Hej Arne -
nej mine ord har du jo altid sagt var svulstige tomme og intetsigende - så hvordan skulle du så også kunne blive imponeret.
Første citationsboks du bringer er rædselsfuldt læsning og simpelthen ikke i overensstemmelse med Nye Testamente - der er ikke spor af en sådan tankegang i Nye Testamente, ja tværtimod siger Nye Testamente det stik modsatte. Og hvorfor blande Paul Tillich ind i det til sidst når han under ingen omstændigheder vil skrive under på alt det der står før er ufint.
Men hvorfor du bringer følgende citationsboks "Gud er Kærlighed" og dermed skyder dig selv i foden forstår jeg ikke, det er jo som du selv med Thomas Reinholdt Rasmussen skrev en noget anderledes opfattelse af kærligheden end din egen.
Nå men citationsboksen "Gud er Kærlighed", kommer jo netop ind på hvad jeg skrev, men som du Arne ringeagter, det med at vores virkelighed med Gud er en SØN'FADER JEG'DU samtalende kommunikerende BØNS virkelighed gennem Helligånden. Vi er netop i Kristus optaget i denne levende dynamiske trinitariske interpersonlige" samtalende BØNs virkelighed med Gud.
5: Gud er kærlighed
”Gud er kærlighed” (Johannes’ Første Brev kap. 4,8). Det er den særlige kristne tolkning af Gud, og treenighedslærens grundlag. For kærlighed kan kun forstås som det, der bliver til i forhold til en anden eller andre. Kærlighed er interpersonel. I den kristne forståelse af Gud, er Gud derfor også Faderen. Jesus kalder Gud for sin far: ”Jeg og Faderen er ét” (Johannesevangeliet kap. 10,31). I Jesu person, hans forkyndelse og liv kommer Gud selv til udtryk. Guds væsen kommer til udtryk i Jesu levede liv. Derfor kaldes Jesus ”Guds søn”.
Alt dette ovenfor om at Gud er kærlighed, er overhovedet ikke måden du nogensinde har beskrevet kærligheden på. Ja du ringeagter endda vores i Kristus SØN'FADER JEG'DU samtalende kommunikerende BØNS virkelighed med Gud Fader gennem Helligånden.
Ud over det med Gud Fader ringeagter du også Gud som en person og vores personlige virkelighed med Gud Fader (vores i Kristus SØN'FADER JEG'DU samtalende kommunikerende personlige BØNS virkelighed med Gud Fader gennem Helligånden).
Kristus Ikoner er også et resultat af Paulus's smukke redegørelse for at vi står i et face to face (ansigt til ansigt) person til person - personlig virkelighed med Gud. Gud for os befinder sig ALDRIG under personplanet. Hvorfor kristendommen ikke på nogen måde kan være panteistisk.
Arne:
Vi mennesker og vore religioner har forestillinger om Gud som en person, der ligner et menneske - endda som oftest af hankøn.
Mig forekommer dette at være naivt og snæversynet - en nedgøring af det guddommelige, så det kan rummes i menneskelig bevidsthed.
For mig er Gud eller det guddommelige noget langt højere, noget som menneskelig bevidsthed ikke kan rumme og - tror jeg - heller ikke skal forsøge at rumme.