https://www.bibelselskabet.dk/brugbibelen/bibelenonline/luk/11

Disciplene ville lære at bede.

De fleste kender nok Fadervor, hvor der bedes om at Gud ikke leder os i fristelsen.

Dette har jeg aldrig forstået.


Noget andet er.

Hvordan forstår man at Gud kan høre alverdens bønner?


Jeg har bedt, og har lært dette skal gøres i Jesu navn.


Om jeg er blevet bønhørt, ved jeg ikke, men jeg ved, at bønnes kraft er stor, og ofte giver ro, og styrke til at virke.


Har du erfaring med bøn, og kan sætte ord på på dette, som jo vel ikke er det samme som meditation.

.

Hej Tikka


Jeg er blevet så usigeligt glad for BØN indenfor de sidste par år.

For mig har BØN altid været at jeg holder kæft og gør mig modtagelig og åben for hvad der så sker.

Bøn er for mig at jeg giver slip på mig selv og min egen ånd og overgiver mig til Ånden (Guds Ånd) som fx 1 Kor 2 og Rom 8 som her:




Der sker altid noget når jeg sådan klapper i, holder kæft og giver slip på mig selv og min ånd (higen og stræben) og lader Ånden (Guds Åbenbarings Ånd 1 Kor 2) begynde at arbejde i mig.
Gud må gerne fylde det hele og korrigere mig. Jeg aner ikke hvad der kommer til at ske - men der sker altid noget uventet og ganske anderledes end hvad jeg måske lige kunne ønske mig.


Jeg gør det i Kristus - det vil sige at Gud er nærværende virkelighed for mig - i Kristus er Gud nærværende virkelighed for mig - det er hvad jeg mener når jeg siger at jeg gør det i Kristus. Og er Gud nærværende virkelighed er jeg fri for at tro som tro noget - så kan jeg sige som Jung i sit meget berømte tv interview, hvor han blev spurgt om han troede på Gud, og han siger nej, efterfulgt af "I know" - det er ikke nødvendigt at tro jeg ved, har viden gennem erfaringer at Gud eksisterer.

Jeg kan godt se at min Paulinske BØNs'form er meget anderledes end det vi kender fra evangelierne og det vi almindeligvis lærer om bøn og hvad vi fortælles om Bøn.

Men jeg har altid, fra dag 1 forstået Paulus, også her med hensyn til BØN. Ham og jeg må have et og andet til fælles.


En anden vejledning fra Paulus omkring BØN jeg kombinerer med Rom 8 er Rom 12:



Rom 12 er også min måde at falde i søvn på - at gå ind til de evige jagtmarker sagde min morfar altid. Jeg giver virkelig slip og dør - bringer virkelig mit legeme til Gud som et helligt offer og nogle gange er det som at død - så meget bringer jeg mit legeme som et helligt offer - eller så meget giver jeg slip på mig selv - fordi jeg ved Gud som den anden og det andet (eller det ubevidste) og som Jesu Kristi Gud Fader er klar til at tage imod mig.


-0-0-0-


Jeg kan også sige kort og smart at BØN er at blive korrigeret af Gud.

BØN er at turde og have modet til ikke bare at leve livet ud fra sig selv - og netop at tage Gud der er så overraskende anderledes end os selv med ombord i det her liv.


Mange Kærlige Hilsner HansKrist


Glad for dette dit indlæg også fordi BØN efterhånden betyder så meget for mig.

Min alenetid med Gud er det mest dyrebare i mit liv og det bliver mere og mere med alderen.

Det er min dåb og iklædning Kristus. Og jeg har bemærket en fornyelse mine kræfter og mit immunforsvar og humør.

For nogle år siden sagde jeg altid til mine gæster at jeg lige trak mig for mig selv fordi jeg skulle have en powernap men nu siger jeg det som det er, jeg går lige ind for mig selv da jeg skal være alene sammen med Gud en lille stund.

