0
registrerede
647
gæster og
146
søgemaskiner online. |
Key:
Admin,
Global Mod,
Mod
|
|
|
#44348 - 13/08/2024 10:27
Re: Tro
[Re: Arne Thomsen]
|
veteran
|
Registeret: 30/03/2008
Indlæg: 3416
Sted: Nørresundby
|
|
Hej Arne Du ligner dig selv, du vil æres og du kan godt selv se det, at det er min person du har fokus på. Jeg vil debatten, om punkt 1 - du har overhovedet ikke bidraget med noget. Jeg nyder meget hvad Henning Nørhøj skriver også fordi det er tydeligt han har læst Paul Tillich. Allerede i overskriften modsiger han punkt 1 og så ellers de næste 9 punkter (fra punkt 2 til punkt 10) er alle den kristne Gudsforståelse der gør op med punkt 1. Jeg ved fra mange års erfaringer med dig at du enten ikke læser mine indlæg og forstår disse eller ikke kan huske hvad jeg skriver (få sekunder efter læsningen), så jeg går også ud fra at du har glemt hvad Paulus siger til en ukendt Gud. Som om enhver god debat der består af argumentation preller af på dig, hvorfor du forfalder til personfnidder. Du kan ikke se det principielle i noget, du opfatter ikke en argumentation og bevisførelse. Henning Nørhøj:
Det særlige ved kristendommen er dens forståelse af Gud. Gud er treenig, hvilket vil sige, at Gud giver sig til kende som tre personer: Som Skaberen, som Sønnen, Jesus Kristus, og som Helligånd. Hvad vil det så sige?
Punkt 2:
I undren over livets virkelighed bliver Gud til som det personlige ”Han” eller ”Du”, der står overfor mennesket og erkendes som den, der har skabt alt. Gud har skabt de sanser, vi fatter med, de tanker, vi tænker med, og det liv, vi selv er og som omgiver os. I det skabtes under bliver Gud til som den, der har skabt alle betingelserne for, at vi er til og kan erkende ham.
Bemærk det med fed skrift Jeg kunne blive ved - påstandene i overskriften og i de 9 punkter fra punkt 2 til punkt 10 modsiger alt der står i punkt 1. Jeg elsker Henning Nørhøj's artikel. Ganske fremragende. Og jeg begynder at forstå hvad der kunne være det pædagogiske tjenlige formål med punkt 1, det er et før Kristus punkt (før kristent punkt), et før Nye Testamente og før Bibelsk punkt om Gud. I punkt 1 er der intet om Jesus Kristus Åbenbaring Gud. Men det kommer i de efterfølgende 9 punkter. I og med Jesus Kristus (Sønnen) åbenbares hvem vi er og hvem Gud er (Gud Fader) gennem Helligånden. For at bruge Henning Nørhøj's ord: det personlige ”Han” eller ”Du”, der står overfor mennesket og erkendesI det skabtes under bliver Gud til som den, der har skabt alle betingelserne for, at vi er til og kan erkende ham.Med udgangspunkt i tekster af Paulus får vi den Kristologiske Teologiske legitimitet og mening med Kristus Ikoner: Allerede i oldkirkens bekendelser forstås guddommelighed og menneskelighed i Kristus som udelelig og uadskillelig. Jesu identitet med Gud, hans guddommelighed er, at Guds ansigt lyste igennem ham. I Jesus ses hvem og hvad Gud er. For de nysgerrige se i forum Galleriet under Tråden Kristus Ikon (oprettet af Arne) hvad HansKrist har skrevet om den Kristologiske Teologiske legitimitet og betydning og relevans og mening med Kristus Ikoner. Mange Kærlige Hilsner HansKrist PS: Synes du skulle trække i arbejdstøjet Arne. Trosfrihed skulle gerne være et sted hvor vi spiller bolden - debatterer tænkende og meningsfyldt - og ikke et sted hvor vi går efter at jorde manden vi debatterer med. Se nu alt det jeg har opnået og fået forsket i mens du kun har været optaget af at jeg i dine øjne ikke er noget og nogen der er værd at behandle respektfuldt. Hvor kunne du lære meget af Kræn-p, kan du huske ham??
_________________________
Det kan ikke være Gud, for han har kaldet jer til frihed i Kristus. Pas på!
|
Top
|
Svar
Citer
|
|
|
#44350 - 13/08/2024 12:05
Re: Tro
[Re: Hanskrist]
|
veteran
|
Registeret: 16/04/2008
Indlæg: 5413
Sted: Sydsjælland
|
|
Hanskrist, du skriver til mig:
Jeg vil debatten, om punkt 1 - du har overhovedet ikke bidraget med noget. Mit svar: Nå da, at jeg bragte Henning Nørhøj på banen og tilsluttede mig hans punkt 1 og punkt 5, det er ikke "noget".
