Hej Michael og I andre (ikke hej til anonyme Thomas Visdom Zen; "men skrub af med dig"; "ad helvede til med dig" ;)).
En kommentar til Vingårdsarbejderne og deres løn.
Nu gengiver jeg et forsøg jeg har set beskrevet et sted, så godt jeg husker det:
To aber, husker ikke hvilken race, er adskilte, men kan kigge ind til hinanden. De bliver belønnet dersom der kan udføre en opgave. De kigger ind til hinanden og tager ved lære af hinanden. Og for korrekt udført opgave belønnes de begge med et stykke agurk. Forsøget kører uden problemer lige indtil den ene abe nu må se den anden blive belønnet med banan i stedet for. Dette medfører at aben der ”kun” bliver belønnet med agurk nægter at være en del af forsøget.
Pointen i mange lignelser er at de er anti-social-darwinistiske (de går imod vores instinktive fornemmelser af hvad der er retfærdigt), og endda så meget at etikken ikke ville kunne fungere i det praktiske ”erhvervsliv”/samfundsliv (kontraktlige samfundsliv) vi har med hinanden, men nok i langt højere grad i familielivet vil det kunne fungere, dog nok ikke blandt søskende, men mellem forældre og børnene. Mellem ægtefællerne burde det være en selvfølge at man prøver at tilsidesætte sig selv for at være alt for den anden (at ofre sig for den man elsker, burde give god mening (hvad skal man ellers gøre ved sig selv)); her burde den kristne etik ret komme til sin ret; men kvindebevægelsen har ødelagt en del her vil jeg mene, hvor man har sænket etikken til det lave punkt der hedder retfærdighed og ligeret (Ipso Shopenhauer Facto mener jeg har beskrevet dette forhold indgående).
Mange kærlige hilsner Hanskrist.
_________________________
Det kan ikke være Gud, for han har kaldet jer til frihed i Kristus. Pas på!