Tak for dit svar

Bøn har jeg forstået og praktiseret forskelligt gennem tiden, fra en remse til tanker omkring hvorfor og hvad der menes med det at bede i Jesu navn, til ikke at kunne bede i Jesu navn da gud var død, men er ens tilgang til livet som at bede uophørligt, som vejrtrækningen vil gud - hvem denne så end er blive helliget.

Hvordan forstås dette.

Engang - og det er ganske vist - åbnede jeg dagligt i en periode radioen for at høre og modtage den aronitiske velsignelse i morgenandagten -

Herren velsigne dig og bevare dig! Herren lade sit ansigt lyse over dig og være dig nådig!


Herren løfte sit ansigt/åsyn på dig og give dig fred!
https://www.bibelselskabet.dk/brugbibelen/bibelenonline/4_Mos/6

... ved at vende mig mod lyden med udstrakte arme

Jo også en slags bøn.

Man giver sig til gud - eller man stiller sig i et forhold man behøver hvor man ikke behøver andet end at være til stede og at sige amen.

… og ja bøn handler om at tie, modtage og mærke efter, og handle i troen på man allerede er elsket, derfor er bønnens vigtigste også dette at guds navn - eller det man mener gud står for helliges.

Jeg forbinder ikke bøn med guds ånd. Er slet ikke sikker på denne ånd findes andet end i en selv, hvortil bevidstheden kan indstillet til ,,en anden kanal,, -

… men det er klart når bønnen lykkes er man ikke helt sig selv, eller måske man netop er det - -

Bibelen taler om man har et indre rum hvorfra man skal bede, og et sådan sted har jeg - også der bevidstheden forsvinder ved meditation.



En IM kvinde sagde engang til mig, at jeg kun kunne komme til gud gennem Jesus, da jeg fortalte hende at min interesse var gud, hvad det i øvrigt har været, fra første gang jeg blev præsenteret for begrebet gud i skolen.

I dag forstår jeg, hvad hun mente med sin kristne treenighedstro, men jeg giver hende ikke helt ret, for hvilken gud er det, der vil lede en i fristelse så ,,hans,, navn derved ikke blive helliget, for tanken bibelsk er vel netop, at det de rene af hjertet der medvirker til denne helliggørelse.

.

´AFHÆNGIGHED´-´TILKNYTNING´/´SELVSTÆNDIGT, MYNDIG MAGT´ OG ´ÅNDELIG DRIVKRAFT´ HELLIGÅNDEN

Du siger: "Bibelen taler om man har et indre rum hvorfra man skal bede, og et sådan sted har jeg - også der bevidstheden forsvinder ved meditation."

Eller på anderledes ifølge mig netop selvbevidst borte fra den derude illusion, fordi gudsbevidstheden er nærværende sådan og dog heller ikke begrænset til kun i mig ´alene´ som person, men ligesom da profeterne var midlertidigt væk fra folket og alverdens ting på en åndeligt frigørende måde tilmed renselse med hellig ånd.

Jeg opfatter dette som virkningen ved spirituel opvågning om frelsen, at så opfører et menneskeligt lys sig ifølge et folk fremmede i verden og andet ´hjemme´ i ´gud´-riget.
En bekendt gider mig ikke fordi, han synes, at jeg holder mig ganske isoleret, hvilket er sandt, da jeg intet åndelig tilfælles har med det endnu folk omkring mig jeg istedet idag møder et andet...
En anden spørger også kritisk, som ikke kender mig og dermed heller ikke til, at Det guddommelige betyder alt i mig: "Nåh, men andet end din gudsmeditaion, hvad laver du ellers i livet?"
En tredje bekendt synes, at man kan nok bedre kan et eller andet tiltrods for meget mindre tid til lignende ´specialiseret ekspertise´ ligesom et detaljeret fokus hvis, vi også bare har andre forskellige pr. interesser ting til øvelse, træning, kamp og læring? Det´ er jeg ikke enig med ham i, fordi frelserskikkelserne har jo grundigt dybdegående til værks viet hele deres livs tid til ny åndelig oplysning, hvor de ikke fulgte det gamle værk. De var en god forskel for samlet forenet sammen sig selv, guddommen og folket som et´ en vilje.

