I en skrækfilm siger skurken, at det mest uhyggelige motiv til ondskab ingen logisk grund har men, jeg har heller (hjertet) kærlig årsag og virkning til godhed, fordi jeg ikke anerkendes som helt, tværtimod.
Hvorfor kritiserer de imod mig fortsat, når de jo alligevel ikke opfatter mig som åndeligt oplyst perfekt?

Hej Tikka,

En velsignelse er vel ikke en bøn, men den Aronitiske Velsignelse er fantastisk, især for mig der vil have os op i og ud i Ansigtet - en højere form for bevidsthed (sansende bevidsthed) end vores hverdags bekymrede tænkende bevidsthed der oftest er uden Seende Sansende Ansigt.

At bønnens vigtigste er at Gud eller Guds navn Helliges kan jeg ej heller se specifikt har med bøn at gøre.


Nu har jeg mødt denne tekst et par gange når jeg går på Facebook og jeg kommer til at tænke på vores snak om bøn:




Så enkelt og smukt kan det siges.

Guds Ånd er vigtigste tema og begreb (størrelse) hos Jesus og Paulus og ja alle de første kristne og ja uden Guds Ånd eller Helligånden - Ånden der griber os og er over os - og Åbenbare for os hvad der er af Gud til os, findes kristendommen og de fleste religioner ikke.

Hvordan relationen er mellem ånd og bevidsthed er en meget spændende problemstilling som Edgar Morin har en diskurs om.





Mange Kærlige Hilsner HansKrist

Evigheden ligger i relationen mellem ånd og bevidsthed og starter med overgivelse.

Dér foregår bøn i min forståelse som en samtale med det, jeg forstår som Gud.

*

Du skrev:

En velsignelse er vel ikke en bøn,

https://www.bibelselskabet.dk/brugbibelen/bibelenonline/4_Mos/6

Den aronitiske velsignelse fungerer både som en forsikring og en bøn.

Det er jo en udsigelse som ikke havde fundet sted, på det tidspunkt Aron modtog Guds ord af Moses, hvis Gud var Abraham, Isaks og Jakobs Gud

Hvis velsignelsen modtages blev det udvandrende folk fra Egypten til et folk - Guds udvalgte folk ... Sæt mit navn på israelitterne,

*

Du skrev også:


… fordi jeg skrev følgende:


Jamen, hvis bønsforholdet rettes mod noget som man anser for større end ,,én selv,, helliger man vel dette?

Vel også det der bedes om i Fadervor når man henvender sig til den himmelske Gud.
Fadervor, 
du som er i himlene!
Helliget vorde dit navn,

komme dit rige,



*

Når den aronitiske velsignelse siges i de kristne kirker, er tanken vel, at de som tror på Kristus opstandelse, der nu er velsignelsen nu er blevet det udvalgte folk - Guds børn - men her som med israelitterne, er der tale om, at relationen fordre man tager imod Guds gave … og derved bliver Guds navn helliget.

Giver det mening?

.

Jeg elsker den aronitiske velsignelse - også fordi den bekræfter noget jeg arbejder med indenfor neurobiologi omkring vores Autonome Nervesystem.

Men jeg har ikke specifikt forbundet den med BØN og nej hvad du skrev gjorde det endnu mere uklart og dunkelt at der skulle være en forbindelse til Bøn.

For mig er Bøn meget mere enkelt og forståeligt.

Men som jeg skrev i mit første svar er det Paulus forståelse Bøn jeg anvender. For hvordan vi skal bede ved vi sjældent (Rom 8) og hvorfor så ikke lade Guds Ånd arbejde i os. Min egen ånd og derigennem mig selv, hvad der bor i mig ved jeg jo en helvedes masse om og jeg kunne nu godt tænke mig at vide hvad der bor i Gud til mig, altså igen Paulus og nu 1 Kor 2.

Bøn er for mig at jeg holder kæft så Gud kan komme til orde. Men det er så helt naturligt for mig og jeg har praktiseret denne Jungianske Paulinske form for Bøn i mange mange år.

Og det er bestemt ikke meditation jeg praktiserer. Men Bøn i Jungiansk Paulinsk forstand.

