De var rørende enige om, at man ikke skal bruge Gud som et middel til at opfylde et behov eller udfylde en mangel. Ja, man skal slet ikke bruge Gud til noget

Det er jo noget vrøvl - hvilket både Arne og Tikka ved nærmere eftertanke også vil kunne indse.

Selvfølgelig skal man bruge Gud til noget som kristen. Nøjagtig som Jesus der levede i Bøn for at tage Gud med på råd - for at inddrage Gud i livets mange udfordringer og dilemmaer eksistensen disker op med.

Gud har brug for os og vi har brug for Gud.

Gud er vores hjælper og læge og sundhed.


"I denne tradition er religiøsitet, genuin religiøsitet vel at mærke, ikke et barn af Penia, men af Poros (se omtalen i kronikken). Den fødes, når de basale materielle, sociale og intellektuelle behov er blevet opfyldt".
Først når man ikke længere behøver at tænke på penge, krop og karriere, er man fri, på græsk skole, til at hengive sig til Gud eller til kontemplationen af det guddommelige.

Så har det ikke en dyt at gøre med Jesus og Paulus og Det Nye Testamente's præsentation af den kristne religion.

Kristendommen er netop et oprør mod at det med Gud var forbeholdt ganske få arbejdsfrie filosoffer der tilhørte samfundets absolutte aristokratiske elite.

Nej Jesus og Paulus med flere andre disciple og apostle overleverede religion og det med Gud - menneskets virkelighed med Gud - til folket, samfundets fattigste og udstødte og ja kvinder hvilket var ret så uhørt på den tid.

Pludselig var mænd der var analfabeter og syndere og fjender af Gud og kvinder, nogle af de største Apostler og teologer og Helgener verden havde set (de blev religiøse forbilleder med de første kristne og ikke de arbejdsfrie græske akademiske filosoffer fra øverste aristokrati der snakkede teoretisk abstrakt om det med Gud). Dette var Jesus Kristus og Paulus's revolution af det religiøse. Der blev vendt op og ned på tingene som aldrig tidligere set.

Kristendommen river de religiøse spirituelle åndelige guddommelige spørgsmål der gælder for vi mennesker og vores virkelighed med Gud ud af hænderne på de fis fornemme arbejdsfrie aristokratiske filosoffer.

Kristendommen er jo et opgør og oprør mod at det med Gud og det religiøse åndelige spirituelle var forbeholdt kun nogle få aristokratiske arbejdsfrie filosoffer - der ikke skulle arbejde for føden - ikke skulle røre en finger.

Nej kristendommen er verdenskendt for at det er folkets religion, Gud skænkes de fattigste og de udstødte - slaver og kvinder - ja helt almindelige mennesker (fiskere og slaver og kvinder mange analfabeter) - det var en græsrodsbevægelse.


"Den, genuin religiøsitet, fødes, når de basale materielle, sociale og intellektuelle behov er blevet opfyldt. Først når man ikke længere behøver at tænke på penge, krop og karriere, er man fri, på græsk skole, til at hengive sig til Gud eller til kontemplationen af det guddommelige."

Hvor langt væk fra Jesus Kristus kan vi komme?? Med hvad der står i citatet ovenfor er vi kommet så langt væk fra Jesus Kristus som man overhovedet kan komme.

Ja det har intet overhovedet med Jesus og Paulus og de første kristne at gøre.


Nogle gange er jeg rystet over hvor dårlig Arne forstår hvem Jesus Kristus er og hvad Jesus Kristus har bragt i spil i verden.

Der er overhovedet ingen forståelse for Jesus Kristus.




Jesus brugte Gud og Gud brugte Jesus - Jesus virkelighed med Gud - var et dynamisk skabende kreativ FADER'SØN - JEG'DU - BØNS'HØRENDE samtalende kommunikerende relation. Iøvrigt det vigtigste af alt Jesus Kristus er blevet religionshistorisk verdenskendt for. Alle i hele verden er bevidste om at Jesus er den religiøse historiske skikkelse af alle der har bragt Gud og mennesket sammen i et dynamisk kreativ skabende FADER'SØN JEG'DU kommunikerende BØNS'HØRENDE samspil som verden aldrig tidligere har kendt til. Religion - det religiøse åndelige spirituelle bliver aldrig igen det samme efter at Jesus Kristus Åbenbarer for verden at vores virkelighed med Gud - er det mest sublime og intime - mest personlige åndelige af alt - den mest dynamiske kreative skabende kommunikerende FADER'SØN JEG'DU BØNS'HØRENDE virkelighed med Gud verden nogensinde har kendt til - her er Gud kommet vi mennesker nær - vi har fået liv i Gud og med Gud - ja vi har barnekår som Guds Børn med Guds Ånd.

Menneskets virkelighed med Gud i Kristus er kvalitativt helt enestående i religionshistorien - religion efter Jesus Kristus bliver aldrig det samme igen nogensinde - og kristendommens succes til verdensreligion skyldes netop menneskets FADER'SØN JEG'DU BØNS'HØRENDE SAMTALENDE KOMMUNIKERENDE VIRKELIGHED med GUD.

Selv børn forstår at dette skylder vi Jesus Kristus. Kun Arne forstår ikke et ord af det hele.

Men nu ser Arne ikke længere som tidligere ned på Jesus Kristus - selv om det skinner igennem som tidligere at han ikke vil have med Gud at gøre som vi møder Gud i Jesus Kristus.

For i Arne's øjne er det latterligt barnligt at vores virkelighed med Gud skulle være os Åbenbaret i og med og ved og gennem Jesus Kristus som et dynamisk skabende kreativ FADER'SØN JEG'DU BØNS'HØRENDE SAMTALENDE KOMMUNIKERENDE VIRKELIGHED med GUD.

Arne har aldrig bedt og Jesus Kristus levede konstant i BØN og skænkede os vores BØNS'HØRENDE SAMTALENDE KOMMUNIKERENDE FADER'SØN JEG'DU VIRKELIGHED med GUD. Største fremskridt indenfor det religiøse nogensinde set.


Jamen HansKrist gør det noget at Arne afviser og kritiserer hvad Jesus Kristus stod for?? Nej egentlig ikke - der er mange der mener det samme som Arne. Men nu kommer det sjove, Arne flager med et Jesus Kristus Ikon. Hvordan kan han det, når han ikke vil vide af Jesus Kristus Åbenbaring Gud og det guddommelige??? Ja det kan han ej heller selv forklare - det findes der selvfølgelig ingen god meningsfuld forklaring på.

Vh HansKrist