Jeg erkender, at jeg kan ikke ´mørkets´ synd, fristelserne og det almindeligt normale liv og istedet oplever jeg med åndsgaver, at jeg istedet for bare det fysisk materielle åbenbart ´kun´ nyder lykken som ånd. Selvom jeg ikke er et flokdyr, så alligevel kan jeg faktisk ikke det hele selv.

Du citerer om gudstjenester Paulus - Rom 8 - Idag påstår en bekendt til mig, at man bør have andre interesser end åndeligt arbejde, hvilket jeg ikke kan.
Sociale væresteder sker som fristeder væk fra...men jeg ligner altså en Hare Krishna bekendt om, at gudstjeneste er en fest, så fri fra hvad/hvem? Jeg siger til ham: "Kun Helligånden driver mig idag, så jeg behøver aldrig en ferie eller fridag væk fra Ånden - Jeg klarer mig ikke uden - OK, jeg kan lignende superhelte som person ikke let skelne mellem privat sociale relationer og åndelig kald officielt.

I en skrækfilm siger skurken, at det mest uhyggelige motiv til ondskab ingen logisk grund har men, jeg har heller (hjertet) kærlig årsag og virkning til godhed, fordi jeg ikke anerkendes som helt, tværtimod.
Hvorfor kritiserer de imod mig fortsat, når de jo alligevel ikke opfatter mig som åndeligt oplyst perfekt?

Hej Tikka,

En velsignelse er vel ikke en bøn, men den Aronitiske Velsignelse er fantastisk, især for mig der vil have os op i og ud i Ansigtet - en højere form for bevidsthed (sansende bevidsthed) end vores hverdags bekymrede tænkende bevidsthed der oftest er uden Seende Sansende Ansigt.

At bønnens vigtigste er at Gud eller Guds navn Helliges kan jeg ej heller se specifikt har med bøn at gøre.


Nu har jeg mødt denne tekst et par gange når jeg går på Facebook og jeg kommer til at tænke på vores snak om bøn:




Så enkelt og smukt kan det siges.

Guds Ånd er vigtigste tema og begreb (størrelse) hos Jesus og Paulus og ja alle de første kristne og ja uden Guds Ånd eller Helligånden - Ånden der griber os og er over os - og Åbenbare for os hvad der er af Gud til os, findes kristendommen og de fleste religioner ikke.

Hvordan relationen er mellem ånd og bevidsthed er en meget spændende problemstilling som Edgar Morin har en diskurs om.





Mange Kærlige Hilsner HansKrist

Evigheden ligger i relationen mellem ånd og bevidsthed og starter med overgivelse.

Dér foregår bøn i min forståelse som en samtale med det, jeg forstår som Gud.

*

Du skrev:

En velsignelse er vel ikke en bøn,

https://www.bibelselskabet.dk/brugbibelen/bibelenonline/4_Mos/6

Den aronitiske velsignelse fungerer både som en forsikring og en bøn.

Det er jo en udsigelse som ikke havde fundet sted, på det tidspunkt Aron modtog Guds ord af Moses, hvis Gud var Abraham, Isaks og Jakobs Gud

Hvis velsignelsen modtages blev det udvandrende folk fra Egypten til et folk - Guds udvalgte folk ... Sæt mit navn på israelitterne,

*

Du skrev også:


… fordi jeg skrev følgende:


Jamen, hvis bønsforholdet rettes mod noget som man anser for større end ,,én selv,, helliger man vel dette?