1: Hvad betyder ”Gud”? Gud er det utilgængelige og dermed uden for vores viden. Derfor er Gud også det hellige. Gud er hverken her eller på den anden side, hverken foroven eller forneden. Gud er ikke et væsen, der var til før skabelsen og som styrer det skabte. Gud er, hvad vi ikke kan udtrykke i ord og danne os begreber om. Gud eksisterer i sig selv. Det, som angår mennesket ubetinget, kalder vi ”Gud” (Paul Tillich).
og
5: Gud er kærlighed ”Gud er kærlighed” (Johannes’ Første Brev kap. 4,8). Det er den særlige kristne tolkning af Gud, og treenighedslærens grundlag. For kærlighed kan kun forstås som det, der bliver til i forhold til en anden eller andre. Kærlighed er interpersonel. I den kristne forståelse af Gud, er Gud derfor også Faderen. Jesus kalder Gud for sin far: ”Jeg og Faderen er ét” (Johannesevangeliet kap. 10,31). I Jesu person, hans forkyndelse og liv kommer Gud selv til udtryk. Guds væsen kommer til udtryk i Jesu levede liv. Derfor kaldes Jesus ”Guds søn”. De to citater er jo netop meget lig det, jeg er kommet frem til - bl.a. ved at skrive her på Trosfrihed.dk.
At du så har en masse kommentarer til de to citater, det er jo din sag, og din uenighed og lyst til debat herom burde jo snarere rettes til ophavsmanden, som åbenbart har sat et stærkt præg på dansk kristendom. Jeg gætter dog, at han nok ikke vil acceptere den hidsige måde, du udtrykker dig på. Du kan finde Henning Nørhøj her, men om han stadig fungerer, ved jeg ikke.
Arne.
|
Top
|
Svar
Citer
|
|
|
#44351 - 13/08/2024 18:25
Re: Tro
[Re: Arne Thomsen]
|
veteran
|
Registeret: 30/03/2008
Indlæg: 3416
Sted: Nørresundby
|
|
Arne:
De to citater er jo netop meget lig det, jeg er kommet frem til - bl.a. ved at skrive her på Trosfrihed.dk. Åh gid det var så vel - nu bliver det sjovt folkens 5: Gud er kærlighed ”Gud er kærlighed” (Johannes’ Første Brev kap. 4,8). Det er den særlige kristne tolkning af Gud, og treenighedslærens grundlag. For kærlighed kan kun forstås som det, der bliver til i forhold til en anden eller andre. Kærlighed er interpersonel. I den kristne forståelse af Gud, er Gud derfor også Faderen. Jesus kalder Gud for sin far: ”Jeg og Faderen er ét” (Johannesevangeliet kap. 10,31). I Jesu person, hans forkyndelse og liv kommer Gud selv til udtryk. Guds væsen kommer til udtryk i Jesu levede liv. Derfor kaldes Jesus ”Guds søn”. Arne skriver om 5 ovenfor:
er jo netop meget lig det, jeg er kommet frem til - bl.a. ved at skrive her på Trosfrihed.dkkærlighed kan kun forstås som det, der bliver til i forhold til en anden eller andre. Kærlighed er interpersonel. I den kristne forståelse af Gud, er Gud derfor også Faderen. Jesus kalder Gud for sin farNå det er også hvad Arne er nået frem til påstår han (måske det er sket i nat) Arne:
Er det meningen, at vi mennesker skal forstå - hvad vi kalder - Gud? Jeg tror det ikke!
Jeg spilder ikke kræfter på at spekulere over, hvad det guddommelige er. Det evner jeg jo alligevel ikke - og har jeg jo egentlig ikke behov for at vide - ja, måske er det endda hovmodigt at "kloge sig" på dét
agnostisk panteist
Vi mennesker og vore religioner har forestillinger om Gud som en person, der ligner et menneske - endda som oftest af hankøn. Mig forekommer dette at være naivt og snæversynet - en nedgøring af det guddommelige, så det kan rummes i menneskelig bevidsthed. For mig er Gud eller det guddommelige noget langt højere, noget som menneskelig bevidsthed ikke kan rumme og - tror jeg - heller ikke skal forsøge at rumme.
Men jeg oplever/fornemmer noget guddommeligt i verdens væren - enkelt og ligetil - umuligt at fornægte - men uden at kunne sætte ord på.
