Du poster en ny tråd du kalder:
GudHvem denne din Gud er, er ikke til at blive klog på, men du placerer denne i evigheden før big bag uden oprindelse, og betegner dette:
guddommelige er højere, end vi mennesker kan fatte, ja højere end alt.… hvorefter du konkluderer:
Jeg tror ikke, der er mening i, at vi mennesker grubler over alt dette. Altså, du skriver et indlæg, som ,,vi,, ikke skal gruble over, hvorefter du skriver, hvad mennesket er ... hvad det skal gøre, og hvordan verden skal opfattes og elskes i al dens vidunderlighed -
også det mennesket kalder ondt.
Jeg tror det er bedre at erkende egen lidenhed, den værende verdens ufattelige vidunderlighed, og at elske verden – hele verden – og alt dette, som vi kalder godt og ondt på denne klode - og aktivt at tilstræbe harmoni.
Hvorfor jeg så skriver:
Så du mener, vi skal elske det onde?
Hvem bestemmer hvad der er ondt, og hvordan elskes dette onde? … Er jo fordi - syntes jeg - du blander din gudsforståelse sammen med menneske forståelse - eller hvad?
Gud - eller det du kalder, det guddommelige - må vel antages at há andre normer/regler/moral eller hvad vi skal kalde det –
kærlighed kan det jo ikke være, da du ikke anser den kristne Gud for ophøjet nok – så spørger jeg dig, som jeg gør, for det åndelige og verdslige er vel to forskellige synsvinkler –
Hvilken vinkel ser du dét, som menneskene kalder det onde fra, og hvilke onde handlinger mener du kan elskes? -
Hvorfor mennesker kan være/bliver onde beror vel på forskelligt, men jeg mener klart, de skal straffes, når de overtræder reglerne, ellers er der jo ikke nogen mening i, at vi opdrager vores børn til at indgå i fællesskabet Danmark eksempelvis.
Jeg lærte engang. Det er ikke mennesket der er ondt, men deres handlinger.
Kun af den vej kan man elske en der handler ondt, men gerningen kan ikke elskes, og må selvfølgeligt ha en konsekvens så det ikke gentages.
.