Vel også det der bedes om i Fadervor når man henvender sig til den himmelske Gud.
Fadervor, 
du som er i himlene!
Helliget vorde dit navn,

komme dit rige,



*

Når den aronitiske velsignelse siges i de kristne kirker, er tanken vel, at de som tror på Kristus opstandelse, der nu er velsignelsen nu er blevet det udvalgte folk - Guds børn - men her som med israelitterne, er der tale om, at relationen fordre man tager imod Guds gave … og derved bliver Guds navn helliget.

Giver det mening?

.

Jeg elsker den aronitiske velsignelse - også fordi den bekræfter noget jeg arbejder med indenfor neurobiologi omkring vores Autonome Nervesystem.

Men jeg har ikke specifikt forbundet den med BØN og nej hvad du skrev gjorde det endnu mere uklart og dunkelt at der skulle være en forbindelse til Bøn.

For mig er Bøn meget mere enkelt og forståeligt.

Men som jeg skrev i mit første svar er det Paulus forståelse Bøn jeg anvender. For hvordan vi skal bede ved vi sjældent (Rom 8) og hvorfor så ikke lade Guds Ånd arbejde i os. Min egen ånd og derigennem mig selv, hvad der bor i mig ved jeg jo en helvedes masse om og jeg kunne nu godt tænke mig at vide hvad der bor i Gud til mig, altså igen Paulus og nu 1 Kor 2.

Bøn er for mig at jeg holder kæft så Gud kan komme til orde. Men det er så helt naturligt for mig og jeg har praktiseret denne Jungianske Paulinske form for Bøn i mange mange år.

Og det er bestemt ikke meditation jeg praktiserer. Men Bøn i Jungiansk Paulinsk forstand.

1 Kor 2 og Rom 8 om Bøn og Rom 12 om Gudstjeneste er måden jeg praktiserer Bøn på. Det er også for mig nært beslægtet med Dåb (mit gamle menneske der må død) og dermed iklædning Kristus. Jeg husker hver dag at død før den såkaldte død kommer. Og har jeg gjort mit arbejde her godt er der ingen død den dag jeg dør.

Men jeg elsker altså den aronitiske velsignelse - men for mig er den ikke i nærheden af hvad jeg forstår ved Bøn - men den virker meget stærkt på mig. Og lige så vågen jeg er i forbindelse med den aronitiske velsignelse lige så meget er jeg i trance og dagdrømmeri i forbindelse med Bøn.

Den aronitiske velsignelse appellerer til min vågenhed og bevidsthed. Men i forbindelse med Bøn slækker jeg på min opmærksomhed og bevidsthed - vågne bevidsthed.

Derfor jeg sagde at kun hos Paulus og Jung kan jeg finde min form for Bøn - som jo er meget atypisk hvad vi lærer om Bøn i skolen og sådan ellers almindeligvis opfatter Bøn.

Men det er også gennem mine Paulus studier jeg har fundet hvad jeg allerede kendte hos Jung.

Jeg havde studeret Jung før jeg studerede Paulus ret for alvor.


-0-0-

Nå men jeg synes du gør det med Bøn meget indviklet. Som om du alligevel ikke vil tale Bøn, på en enkelt smuk måde.

Måske har du slet ingen mange års Bøn's praksis? Noget kunne tyde herpå, at du ingen daglig Bøn's praksis har, nu du bliver så teoretisk abstrakt og taler forfærdeligt indviklet om Bøn, hvis det i det hele taget er Bøn du taler om - ja jeg føler du taler om den aronitiske velsignelse og at Guds navn Helliges. De to forhold er ganske uforståeligt du sammenblander med Bøn.

Ja det er alt alt for indviklet og teoretisk abstrakt og for langt ude hvad du skriver om Bøn og egentlig tror jeg heller ikke det er Bøn men noget andet du taler om der egentlig forstyrrer samtalen om Bøn som ellers kunne være interessant.

Og det var da også dig selv der startede tråden om Bøn.


Mange Kærlige Hilsner HansKrist

PS:

Det vigtigste i Bøn er vel at komme i dialog og samtale med Gud - at lade Gud få ordet og ingen kan vel vide hvad Gud siger os - meddeler os.