1 Kor 2 og Rom 8 om Bøn og Rom 12 om Gudstjeneste er måden jeg praktiserer Bøn på. Det er også for mig nært beslægtet med Dåb (mit gamle menneske der må død) og dermed iklædning Kristus. Jeg husker hver dag at død før den såkaldte død kommer. Og har jeg gjort mit arbejde her godt er der ingen død den dag jeg dør.

Men jeg elsker altså den aronitiske velsignelse - men for mig er den ikke i nærheden af hvad jeg forstår ved Bøn - men den virker meget stærkt på mig. Og lige så vågen jeg er i forbindelse med den aronitiske velsignelse lige så meget er jeg i trance og dagdrømmeri i forbindelse med Bøn.

Den aronitiske velsignelse appellerer til min vågenhed og bevidsthed. Men i forbindelse med Bøn slækker jeg på min opmærksomhed og bevidsthed - vågne bevidsthed.

Derfor jeg sagde at kun hos Paulus og Jung kan jeg finde min form for Bøn - som jo er meget atypisk hvad vi lærer om Bøn i skolen og sådan ellers almindeligvis opfatter Bøn.

Men det er også gennem mine Paulus studier jeg har fundet hvad jeg allerede kendte hos Jung.

Jeg havde studeret Jung før jeg studerede Paulus ret for alvor.


-0-0-

Nå men jeg synes du gør det med Bøn meget indviklet. Som om du alligevel ikke vil tale Bøn, på en enkelt smuk måde.

Måske har du slet ingen mange års Bøn's praksis? Noget kunne tyde herpå, at du ingen daglig Bøn's praksis har, nu du bliver så teoretisk abstrakt og taler forfærdeligt indviklet om Bøn, hvis det i det hele taget er Bøn du taler om - ja jeg føler du taler om den aronitiske velsignelse og at Guds navn Helliges. De to forhold er ganske uforståeligt du sammenblander med Bøn.

Ja det er alt alt for indviklet og teoretisk abstrakt og for langt ude hvad du skriver om Bøn og egentlig tror jeg heller ikke det er Bøn men noget andet du taler om der egentlig forstyrrer samtalen om Bøn som ellers kunne være interessant.

Og det var da også dig selv der startede tråden om Bøn.


Mange Kærlige Hilsner HansKrist

PS:

Det vigtigste i Bøn er vel at komme i dialog og samtale med Gud - at lade Gud få ordet og ingen kan vel vide hvad Gud siger os - meddeler os.

Vejen går vel (ihvertfald ifølge Paulus og Jung) fra Gud til os og ikke omvendt fra os til Gud.

Ikke at jeg vil udelukke at der indimellem kommer en Bøn hvor vi beder Gud om hjælp. Men disse er ihvertfald i mit liv fåtallige ved siden af de andre - hvor Gud meddeler sig til mig - kalder mig og Åbenbare noget for mig og inspirerer og motiverer og tilskynder mig.

For mig er Bøn derfor at jeg bringer mig selv i den position (Rom 12 Åndelig Gudstjeneste) at jeg holder kæft og lukker min bevidsthed ned og min opmærksomhed og fokus ned - hvorfor Gud får en chance for at komme til orde - at kunne meddele sig fordi jeg nu da jeg har lukket mit eget støj ned kan høre Gud.

Det er ikke meditation, fordi jeg slækker min bevidsthed så meget at den lukker ned og det samme gør jeg med min opmærksomhed, også den slækker jeg indtil den lukker ned og forsvinder. Og i samme øjeblik min opmærksomhed er forsvundet kommer trance dagdrømmerierne hvori jeg har opdaget Guds Inspiration og Motivation og Motiver - Billeder og Syner kommer til mig.


Det er en voldsom tillid til (overgivelse hengivelse til) at hvis jeg giver slip (Rom 12) og giver slip på min ånd og mit liv (dør som er Dåb hos Paulus) - så overtager Guds Ånd og Guds Liv mig. Så bliver jeg iklædt Kristus.


Gud vil alle mennesker noget - og det også noget godt nemlig HEL'BREDELSE - HEALING og FULDKOMMENHED og HELLIG'GØRELSE. Jung har empirisk, gennem klinisk erfaring, videnskabelig bevis herfor.

Som søvn HEL'breder os og gør os sunde og raske - så gør Bøn også - og altså min form for Bøn er meget tilstanden mellem søvn og vågen - altså trance og dagdrømmerier.