Jeg har nok aldrig bedt til nogen Gud
i denne kærligheds-sammenhæng er vi mennesker på denne klode, i denne galakse, dette univers jo nærmest en ubetydelighed
anser jeg for åndshovmod: at det ikke tilkommer os mennesker at søge at forstå, hvad vi kalder Gud. Endnu engang bliver vi manipuleret groft Hvorfor skal vi finde os i at manden skriver gentagne gange i mange år som i citationsboksen ovenfor Og pludselig så siger at punkt 5 her efterfølgende også er hvad han er nået frem til: 5: Gud er kærlighed ”Gud er kærlighed” (Johannes’ Første Brev kap. 4,8). Det er den særlige kristne tolkning af Gud, og treenighedslærens grundlag. For kærlighed kan kun forstås som det, der bliver til i forhold til en anden eller andre. Kærlighed er interpersonel. I den kristne forståelse af Gud, er Gud derfor også Faderen. Jesus kalder Gud for sin far: ”Jeg og Faderen er ét” (Johannesevangeliet kap. 10,31). I Jesu person, hans forkyndelse og liv kommer Gud selv til udtryk. Guds væsen kommer til udtryk i Jesu levede liv. Derfor kaldes Jesus ”Guds søn”. Åh vor Herre til Hest 🐎 - manipulation manipulation manipulation Punkt 5 er iøvrigt det modsatte af panteisme det er teisme i en nøddeskal Punkt 5 viser hvilken central rolle vi mennesker spiller Og punkt 5, "I den kristne forståelse af Gud, er Gud derfor også Faderen." Arne:
Vi mennesker og vore religioner har forestillinger om Gud som en person, der ligner et menneske - endda som oftest af hankøn. Mig forekommer dette at være naivt og snæversynet - en nedgøring af det guddommelige, Punkt 5: Kærlighed er interpersonel (mellem personer (mellem os i Kristus og Gud Fader)). I den kristne forståelse af Gud, er Gud derfor også Faderen. Jamen det er også hvad Arne er nået frem til - så må det være sket i nat for det sidste mange år har været naivt og snæversynet - en nedgøring af det guddommeligeManipulation, groft manipulation Eller også må Arne jo fortælle os at i nat er han nået frem til punkt 5 Jeg ved ikke om jeg skal le/grine eller græde. Arne kan både blæse og have mel i munden og tisse i bukserne uden at blive våd Arne kan skrive det samme igen igen igen igen i årevis og så løbe fra dette og påstå han altid har ment det modsatte
_________________________
Det kan ikke være Gud, for han har kaldet jer til frihed i Kristus. Pas på!
|
Top
|
Svar
Citer
|
|
|
#44352 - 13/08/2024 19:19
Re: Tro
[Re: Hanskrist]
|
veteran
|
Registeret: 16/04/2008
Indlæg: 5413
Sted: Sydsjælland
|
|
Hanskrist skriver:
Arne kan både blæse og have mel i munden og tisse i bukserne uden at blive våd
Arne kan skrive det samme igen igen igen igen i årevis og så løbe fra dette og påstå han altid har ment det modsatte Mit svar: Dét kan man da kalde debatkultur
For mig giver oplevelsen af miraklet: Verdens Væren en fornemmelse, en anelse, en oplevelse af det guddommelige i og bag dette mirakel. Altså en oplevelse - ikke noget, jeg har læst mig til - men dog også inspireret af Jalal al-Din Rumi's korte digt:
Denne flygtige verden er et tegn på sandhedens mirakel. Men selvsamme tegn er et slør der skjuler de evige sandheder. Dét genkender jeg i Henning Nørhøj's:
1: Hvad betyder ”Gud”? Gud er det utilgængelige og dermed uden for vores viden. Derfor er Gud også det hellige. Gud er hverken her eller på den anden side, hverken foroven eller forneden. Gud er ikke et væsen, der var til før skabelsen og som styrer det skabte. Gud er, hvad vi ikke kan udtrykke i ord og danne os begreber om. Gud eksisterer i sig selv. Det, som angår mennesket ubetinget, kalder vi ”Gud” (Paul Tillich). For mig ligner oplevelsen af guddommelig kærlighed fra en Kristus Ikon:
5: Gud er kærlighed ”Gud er kærlighed” (Johannes’ Første Brev kap. 4,8). Det er den særlige kristne tolkning af Gud, og treenighedslærens grundlag. For kærlighed kan kun forstås som det, der bliver til i forhold til en anden eller andre. Kærlighed er interpersonel. I den kristne forståelse af Gud, er Gud derfor også Faderen. Jesus kalder Gud for sin far: ”Jeg og Faderen er ét” (Johannesevangeliet kap. 10,31). I Jesu person, hans forkyndelse og liv kommer Gud selv til udtryk. Guds væsen kommer til udtryk i Jesu levede liv. Derfor kaldes Jesus ”Guds søn”. Disse 2 oplevelser er basis i min tro, der giver mig mening med mit liv.
Og at Hanskrist bogstavelig talt søger at pisse på det, det ændrer jo intet for mig
Mvh. Arne
Redigeret af Arne Thomsen (13/08/2024 19:33)
|
Top
|
Svar
Citer
|
|
|
annonce
|
|