Vejen går vel (ihvertfald ifølge Paulus og Jung) fra Gud til os og ikke omvendt fra os til Gud.

Ikke at jeg vil udelukke at der indimellem kommer en Bøn hvor vi beder Gud om hjælp. Men disse er ihvertfald i mit liv fåtallige ved siden af de andre - hvor Gud meddeler sig til mig - kalder mig og Åbenbare noget for mig og inspirerer og motiverer og tilskynder mig.

For mig er Bøn derfor at jeg bringer mig selv i den position (Rom 12 Åndelig Gudstjeneste) at jeg holder kæft og lukker min bevidsthed ned og min opmærksomhed og fokus ned - hvorfor Gud får en chance for at komme til orde - at kunne meddele sig fordi jeg nu da jeg har lukket mit eget støj ned kan høre Gud.

Det er ikke meditation, fordi jeg slækker min bevidsthed så meget at den lukker ned og det samme gør jeg med min opmærksomhed, også den slækker jeg indtil den lukker ned og forsvinder. Og i samme øjeblik min opmærksomhed er forsvundet kommer trance dagdrømmerierne hvori jeg har opdaget Guds Inspiration og Motivation og Motiver - Billeder og Syner kommer til mig.


Det er en voldsom tillid til (overgivelse hengivelse til) at hvis jeg giver slip (Rom 12) og giver slip på min ånd og mit liv (dør som er Dåb hos Paulus) - så overtager Guds Ånd og Guds Liv mig. Så bliver jeg iklædt Kristus.


Gud vil alle mennesker noget - og det også noget godt nemlig HEL'BREDELSE - HEALING og FULDKOMMENHED og HELLIG'GØRELSE. Jung har empirisk, gennem klinisk erfaring, videnskabelig bevis herfor.

Som søvn HEL'breder os og gør os sunde og raske - så gør Bøn også - og altså min form for Bøn er meget tilstanden mellem søvn og vågen - altså trance og dagdrømmerier.

Teresa af Ávila - "ekstase mystiker"

Bøn og meditation var de vigtigste redskaber, Teresa brugte til at ændre verden. Hendes betydning rækker langt ud over hendes egen tid.


Teresa af Ávila - Teresa af Jesus

Nu har vi haft mere end et halvt århundrede hvor østerlandsk meditation har domineret nyreligiøsiteten i store dele af vesten. Jeg kom i konflikt med disse bevægelser, undtaget OSHO bevægelsen som jeg følte mig hjemme i.

Mindfulness har jeg også altid haft et skævt forhold til.

Jeg husker hvordan jeg sagde for mere end 20 år siden at hvis ikke folk forstod at det var trance dagdrømmerierne der var de vigtigste for vores kreativitet så ville neurovidenskab om nogle år fortælle os dette.

Og jeg fik ret - selvfølgelig ville neurovidenskab på et tidspunkt falde over den kilde til skabende kreativitet og forvandling og HEL'BREDELSE og HEALING som vore trance dagdrømmerier udgør.


Neurovidenskab behandler forholdet (trance dagdrømmerier) under DMN Hjernens Default Mode Netværk:

Den spontane karakter af de tanker og minder, der dukker op i Default Mode Network, er med til at understøtte vores fantasi og kreativitet.





Efterfølgende (med stort skråskrift) var altid hvad jeg fremhævede opstod i mine trance dagdrømmerier (som altid har været min måde at meditere på hele mit liv) og jeg blev smidt ud eller lagt for had af stort set alle de steder hvor de nyreligiøse holdt meditations kurser og jeg var deltager, de ville ikke høre om mine ideer. Det var før neurovidenskab havde fået færten af DMN. Jeg sagde, okay I vil ikke lytte til mig og tro mig, men jeg kan så sige jer at om få år så opdager Neurovidenskab sandheden i mine ideer og tanker om trance dagdrømmerierne. Og husker stadig hvor glad jeg blev den første dag jeg kunne læse at nu var neurovidenskab på sporet af min teori og siden er det vokset dag for dag:

Når vi dagdrømmer, frigør vi os fra den umiddelbare virkelighed, og DMN aktiveres. Dagdrømmeri giver os mulighed for at udforske alternative scenarier, forestille os nye muligheder og reflektere over vores ønsker og behov. Dette er en form for mental "friplads", hvor vi kan bearbejde vores erfaringer uden begrænsninger fra den ydre verden.


