandlinger"

I Tobits bog, som den bredeste konsensus tilskriver en nedskrivning omkring det andet århundrede før almindelig tidsregning (men som nogle tilskriver at være nedskrevet allerede i det 8. århundrede før almindelig tid - jeg er dog kritisk over for dette), kan man læse følgende:

"Gør ikke mod andre, hvad du selv hader. Lad aldrig det onde slå følge med dig på din vej!" (Tobits bog 4,15)..

Så jeg vil mene at der er en klar etisk tænkning baseret på næstekærlighed hele vejen tilbage til Torahen..

Mvh

Det citerede fra Greenstein er for i øvrigt fra "Bible: Biblical law - Back to the Sources"..

Mvh