På side 16 sagde Arne: "Min anden grundtanke/oplevelse er, at Jesus Kristus er kendetegnet ved kærlighed til alt værende.
Det er jo præcis dét, Kristus siger med sin højre hånd i Kristus Ikonen: Agapó.
Teologisk kunne dette ligne en selvmodsigelse, men så glemmer man da Forklarelsen på Bjerget, der jo hæver Jesus Kristus op over det menneskelige."
Du siger, hvilket jeg endda var enig med dig i pr. erfaring før, at jeg senere her læste din modsigelse: "Nej magen til teologisk vrøvl har jeg da aldrig nogensinde læst. Du modsiger her selve kernen i kristendommen og inkarnationen. Og ja alt hvad vi drister os til at sige om Jesus Kristus. Jesus Kristus er netop ikke hævet over det menneskelige og i så fald må Nye Testamente skrives om."
Igennem (´under´) umenneskelig modgang min medmenneskelighed kommer fra en ´overmenneskelig´ gudsbevidsthed.
Arne snakker imod storhedsvanvid, men min ånd er jo mindre end Guddommens. Jeg kan derfor ikke personligt elske alt, fordi kun ´G´ som et større ubetinget lys sådan klarer sin mægtigt alvidenhed.
Jeg oplever fire livligt på forskellige måder kærlighed som et lys med hverken for lidt eller for meget ego:
Personlig.
Næste.
Uselvisk.
Ubetinget.
Jeg kan ikke være altid kun ubetinget kærlighed, fordi ellers så havde både min krop og jeg brændt væk.
Guddommen er større end alt, som således ligner en forældre og derfor heller ikke ligesom bare seksualitet. Wikipediea: "Agape er i Det nye testamente Guds faderlige kærlighed til menneskene, og den menneskelige kærlighed til Gud. Her regnes agape - i kontrast til eros og fili - som den højeste form for kærlighed."
Arne nævner Agapo, hvilket altså hedder Agape om ikkekønslig, kristen kærlighed! Ok, men så må der vel være de kristne, som rummer mig om Det guddommelige og dog også på en anden måde lignende et ægteskab (min evigt elskede)? Uden bare fysisk sex elsker jeg da åndeligt folket lignende en familie. Derfor i Biblen ´broder´ nævnes vedrørende lighed.