Fantasi er nært knyttet til DMN, idet den involverer at skabe indre billeder og narrative forløb. Kognitive processer som fantasifuld forestilling kræver ofte, at vi trækker på vores erindringer og kombinerer dem på nye måder, hvilket ofte ses i aktiveringen af medial temporallap og præfrontal cortex. Dette muliggør skabelsen af nye ideer og scenarier

Alt i alt spiller DMN en central rolle i vores evne til at drømme, fantasere og være kreative. Dets funktioner muliggør en form for indadvendt tænkning, hvor vi kan trække på vores tidligere erfaringer og forestille os nye muligheder.


Som psykoanalytisk jungiansk autodidakt skolet har jeg altid haft en dynamisk forståelse bevidstheden, aldrig en statisk. Min forståelse har altid været hvordan bevidstheden bliver understøttet af ubevidste processer både fra det Autonome Nervesystem og vores Limbiske Nervesystem af affekter og emotionalitet og motivationalitet

Mange Kærlige Hilsner HansKrist


PS:

Jeg har altid haft en holistisk biologisk forståelse min, i verden/naturen værens engagerede eksistens. Selv og omverden (biologisk miljø) kan vi ikke adskille os helt fra (vi gør det når vi ikke vil smittes eller blive bidt af en giftslange). Og vi gør det med succes men vi skal også være i harmoni med vores naturlige omgivelser.

Selv om vi skal undgå slangernes dødelige gift så skal vi også forstå at naturen er vores ophav - hjem og paradis. Bevidsthed er netop opstået hos os i forbindelse med frygt. Det er frygt for slangernes dødelige gift der især har været den evolutionbiologiske motor bag at vi udvikler vores store hjerner - med tiden er mange andre væsentlige faktorer kommet til - som sprog og samarbejde og senest kultur og skriftsprog.

Jeg spurgte AI CHAT:

Alt hvad neurovidenskab begynder at finde ud af omkring hjernens Default Mode Netværk finder jeg at især Jungiansk Psykologi og fx Teresa af Ávila har benyttet sig af og brugt som deres metode til at komme i kontakt med skabende fantasi og kreativitet.


Koblingen til Jungiansk Psykologi må være nærliggende og jeg tror du har noget her at kunne fortælle mig. Men har du også noget at kunne fortælle mig mht Teresa af Ávila og hjernens Default Mode Netværk??



AI CHAT svarede mig:

Ja, det er interessant at se, hvordan neurovidenskab og psykologi kan krydses i forståelsen af kreativitet, introspektion og åndelighed. Her er nogle tanker om både Jungiansk psykologi og Teresa af Ávila i relation til hjernens Default Mode Netværk (DMN).

### Jungiansk Psykologi og Default Mode Netværk

Jungiansk psykologi, som er baseret på Carl Jungs teorier, fokuserer på det ubevidste, symboler, arketyper og personlighedsudvikling. Jung mente, at drømme, fantasier og mytologiske fortællinger er vinduer til vores kollektive ubevidste og kan bruges til at forstå dybere aspekter af vores psyke.

Default Mode Netværk er et netværk af hjernestrukturer, der er aktive, når vi ikke er fokuseret på den ydre verden, men i stedet er engageret i indre tanker som refleksion, dagdrømmeri, fantasering og minder. Dette netværk er centralt for processer som introspektion og kreativ problemløsning—områder, der er essentielle i Jungiansk psykologi. Jungianske teknikker, såsom aktiv imagination, opfordrer til at udforske det ubevidste og kan resultere i kreativ udfoldelse og personlig indsigt. Forskning i DMN giver empirisk støtte til, hvordan disse indre processer kan føre til selvforståelse og kreativitet.