Teresa af Ávila - "ekstase mystiker"

Bøn og meditation var de vigtigste redskaber, Teresa brugte til at ændre verden. Hendes betydning rækker langt ud over hendes egen tid.


Teresa af Ávila - Teresa af Jesus

Nu har vi haft mere end et halvt århundrede hvor østerlandsk meditation har domineret nyreligiøsiteten i store dele af vesten. Jeg kom i konflikt med disse bevægelser, undtaget OSHO bevægelsen som jeg følte mig hjemme i.

Mindfulness har jeg også altid haft et skævt forhold til.

Jeg husker hvordan jeg sagde for mere end 20 år siden at hvis ikke folk forstod at det var trance dagdrømmerierne der var de vigtigste for vores kreativitet så ville neurovidenskab om nogle år fortælle os dette.

Og jeg fik ret - selvfølgelig ville neurovidenskab på et tidspunkt falde over den kilde til skabende kreativitet og forvandling og HEL'BREDELSE og HEALING som vore trance dagdrømmerier udgør.


Neurovidenskab behandler forholdet (trance dagdrømmerier) under DMN Hjernens Default Mode Netværk:

Den spontane karakter af de tanker og minder, der dukker op i Default Mode Network, er med til at understøtte vores fantasi og kreativitet.





Efterfølgende (med stort skråskrift) var altid hvad jeg fremhævede opstod i mine trance dagdrømmerier (som altid har været min måde at meditere på hele mit liv) og jeg blev smidt ud eller lagt for had af stort set alle de steder hvor de nyreligiøse holdt meditations kurser og jeg var deltager, de ville ikke høre om mine ideer. Det var før neurovidenskab havde fået færten af DMN. Jeg sagde, okay I vil ikke lytte til mig og tro mig, men jeg kan så sige jer at om få år så opdager Neurovidenskab sandheden i mine ideer og tanker om trance dagdrømmerierne. Og husker stadig hvor glad jeg blev den første dag jeg kunne læse at nu var neurovidenskab på sporet af min teori og siden er det vokset dag for dag:

Når vi dagdrømmer, frigør vi os fra den umiddelbare virkelighed, og DMN aktiveres. Dagdrømmeri giver os mulighed for at udforske alternative scenarier, forestille os nye muligheder og reflektere over vores ønsker og behov. Dette er en form for mental "friplads", hvor vi kan bearbejde vores erfaringer uden begrænsninger fra den ydre verden.


Fantasi er nært knyttet til DMN, idet den involverer at skabe indre billeder og narrative forløb. Kognitive processer som fantasifuld forestilling kræver ofte, at vi trækker på vores erindringer og kombinerer dem på nye måder, hvilket ofte ses i aktiveringen af medial temporallap og præfrontal cortex. Dette muliggør skabelsen af nye ideer og scenarier

Alt i alt spiller DMN en central rolle i vores evne til at drømme, fantasere og være kreative. Dets funktioner muliggør en form for indadvendt tænkning, hvor vi kan trække på vores tidligere erfaringer og forestille os nye muligheder.


Som psykoanalytisk jungiansk autodidakt skolet har jeg altid haft en dynamisk forståelse bevidstheden, aldrig en statisk. Min forståelse har altid været hvordan bevidstheden bliver understøttet af ubevidste processer både fra det Autonome Nervesystem og vores Limbiske Nervesystem af affekter og emotionalitet og motivationalitet

Mange Kærlige Hilsner HansKrist


PS:

Jeg har altid haft en holistisk biologisk forståelse min, i verden/naturen værens engagerede eksistens. Selv og omverden (biologisk miljø) kan vi ikke adskille os helt fra (vi gør det når vi ikke vil smittes eller blive bidt af en giftslange). Og vi gør det med succes men vi skal også være i harmoni med vores naturlige omgivelser.

Selv om vi skal undgå slangernes dødelige gift så skal vi også forstå at naturen er vores ophav - hjem og paradis. Bevidsthed er netop opstået hos os i forbindelse med frygt. Det er frygt for slangernes dødelige gift der især har været den evolutionbiologiske motor bag at vi udvikler vores store hjerner - med tiden er mange andre væsentlige faktorer kommet til - som sprog og samarbejde og senest kultur og skriftsprog.