### Teresa af Ávila og Default Mode Netværk

Teresa af Ávila, en spansk mystiker og helgen, er kendt for sine dybe åndelige skrifter og beskrivelser af indre oplevelser. Hun talte ofte om bøn som en form for introspektion, hvor sjælen åbner sig for Guds nærvær. Hendes praksis kan ses som en form for indre rejse, hvor hun engagerer sig i refleksion, visualisering og meditation.

Når Teresa af Ávila engagerer sig i bøn og meditation, aktiveres DMN, som spiller en vigtig rolle i at facilitere forbindelsen til det indre liv og spirituelle erfaringer. Større aktivitet i DMN under spirituelle eller meditative praksisser kan være med til at forklare, hvordan hendes teknikker kan have ført til dyb personlig indsigt og en følelse af nærvær med det guddommelige.

### Sammenfatning

Både Jungiansk psykologi og Teresa af Ávila's åndelige metoder viser betydningen af de indre landskaber, vi kan navigere gennem DMN. Neurovidenskaben understøtter idéen om, at når vi giver plads til indre refleksion, kreativitet og spiritualitet, aktiverer vi netværk i hjernen, der er essentielle for disse former for oplevelser. Dette peger på, hvordan vores mentale tilstand og praksis kan forme vores forståelse af os selv og verden omkring os. Øget bevidsthed omkring DMN kan berige både den terapeutiske praksis og den åndelige rejse, som individer tager.

Teresa af Avila levede i Spanien i reformationens århundrede. Hun indtræder i et karmeliterkloster i en ung alder, men finder langsomt ud af, at det er et verdsligt liv under religionens dække. Efter tyve års forløb modtager hun en række åbenbaringer: Gud taler til hende, Jesus viser sig for hende, og hun ser i visioner sjælelivets hemmeligheder. På et vist tidspunkt forlader hun klostret for at danne sin egen reformerede orden, de barfodede karmeliter der efterlever ordenslivets ånd, og hendes klostersamfund breder sig nu over hele Spanien. Teresa beretter i sin selvbiografi om den indre bøn – meditationen, som vi ville sige i dag. Særlig værdifuld er hendes beskrivelse af de fire stadier i bønnen, der spænder fra de første tørre forsøg til den ekstatiske tilstand.

Visdomsbøgerne – 1900, hæftet, 376 sider.


-0-0-0-0-


Teresa af Ávila (1515-1582) var karmelitter-nonne og mystiker. I 1970 blev hun udnævnt til den første kvindelige kirkelærer i Den Katolske Kirke nogensinde af pave Paul VI.



Sankt Teresa skrev "Fuldkommenhedens vej" efter anmodning af søstrene i sit første reformerede kloster i Ávila. Hun giver en sammenfatning af den ånd, som hun ønsker, at hendes søstre skal være besjælede af. Centralt er at indvie karmelitternonnerne i bønnenes mysterium.



Fra 1569 begyndte manuskriptet at cirkulere i de forskellige klostre. Søstrene afskrev kopier. Efterhånden blev Teresas værk så efterspurgt, at hun overvejede at lade det trykke, og den første udgave kom ud i 1583.


-0-0-

Uden at kende Teresa af Ávila har jeg ud fra 1): Jung og 2): Paulus og 3): min egen intuition og 4): opdagelsen af trance dagdrømmerierne og 5): opdagelse af Hjernens Default Mode Netværk praktiseret Bøn som Teresa af Ávila.

Nå jeg kender kun til Teresa af Ávila af omtale - og der kan jeg se at vi begge har en utraditionelt opfattelse af Bøn. Som vi dog kan se spor af hos Paulus.


Mange Kærlige Hilsner HansKrist